Nissebanden ved Julemandens Postkasse.
Fra venstre: Sven, Henrik, Svalgaard, Lars KT, Niels Juul, Mathis, Mortensen, Trier, Henning og Jens.
Foto: Kaae
Del 1. Rejsen til Grønland planlægges
En vinteraften sad nisserne om risengrøden, og som altid skændtes de om hvem der havde fået mest af smørklatten. Kun den store Golfnisse sad behageligt tilbagelænet, og lod de andre få luft.
De havde nu mødtes i 347 år og 3 måneder, så de fleste følte, at de snart var ved at være voksne. Andre, som f.eks. Tøjnissen Mortensen var tydeligt nervøs ved tanken om at blive voksen, men som Makrelnissen sagde, så var der ikke stor fare for at Tøjnissen nogen sinde skulle blive voksen, og skulle det endelig ske, var der såmænd ikke nogen der ville lægge mærke til det.
Alle var nu alligevel blevet mætte, så der blev ikke noget slagsmål denne gang. Pludselig siger Bogholdernissen: "Der mangler én". "Ja", siger Banknissen, som jo havde styr på de ting, fordi han nidkært vogtede over nissekassen. "Men han er jo draget til Grønland, for at finde Julemanden". "Hvad er han ?" brølede Transportnissen (som også løs navnet JUL, men stædigt påstod, at det staves med stumt H, ligesom i Julemand). Transportnissen var ikke helt klar over hvem de snakkede om, men han kunne godt lide at starte et godt skænderi, så han begyndte straks at brokke sig over, at der aldrig var nogen, der fortalte ham noget.
Medens Elnissen forsøgte at berolige Transportnissen, lånte Bogholdernissen hans telefon, og ringede til Grønland, og fik fat i Hotelnissen, for ham var det, som var draget nordpå, for at finde Julemanden. Hotelnissen forsikrede om at det var til alles bedste, og at han ikke havde ondt i sinde. Men det ville nisserne ikke høre tale om. Straks begyndte de at lægge planer om at rejse derop. Ikke alle var nu lige begejstrede for at rejse så langt, men da der jo alligevel var nogen, der skulle blive hjemme for at passe nissehulen, var det heldigt at Reklamenissen og Hønissen blev hjemme.
Der blev en leben; møder skulle holdes, priser skulle presses, breve skulle skrives og sendes, og sidst, men ikke mindst skulle det bestemmes, hvor mange kilo pølse og andre gode sager, det ville være muligt at fragte derop, uden at der skulle betales ekstra.
Hotelnissen blev nu klar over, at de andre nisser var fast besluttet på at rejse, så han sørgede for at der var plads i herberget, så de ikke behøvede at sove i stalden. Han sendte også gode råd, men det var mest noget der kostede penge, så det var ikke velset. Elnissen var blevet bekymret, for nu havde han været rundt i hele byen, og ingen steder kunne han skaffe rejsevaluta til Grønland, og han havde jo højtideligt lovet Overelnissen, at han ville sende et julekort fra Julemandens værksted. Den lille Snenisse fandt straks på råd: "Du tager bare et julelys med til Julemanden, og så bytter i". Se det var lige sagen. Bytte uden moms, det kunne nisserne lide. Så snart var Elnissen glad igen, og begyndte at drille de andre nisser, som han havde for vane.
De skulle nu snart af sted. Alt var klart, og alle glædede sig. Lovnissen så dog stadig lidt bekymret ud, for han havde sit at se til, og penge skulle der jo også til. Og hvad nu, hvis ham Mæglernissen fra Puslingebanden drev gæk med ham, mens han var væk ? Jo, der var nok at tænke på, og det var jo ikke nemt at skulle drage så langt væk når nissepigerne ikke var med for at sørge for dem.
Alle var spændte, men naturligvis glædede de sig også. For tænk, hvis de endelig skulle møde den rigtige Julemand. Og tænk, måske fik de også en julegave !