Fotos fra hjemrejsen
Del 8 - Hjemrejsen
Medens nisserne samledes om morgengrøden, gik det langsomt op for dem at dette var den sidste dag i Grønland. I dag skulle de pakke og sammen begive sig ud på den lange rejse hjem til nissehulen. Det var lidt vemodigt, for så kunne de jo ikke længere være sammen med Hotelnissen, som havde gjort sig så store anstrengelser for at gøre turen både hyggelig og interessant. På den anden side skulle de jo hjem til nissepigerne, som de var kommet til at savne så grueligt meget. Og derhjemme ventede jo også Hønissen og Reklamenissen, som de glædede sig til at fortælle om turen, hvor de havde oplevet så mange ting, at de somme tider var blevet helt øre i nissehuen.
De tænkte på rejsen derop til det store land, som de første gang så fra den store flyvemaskine. Is og sne så langt øjet rakte. Så meget is og sne havde de aldrig drømt om. Gad vide hvorfor det egentlig hedder Grønland, når der nu kun er sne og is deroppe, sagde Snenissen - Nå øllet i en Grøn Tuborg derhjemme er jo heller ikke grønt - og det er jo heller ikke alle grøntsager der er grønne.
Andre kom til at tænke på da de blev modtaget af Hotelnissen, som næsten ikke havde kunnet vente til nissebanden arriverede, og som med velkomstknus til alle havde gjort ankomsten til noget helt særligt.
Og de herlige middage hjemme hos Hotelnissen, hvor der blev snakket og sunget til den lyse morgen, medens Snenissen huserede i køkkenet med både god mad og flotte nissedrinks.
Og så var der jo udflugterne, både fisketuren på havet, byrundture og flyveturen til indlandsisen. Jo, det havde været en travl uge, hvor nisserne havde oplevet mere end de havde turdet håbe på derhjemmefra.
Men nu skulle de så hjem - håbede de da, for Hotelnissen kom med foruroligende meldinger om storm, som måske betød at de ikke kunne komme af sted. Nisserne pakkede deres nissehuer og varme nissetøj ned i deres tasker, og lovnissen fandt sin pæne jakke frem, for man må se anstændig ud, når man skal rejse. Godt nok var jakken åbenbart krøbet lidt i ugens løb, men hvis man lader være med at knappe den, er der såmænd ikke nogen der lægger mærke til det. Men så snart han var kommet ned i hotellobbyen lød det med høj røst fra Tøjnissen. Det er da vist edb-nissens jakke du har fået på.
Ude i lufthavnen satte de sig nu til at vente på om de turde trække flyvemaskinen ud af dens garage. Ventetiden blev brugt til hyggesnak og Lovnissen og Makrelnissen tog sig et slag kort, hvor Lovnissen foreslog at de kunne spille om billetten hjem, men det synes Makrelnissen ville være synd for Lovnissen, så de nøjedes som sædvanligt med at skrive de store summer ned på et stykke papir.
Pludselig blev det meddelt, at nu skulle flyet afsted, så alle nisserne fik travlt med at tage afsked med Hotelnissen og komme ud til flyet, som skulle flyve dem det første stykke til Sønder Strømfjord. Da flyet lettede, kunne de for sidste gang kaste et blik på byen, og dernede lå det fine hotel, som de havde boet på.
Vel ankommet til Sønder Strømfjord, fik nisserne sig en lille pause, hvor de sidste ting kunne købes ind. Derefter gik nisserrne ud til det store fly, der skulle bringe dem helt til København; en rejse på mange timer. Ved starten begyndte Bogholdernissen og Snenissen igen at diskutere det der med tiden. Nu skal vi til at sætte uret fire timer frem, sagde Bogholdernissen. Hvad, sagde Snenissen, så har vi jo mistet de 4 timer vi fik forærende på vej herop. Det er da snyd. Hvad nu hvis vi var rejst den anden vej rundt om jorden hjem i stedet for. Så havde vi jo fået en masse timer foræret. Nej, sagde Bogholdernissen og prøvede at vise Snenissen hvorfor på sin lommeregner, men han opgav at forklare Snenissen hvorfor, og satte sig i stedet til at læse dagens aviser, for at være ajour med valutakurser og firmalukninger, når han nu kom hjem til bogholderbutikken.
Transportnissen sad og glædede sig til et godt måltid mad og Lovnissen var i gang med at fortælle sidemanden, at han skam havde betalt sin billet af egen lomme, hvortil Kartelnissen kommenterede: Hvorfor skulle du så have en kvittering ?
Efter mange timers flyvning, satte flyet endelig hjulene på jorden i København, som var sidste stop inden de var helt hjemme. Nisserne var efterhånden godt trætte af det megen rejseri, men livede dog en smule op efter at de havde nydt en stor nisseøl, som selv om de stadig forekom dyre, dog var til at betale for almindelige nisser.
Endelig kom de så af sted til deres kære hjemby, hvor Nissepigerne ventede. Der blev stor gensynsglæde, for selv om det havde været en spændende rejse, var det nu rart at være hjemme igen.
Efterskrift.
Da Nissebanden næste gang mødtes i nissehulen, gik snakken lystigt og fortællingerne om de mange oplevelser var allerede begyndt at indeholde de små drillerier om hinanden som nisser ynder. Men pludselig råbte transportnissen: "men vi fandt jo ikke julemanden og så fik vi jo heller ikke nogen gaver". Der blev stille et øjeblik, men så brød edb-nissen tavsheden, og sagde: Medens jeg har nedskrevet Nissebandens oplevelser, har jeg tænkt meget over det der med Julemanden og gaverne. Jeg tror at Julemanden findes, men at han er det gode vi alle har i vore hjerter, og når man har haft det sjovt og godt sammen, så bliver det en del af de gode minder man kan samle på, og som gør at man kan være god mod andre.
Og gaven. Jo vi fik alle en stor gave, nemlig den fælles oplevelse og styrkelsen af venskabet os imellem - et venskab der er ubrydeligt, og som vil bestå så længe vi lever.
Og med disse ord vil jeg gene sige jer tak fordi I lod mig komme til orde med mine historier som jeg håber I har nydt, for nu er historien forbi, som alle historier slutter.