Fotos fra dag fem i Grønland

• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 

Hotelnissen havde nye planer parat. I dag havde han hyret en lokal rundviser, så nu skulle de rundt og kigge på steder som kun de lokale kender. Transportnissen gjorde straks Hotelnissen opmærksom på, at han havde lovet at de også skulle se Julemandens postkontor, og han ville i hvert fald have sendt et postkort hjem, så hvis ikke de kom derhen, så kunne han da bare selv finde det - basta. Hotelnissen skyndte sig at forsikre Transportnissen, at selvfølgelig skulle de alle sammen han på Julemandens postkontor. Det beroligede straks Transportnissen, som igen begyndte at nynne. Men så begyndte Bogholdernissen at brokke sig, for der skulle jo også være tid til at købe gaver med hjem, og nu havde han lige fået handlet prisen ned på den pels henne i butikken, så den var han nødt til at få købt inden Nissebanden skulle hjem næste dag. Så måtte Hotelnissen igen til at lave sine planer om, men til sidst var alle tilfredse med dagens program.

Dagens første programpunkt var Domkirken i Nuuk. En smuk rød trækirke hvis historie den venlige og vidende grønlandske guide fortalte levende om. Dernæst besøgte Nisserne det lokale kajakbådværft, hvor der med stor snilde blev fremstillet de små spinkle både, som de lokale anvender til jagt på havet. Utroligt at nogen tør sejle ud i isfyldte fjorde i en båd der er lavet af skind. Nisserne fik at vide, at kajakkerne laves efter personlige mål. Det gav straks anledning til en del kreative forslag om hvordan kajakken til Snenissen og Bogholdernissen skulle bygges, for at undgå, at den straks ruller rundt. Lovnissen betragtede det hele på diskret afstand. Han var efterhånden begyndt at savne sine nissepiger derhjemme i Nissehulen, og han tvivlede stadig på det der med Julemanden.

Videre rundt i byen gik det. Næste stop var det lokale fiskemarked, hvor der var mange mærkelige fisk. Og det var ikke kun fisk. Nej der var masser af sæler og fugle, som de lokale var ved at pelse. Blod og indvolde flød rund omkring, og Nisserne synes nok det var en lidt speciel oplevelse. Men rundviseren kunne også fortælle om alle de lækre retter man kan få ud af dyrene, og det hjalp jo straks på humøret, og nisserne synes jo straks at det hele så mere tiltalende ud.

Der blev nu kaldt til samling, for næste punkt på programmet var kaffemik. Herligt tænkte nisserne, så skal vi have kaffe og kage. Det kan man jo altid trænge til. Nissebanden blev nu fragtet et stykke udenfor byen, og blev budt indenfor i et af de lokale sommerhuse. I forhold til den standard nisserne normalt kræver for et sommerhus, hvor der helst skal være spa, tv og bar, lod dette hus godt nok lidt tilbage at ønske: Døren var ca. 1 m. høj, huset var bygget af jord, og faciliteterne levede ikke helt op til de krav som en dansk normalfamile stiller til et feriehus. Men hyggeligt var der inden døre, og beboerne tog imod med venlighed og varm kaffe med boller. Imens kaffen blev skænket fortalte rundviseren om huset, og hvordan man visse steder ude i bygderne stadig bor sådan. Når vinteren går på hæld, tager man simpelthen taget af for at lade vind og vejr gøre huset rent, så det er klar til næste vinter. Det blev til en hyggelig snak om Grønland før i tiden og nu, og om de mærkelige ting der er sket deroppe med at flytte folk ind i byen og lade dem bo i grimme betonblokke, når de var vant til at leve i pagt med den storslåede natur.

Ovenpå al dette var det tid for en pause, hvor nisserne kunne få sig en nisseøl og lidt godt til maven. Men Hotelnissen havde travlt, så straks efter blev alle jaget af sted til Julemandens Postkontor, hvor der blev købt flittigt ind af postkort og frimærker, som blev behørigt stemplet med Julemandens stempel. Så var det endelig tid for lidt indkøb af gaver til nissepigerne, og til Elsnissens store glæde blev dankort accepteret i butikkerne. Han var jo blevet noget nervøs over at der ikke fandtes nogen vekselbutik.

Så var det tid for et lille hvil, inden Nissebanden skulle stille i galla og i samlet flok begive sig over til den lokale Thai-restaurant. En og anden af nisserne kunne jo godt filosofere lidt over at der her langt oppe mod nord også fandtes sådan en, men maden smagte fortrinligt, selv om visse af nisserne havde lidt svært ved at styre bestikket, som bestod af 2 pinde. De fleste valgte dog hurtigt at udskifte pindene med de mere kendte redskaber.

Dagens program var dog ikke slut med dette festmåltid. En del af de yngre nisser drog nu af sted for at møde den lokale Nissebande, som denne aften holdt deres møde. Andre af nisserne drog af sted for at møde en anden ældsteklub, som de havde hørt rygter om skulle befinde sig i nærheden.

Sidst på aftenen, kunne Nisserne så mødes igen på den lokale Nissebar, hvor de hyggede sig med et slag billard og en enkelt nisseøl.

Nu var nisserne også blevet trætte. Det havde været en både lang og anstrengende dag, hvor de havde oplevet så mange ting, at der nok skulle gå et stykke tid for de helt forstod det alt sammen.

Men Julemanden ! Ham havde de stadig ikke set, og i morgen var det jo sidste chance for at finde ham, hvis det overhovedet skulle lykkes på denne tur i det høje nord.  På den anden side havde de jo nu fået købet gaverne til nissepigerne, så helt tomhændede kom de jo ikke hjem til Nissehulen.