Fra venstre: Kabelnissen, Transportnissen, Banknissen, Edb-nissen, Hotelnissen, Lovnissen, Snenissen, Hønissen og Reklamenissen

Sidst I fik en historie om Nissebanden var i 2016. Dengang var vi 10 Nisser tilbage i Nissebanden, men siden er 3 Nisser draget op i Nissehimlen, hvor de hygger sig sammen med Den Store Golfnisse og Tøjnissen.

I 2017 drog Elnissen afsted, efter at have skrantet lidt i nogen tid. Elnissen havde ellers haft travlt med at hænge julelys op i gaderne rundt omkring, efter at han havde fået den listige idé at lave julelys. Han havde endda fået sig et fint hus, hvor han havde al sin tingel tangel liggende, og han hyggede sig vældigt med at køre rundt i sin kane til de mange byer for at sætte julelys op og skabe juleglæde. Men desværre gav sygdommen ikke slip, og midt på sommeren måtte han overgive sig.

Kort efter Julen 2019 overgav Bogholdernissen sig også, og drog op i Nissehimlen. Han havde i mange år døjet lidt med hjertet, og selv om han i lange perioder havde haft det godt, lå det ligesom og lurede i baghovedet på ham, så han var blevet lidt forsigtig med hvad han foretog sig, bortset fra når han kunne komme på jagt og nedlægge noget bytte med nissekanonen. Det med at skrive tal i debet og kredit, og sørge for at det hele gav nul, var han holdt op med, så nu puslede han kun med regnemaskinen på Nissofonen, når Nisserne ikke kunne blive enige om et eller andet, der kunne regnes ud.

Og så var der Makrelnissen, som gennem årene var blevet lidt dårlig til at bevæge sig, og til at snakke. Så egentlig havde han meldt sig ud af Nissebanden, men det ville vi andre Nisser ikke høre tale om, så vi holdt kontakten så godt det nu var muligt. Igennem nogle år havde Makrelnissen skrevet på en bog om sig selv, og da han ikke kunne bruge fingrene, havde han fået et apparat, så han kunne skrive med øjnene. I 2020 fik vi alle et fint eksemplar af hans bog, som han havde givet titlen 'Som jeg husker det'. I det brev der fulgte med bogen underskrev han sig med 'Den kropumulige' - et af de sjove ordspil fyldt med humor, som han var så fantastisk til. I sommeren 2021 valgte Makrelnissen så selv den drømmeløse søvn, som han betegnede døden. Ved den smukke bisættelse, som blev holdt på Galleri Munken i Løkken, holdt hans piger en tale, hvor de fortalte, at de havde forberedt bisættelsen sammen med deres far, og da de havde spurgt ham, om han havde nogen  specielle ønsker med hensyn til kisten, havde han svaret: "Nej, men I skal sørge for at den bliver af god kvalitet, så I ikke risikerer at den går i stykker, hvis jeg kommer til at vende mig". 

Og således gik det til, at vi kun var 7 Nisser tilbage i Nissebanden. Men i 2022 skete så det forunderlige, at alle 9 nulevende Nisser atter mødtes. Årsagen var, at Kabelnissen havde inviteret os ned i hans nissehule, som vi slet ikke vidste han havde lavet. Han påstod selv, at han lavede noget helt fantastisk lyd, men det troede vi selvfølgelig ikke helt på. Men selvfølgelig mødte vi op, når Kabelnissen var så flink at invitere os på  gratis Risengrød og Nisseøl. Det blev et glædeligt gensyn, ikke mindst fordi Transportnissen også var blevet inviteret med, og vi måtte nødtvungent erkende, at ham Kabelnissen godt nok kunne lave en masse lyd, der lød ret godt.

De 7 nisser, der fortsat mødtes i Nissehulen for at spise deres Risengrød og drikke Nisseøl, medens de diskuterede om alt mellem himmel og jord havde efterhånden trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, da de jo var kommet noget op i årene. Lovnissen havde dog rigeligt at se til i det daglige, for gennem årene havde han købt et anseeligt antal nissehuler rundt omkring, som han så lejede ud til andre nisser. Men sådan nogle nssehuler skulle jo også passes, så det havde han bedt Snenissen om at hjælpe ham med. Det ville snenissen gerne, for han gik alligevel og byggede nye nissehuler rundt omkring. Men det der med prisen kunne ofte være et problem, for Lovnissen ville jo helst have det så billigt som muligt. Men som regel fandt de dog en løsning, som de begge var tilfredse med. Banknissen var jo for længst stoppet i banken for i stedet at få styr på et teater nede sydpå, hvor pengene fossede ud af kassen. Da det så var ordnet, havde Banknissen i stedet kastet sig ud i at styre en masse andre virksomheder ved at sidde omkring et bord sammen med nogle andre Nisser, der også ville bestemme noget. Hvordan de bare kunne sidde omkring et bord og bestemme en hel masse om noget, der ikke var deres, havde Nisserne opgivet at finde ud af, men at han fik en masse penge for det, synes de var ret sejt. Hønissen var fortsat aktiv, når der var lidt arbejde til ham, forudsat at han fik en ordentlig betaling for det. Alderen synes ikke at tynge Hønissen, så kan kastede sig gerne over noget, der skulle bruges kræfter på. Da han i sine unge dage havde været soldat for den gamle Konge, var han også med i en forening, som jævnligt mødtes for at udveksle skrøner om deres tid i bjørneskindshuen. Hønissen havde heller ikke lagt geværet på hylden, så han drog gerne ud i naturen for at nedlægge noget vildt, som de så kunne lave god mad ud af derhjemme i Nissehulen. Reklamenissen var stoppet med sit arbejde med at få sat andre i arbejde, fordi han var faldet ned af en stol, og havde slået hovedet. Så han gik og hyggede sig derhjemme med at ordne hus og have, og malede også ind imellem nogle sjove billeder med Mikkel Mus. Hotelnissen havde jo fartet rundt og solgt plastikkort, hvor der stod OK på, men pludselig en dag var han faldet om derhjemme, og derfor havde han måttet stoppe med at stå ude på markedspladserne og faldbyde plastickort. Så nu var han ved at vænne sig til at være hjemmegående med en udearbejdende Nissepige. Men det gik nu meget godt, for Hotelnissen har jo altid godt kunnet lide at lave god mad. Og som rosinen i pølseenden, eller mandlen i risengrøden, som han selv synes lød bedre var der jo ham Edb-nissen. Han var stoppet med at skrive nuller og ettaller i lange rækker, som ingen af nisserne fattede formålet med, og i stedet havde han kastet sig over at skrive historier i en lokalavis. Om der var nogen der læste det han skrev, vidste han ikke rigtig, men han synes det var ret sjovt at skrive historier om alt mellem himmel og jord, ligesom dem han i mange år havde skrevet i Nissebogen, som han i øvrigt heller ikke vidste om der var nogen af nisserne, der gad læse.

Se det var så lidt om hvordan det er gået med Nisserne siden sidst. Og nu kunne de så glæde sig til endnu en Jul, hvor der var rigeligt med Risengrød og Nisseøl til dem alle, og måske de var så heldige i år, at Julemanden kom forbi med en gave til dem ? Hvis ikke, havde deres Nissepiger sikkert købt en lille gave til dem.

edb-nissen