Fotos fra dag to i Grønland
Del 4 - Byrundtur i Nuuk
Efter den lange rejse, og det festlige møde hos Hotelnissen, hvor der både blev sunget og fortalt gamle minder fra den tid da nisserne alle var samlet i deres hule, var det tid for en god nats søvn. Nu var det imidlertid sådan, at ifølge Bogholdernissens udregninger var natten allerede gået, så derfor mente enkelte af nisserne, at de ligesågodt kunne smutte indenom et af de mere listige steder for at studere de lokale nissepiger. Hvorvidt studierne førte andet end ødselt forbrug af nissekassen med sig, står lidt hen i det uvisse, men efterhånden som årene er gået, er historierne fra hin aften blevet krydret med farverige fortællinger om nissernes scoringer den aften. Men ingen tror egentlig rigtigt på de historier.
Hotelnissen havde jo lavet et både omfattende og anstrengende program, og inden nisserne gik til ro, kunne de studere det fine program, som fortalte, at nisserne næste morgen skulle på endnu en flyvetur med en mærkelig maskine, der kunne flyve på vandet. Men da der ikke ville være plads til alle, måtte enkelte af nisserne frivilligt give afkald på denne fornøjelse. Nu hjalp det jo lidt, at der skulle betales særskilt for denne fornøjelse, så Bogholdernissen afstod straks fra denne tur. Hotelnissen skulle passe på sit Hotel, og Makrelnissen mente nok han kunne trænge til at hvile sig lidt ovenpå gårdsdagens strabadser. Så derfor endte det hele i stor fordragelighed.
Imidlertid vågnede nisserne op til en dag med snebyger og vejrmeldinger, der sagde, at der denne dag ikke kunne flyves. Derfor måtte Hotelnissen i al hast i gang med at lave om på dagens program. Det bekom nu nisserne meget vel. De syntes nok, at der var fløjet lidt vel rigeligt den senere tid. For selv nisser har brug for at holde fødderne på jorden en gang imellem.
Hotelnissen samlede nu banden, og fortalte dem, at de i stedet skulle ud og se på byens seværdigheder. Ahá tænkte nisserne; så er det måske i dag vi skal møde Julemanden ? Nej først skulle de se byens nye stolthed. Midt i byen var man ved at bygge et sælsomt hus. Væggene var skæve og buede, så man skulle tro at arkitekten havde fået for meget nisseøl. Men da nisserne kom indenfor, blev de alligevel imponerede. En af dem der stod for byggeriet forklarede de undrende nisser, at dette var det nye Kulturhus, og at meningen var, at huset udefra skulle ligne et isbjerg. Indenfor var der også fint, selvom Kartelnissen blev noget forarget over, at man sløsede sådan med sikkerheden for de håndværkere, der arbejdede derinde. For derhjemme var han vant til at ofre umådelige summer, ligeså snart en af svendene skulle bevæge sig i de højere luftlag.
Da nisserne havde kigget sig omkring i det mærkelige hus, og undret sig lidt over, hvor alle de mange penge, der skulle bruges for at bygge sådan et hus kom fra, beordrede Hotelnissen dem videre til en anden af byens sælsomme seværdigheder: Et fisketorv ! Det viste sig nu, at det mest var døde sæler og fugle med fjer på, som lå til skue. Selvom det var på Grønland, kunne de indfødte tilsyneladende ikke kende en rigtig dansk nisse, for pludselig blev der råbt: Hallo Turist efter én af de agtværdige nisser !
Videre gik det til det lokale museum, hvor der ventede nisserne en lille overraskelse. Det viste sig nemlig, at her fandtes der rigtige mumier, som på en måde så mere livagtige ud end de mumier, der stod og betragtede dem. Og her gik nisserne og troede at de var noget enestående i verden.
Nisserne var nu ved at være mætte af indtryk, og sulten begyndte at gnave, Men Hotelnisssen gav sig ikke. Julemandens postkasse skulle også besøges, og det kunne nok være, at den imponerede nisserne. Høj som et hus, og fyldt med breve, men den bliver også kun tømt til jul, så der skal jo være plads til en del breve. Ved siden af stod en stor beholder af plastik, hvor alle de sutter, som børnene sender til Julemanden bliver lagt i. Enkelte af de yngre nisser listede sig uset hen for at se, om de kunne finde dem de selv havde sendt for ganske få hundrede år siden til Julemanden.
Endelig var det tid til at slappe lidt af, og fyldt med nye indtryk, kunne nisserne forberede sig til endnu et møde, denne gang med den lokale nisseklub for mumienisser. Da nisseøllen jo er noget dyr heroppe, var det blevet pålagt nisserne selv at medbringe drikkevarer, og da alle ville være sikre på, at der var nok til dem selv, var der rigelige mængder. Nisseværterne havde så til gengæld sørget for et veldækket bord, hvor alle de lokale retter var repræsenteret.
Nisserne spiste med god appetit, og skyllede efter med rigelig nisseøl, hvilket nok var medvirkende til, at man pludselig brød ud i sang. Og én efter én blev nissebandens muntre sange fremført, og selvom det for mange af de yngre nisser stadig kniber med at huske teksten, vakte det tilsyneladende stor moro blandt værterne. Eller også var det almindelig høflighed, der forbød dem at smide nisserne ud på det tidspunkt.
Aftenen forløb i en festlig stemning, og de trætte nisser kunne efter en begivenhedsrig dag tage tilbage til det fine hotel, og hvile ud til næste dags strabadser, som Hotelnissen begejstret fortalte skulle foregå på vandet. For selvfølgelig skulle nissernes motto, som Bogholdernissen vistnok havde fundet på, også gælde når man var på Grønland. Mottoet lyder: "Til vands, til lands og i luften - og helst så billigt som muligt."
Nisserne havde således stadig meget at glæde sig til, men en vis nervøsistet begyndte at snige sig ind i flokken. For nu havde de jo været på Grønland i over et døgn, uden at få så meget som et glimt af Julemanden. Og med al den megen faren rundt, risikerede de jo, at de slet ikke mødte ham. Og så ville de jo heller ikke få nogen julegave. Men Hotelnissen beroligede de nervøse nisser, og fortalte at selvfølgelig ville de møde Julemanden, for de skulle jo hen og se Julemandens værksted én af dagene. Og således beroligede tørnede nisserne ind og drømte sødt om gaver og knas.