Fredag den 12. december modtog vi beskeden om at Isak aftenen forinden var sovet stille ind med familien ved sin side.

Isak fik i 2022 konstateret kræft i spiserøret, hvilket han skulle opereres for ved at få fjernet en del af spiserøret og mavesækken. Han fortalte os om sin sygdom i marts 2023 ved et møde hos Sven. Han var som altid positiv, og havde håbet om helbredelse. Efterfølgende fik han adskillige kemokure, som holdt sygdommen delvist i skak, men han havde vanskeligt ved at indtage føde, og det betød besvær med træthed og vægten faldt støt.

Alligevel fortsatte Isak med at deltage i vore møder, og holdt selv sine møder, hvor vi blandt andet besøgte hans stolthed: Møllen i Ulsted, som han havde restaureret sammen med sine venner i Mølleforeningen.

Isak kæmpede en sej kamp imod sygdommen. Mange scanninger og adskillige kemokure, men især hans ukuelige livsmod og positive livssyn gjorde, at han i flere år klarede sig rimeligt. Men efterhånden overmandede sygdommen ham, og til sidst måtte han give op.

Isak blev medlem af Round Table No. 5 i 1983. Sædvanen var, at man blev foreslået at et eksisterede medlem, og det var landmand Finn Plenge, der foreslog Isak. Godt nok var der en regel om, at kun én fra hvert erhverv kunne blive medlem, men Isak blev accepteret, og indbudt som gæst for selv at vurdere om han ønskede at blive medlem. Han sagde ja tak til medlemsskab, og blev optaget til julemødet den 21. december 1983. Det har nok været lidt overraskende for Isak at oplevet julemøde i klubben, for der blev underholdt med striptease show under mødet, og afsluttet med en tur i Aalborgs natteliv. Men Isak var en dygtig danser, så når han kom på en danserestaurant gik der ikke længe, inden han svingede damerne.

På et tidspunkt holdt vi et fællesmøde med LC-pigerne, og her deltog Kirsten, der lige var blevet optaget i LC-klubben, efter at hun havde forladt en anden LC-klub. Da hun var ledig på markedet, charmede Isak sig ind på hende, og det blev til både kæresteskab og ægteskab igennem mange år, hvor de også fik to børn, Først Troels og siden Trine.

Isak drev en større landbrugsejendom, men på et tidspunkt måtte han stoppe og afstå den. Derefter flyttede de til et hus i Ulsted, og Isak tog fat på at arbejde som ufaglært på byggepladser. Ind imellem hjalp han til på markerne hos nogle af de mange landmænd han kendte i området.

Isak fortsatte ufortrødent i RT5, selvom nogle af medlemmerne holdt af at spille Kong Gulerod og smide om sig med penge. Men efterhånden faldt de for aldersgrænsen på de 40 år, og det blev mere almindelige tider i klubben, selvom både arrangementer og humør godt kunne tage vejret fra selv den bedste. Isak holdt sig på sin platform og lod de andre skeje mere ud, medens Isak hyggede sig i det gode selskab. Bestyrelsesposterne gik mere eller mindre på tur, og et år fik han tjansen som Inspektør, hvilket betød at han skulle sørge for aftensmad til møderne, og hvad der ellers var af opgaver med bar og indkøb. Det var noget af en opgave for Isak, men han kastede sig ud i det med krum hals, og klarede opgaven.

I 1991 fyldte Isak 40 år, og faldt dermed for aldersgrænsen. Han blev staks optaget i 41.8, som var ved at tage form, efterhånden som den blev fyldt op med 'de gamle'. Da vi var blevet 14, stoppede vi optaget, og de efterfølgende mumier blev henvist til at danne en ny mumieklub.

Mumieklubben mødtes på skift hver måned hos hinanden til en middag, og nogle gange med et arrangement knyttet til middagen. I 1999, da internettet efterhånden var blevet hvermands eje, begyndte vi at skrive dagbog om vore møder, så her kan der findes historier om hvad vi foretog os som mumier.

Isak var nok den der var mest trofast til at møde op til møderne. Der skulle vægtige årsager til på hjemmefronten for at han meldte afbud, for han nød at komme i klubben.

Til mødet den 2. oktober 2025 hos Sven tog Isak ordet og meddelte, at dette møde nok blev det sidste han deltog i. Hans sygdom var nu så fremskreden, at han rent fysisk ikke kunne overkomme at deltage. Vi fældede alle en tåre, for det var en hård besked, ikke mindst for Isak.

Den sidste tid havde jeg nogle gode snakke i telefonen med Isak, men en uges tid inden han gik bort, kunne jeg godt høre på hans stemme, at han blev mere og mere svag. Han havde fået en sygeseng installeret og fik hjælp af en sygeplejerske og en SOSU-assistent, ligesom Kirsten passede og plejede ham til det sidste.

Vi kommer til at savne dig Isak. Du var en rigtig tabler og en god ven og hjælper gennem mange år.
En lille anekdote om Isaks hjælpsomhed som afslutning: Jeg havde fået leveret et par brændetårne, og en del af stykkerne var ret store. Isak havde på et tidspunkt fortalt, at han var kommet i besiddelse af en brændekløver, som han havde repareret. Jeg spurgte om jeg kunne låne den på et tidspunkt. Det kunne jeg godt, men den var ikke så nem at transportere. Men så en dag holdt Isak udenfor med traileren spændt bag på bilen, og på traileren havde han med naboens hjælp på stablet brændekløveren op på traileren. Han bakkede ind i carporten, og vi gik i gang med at kløve brændestykkerne. Brændet var blevet meget tørt, så når de blev kløvet lød det som kanonskud, og stykkerne fór omkring ørene på os.

Se det er hjælpsomhed. Tak Isak.

Mindeord for Isak kan læses under menupunkt 'Minder'
Ære været Isaks minde.

Redaktøren