Fotos fra dag tre i Grønland
Del 4 - Sejltur på Nuuk-fjorden
Ved morgengrøden sad nisserne pænt omkring bordet og ventede på at det store grødfad skulle bæres ind. Det vil sige pånær Bogholdernissen, som havde travlt med at regne på, om der kunne blive råd til en lille pels til nissepigen derhjemme i hulen. Han havde nu flere gange været henne for at kigge på den, men de ville ikke slå af prisen, selvom han havde prøvet at tilbyde sin egen skindvest i bytte. Nå, tænkte han, jeg må prøve igen, og om galt skulle være, kunne han vel aftale at betale á conto.
Grødfadet blev nu båret ind. Den så dejlig ud, og der var endda en stor smørklat i midten. De små nisser rykkede tættere til bordet, for måske var det én af dem der fik lov til at få skeen først. Men nej, Den Store Golfnisse meddelte som altid, at da han var den ældste, var det naturligvis også ham, der skulle have skeen først. Og således blev det. De yngre nisser så ydmygt til, medens han skovlede en kæmpe skefuld op, og medens han højlydt smaskede grøden i sig bekendtgjorde han, at det bestemt var den bedste grød han nogen sinde havde smagt. Mon der overhovedet bliver noget tilbage til os, tænke de andre nisser ?
Og hvis ikke Makrelnissen venligt, men bestemt havde gjort Den Store Golfnisse opmærksom på, at der også skulle være noget tilbage til de yngre nisser, var de nok også gået sultne fra den morgengrød. Men endelig lagde han skeen, og med et højlydt ræb bekendtgjorde han, at nu var grøden fri. Straks faldt de yngre nisser over grøden, men i kampens hede blev det meste spildt på gulvet. "Der kan I bare se", sagde Den Store Golfnisse. "Det er jo det rene spild at overlade skeen til jer".
Pludselig rejste Hotelnissen sig i sin fulde højde, og selv om flere ikke bemærkede det, blev der stille da han med høj rø
st bekendtgjorde, at nu skulle det være. "Hele byen er nu travet grundigt igennem på kryds og tværs, og der er stadig ikke spor af Julemanden. Vi gør som Bogholdernissen siger: Vi skal søge til vands, til lands og i luften. Jeg har derfor besluttet, at i dag skal Nissebanden til vands, for at finde Julemanden i Nuuk-fjorden". Straks var al småkævlen om nissegrøden forstummet, for det her lød spændende. Lovnissen vågnede nu også op, og meddelte, at den var han med på, når bare han kunne få et lille isbjerg med hjem til sin gintonic.
Nissebanden skyndte sig ned til havnen, hvor en fin gammel fiskekutter lå og ventede på de spændte nisser. Om bord var der fint og rent, og om der sandelig ikke også var nisseøl med. Jo, det skulle nok blive en dejlig tur. Nisserne nød den dejlige ro på vandet, og snart blev snørene kaste ud, for det kunne jo aldrig skade, om man kunne få aftensmaden gratis. Men efter mange forsøg, blev det kun nogle småfisk Så er det da godt, at vi har pølser og andet godt med hjemmefra, tænkte nisserne.
Imens blev et mindre isbjerg indfanget, og Lovnissen filosoferede over, om ikke der så kunne blive til en dobbelt gintonic.
Fjorden blev gennemsejlet på kryds og tværs, og kysten blev grundigt undersøgt, men ingen steder var der spor af Julemanden. Tøjnissen havde fået fat i videokameraet, og valsede nu lystigt rundt på båden for at filme alt hvad han så. Og medens han højlydt som altid kommenterede sine optagelser, glemte han at slukke for kameraet, så der foreligger ret så kompromiterende optagelser af Nissebandens gøren og laden på denne tur.
Efter megen søgen måtte de trætte nisser efterhånden erkende at Julemanden ikke var at finde her. Så da det sidste nisseøl var drukket, blev kursen sat hjemad. Da nisserne igen var på land, og Hotelnissen erklærede, at der denne aften igen skulle være nissetræf i hans hule, steg humøret adskillige grader, og mens alle sang med på det seneste nissehit: "Det er nisse- nisse fedt, vi skal spise li' om lidt", vandrede de i samlet flok til Hotelnissens hyggelige hule, hvor Snenissen straks beordrede alle i gang med madlavningen.
Det blev atter en dejlig aften, selv om der ud på de små timer opstod visse misforståelser omkring kortbordet. så til sidst måtte Den Store Golfnisse rejse sig og tage en lille fortrolig samtale med Kabelnissen. Og så var der atter fred og ro i den lille Nissebande.
Trætte af frisk luft og oplevelser, måtte Lovnissen give efter for søvnen, mens visse af de yngre nisser stadig syntes at aftenen var ung, så mon ikke der kunne blive tid til at se lidt på de lokale nissepiger, og få sig en enkelt kop nisseøl på den lille nissebar henne på torvet.
Det havde været endnu en dejlig dag i Grønland, men Julemanden havde de jo altså endnu ikke mødt. Gad vide om vi nogensinde møder ham, tænkte flere af nisserne. "Det er nok bare noget opreklameret fis ham Hotelnissen har fyret af", udbrød Transportnissen, der var ved at blive lidt utålmodig. Men straks brød Kabelnissen ind og fortalte, at han jo havde rejst over den ganske jord, og at han skam havde set Julemanden nede på på Sydsjælland, ved et sted der hed Holme Olstrup, hvor han var på besøg for at sælge et smart stativ han havde fundet på til at stille Børnenes Julekalender på, så nu var det bare om at blive ved, så skulle vi nok se Julemanden. "Ja", råbte Hotelnissen, "og i morgen skal I ud at flyve, for nu tager vi ind til indlandsisen og leder efter ham. Har han gemt sig, så er det selvfølgelig der vi skal finde ham".
Det beroligede straks de små nisser, for det lød jo soleklart. Hvor skulle Julemanden eller være ? Og således beroligede tørnede nisserne ind medens de drømte om julegaver og dejlig julemad.