I arkivet fandt jeg min tale til Torbens 40 års fødselsdag, som han fejrede ved en fest på Skråen.

Torben var en 'kendis' i Aalborg, dels fordi han gennem mange år drev sin tøjbutik TORBEN i Nørregade. Men derudover var han engageret i Cityforeningen, Vært på TV Aalborgs Bingospil, politisk engageret ved bl.a. at opstille til Byrådet på sin egen liste, der vist nok hed 'Sporvognlisten'. De senere år var han desuden domsmand ved Byretten i Aalborg.

Det var derfor nærliggende at lave en lille spøg med Mortensen i det offentlige rum. Vi fik en aftale med en journalist ved DR Nordjylland, som ringede til ham, og spurgte om han ville deltage i et interview til radioen i anledning af hans 40 års dag. Det ville han naturligvis gerne, så interviewet blev lavet, og Mortensen glædede sig til at det kom i radioen.

På vore mange skiture i Norge og Sverige, var Mortensen ofte med, og selv om han efter egen opfattelse var en mand, der kunne bestride de fleste sportsgrene, blev han aldrig gode venner med pisterne. Således gik der en historie om en gang i Hemsedal, hvor vi skulle ned gennem en lavning i terrænet. Medens de andre havde så meget fart på, at de uden problemer kom både ned og op igen, så endte Mortensen nede i hullet, og måtte slide med at komme op igen.

Til hans fødselsdag havde vi derfor fået lavet en Mumieslæde, som bestod af et par ski hvorpå der var monteret en havestol. Desuden var der sat en parasol og en flaskeholder på aggregatet.

På scenen blev Mumieslæden præsenteret ved min tale til Torben, som kan læses HER. Interviewet blev afspillet til stor moro for alle - ikke mindst Torben. Vores gave var et 'ægte tæppe', fordi han mange gange havde talt om at de manglede et tæppe derhjemme. Unødvendigt at tilføje, at tæppet på ingen måde passede ind i Torben og Hannes stil. Det blev dog byttet til et tæppe, som vist i mange år prydede hjemmet. 

Således som erindringen huskes af Redaktøren

Kategori: Mumieklubben

Henrik - Omkring 1990 - Foto fra Jubilæumsskrift

Valgmøde

Blandt de mange gemte RT5 dokumenter i papkassen, dukkede et lettere gulnet stykke papir op med titlen: 'Tale til Henriks 40 års fødselsdag lørdag den 8. december 1990'.

Talen vakte minder om en sen aften, hvor vi sneg os rundt i kvarteret omkring Henrik og Grethes bopæl på Lektorvej og hængte valgplakater op med Henriks kontrafej, og en opfordring til at stemme på Liste T - De Triveliges Parti.

Den historiestærke vil allerede have gættet, at idéen om det nye parti havde sammenhæng med at der i 1990 var Folketingsvalg. Rigtigt ! Der var faktisk valg nogle få dage senere, nemlig den 12. december 1990, så området har sikkert allerede været fyldt med valgplakater, og de nye ville sikkert blot blive konstateret som værende endnu en kandidat, der ville promovere sig selv.

I øvrigt er historien om Folketingsvalget 1990 kort den, at Regeringen Schlüter havde udskrevet valg, fordi han ikke kunne få flertal for den nye Finanslov. Det var især - og atter en gang - skattelettelser, der stod i vejen for en aftale med S. Sjovt nok var man enige om skattelettelser, men ikke om hvem der skulle have dem, ligesom man ikke kunne enes om hvordan de skulle finansieres. Har vi hørt den sang siden ?

Valgkampen gled lidt hen over hovedet på folk, som synes valget var unødvendigt og lidt ligegyldigt. Valgdeltagelsen var meget lav, kun 82,8% mødte frem til stemmeurnerne. Resultatet blev et kanonvalg for Svend Auken, idet S gik 14 mandater frem til 69. Desværre blev de fleste formentlig hentet fra SF, som gik 9 mandater tilbage til 15. Da ingen andre partier ville pege på Svend Auken som ny Statsminister, blev resultatet, at Poul Schlüters Konservative sammen med Venstre dannede en KV mindretalsregering. I Socialdemokratiet var kimen lagt til et Kongemord, som førte til at Svend Auken mistede sin formandspost, og Poul Nyrup tog over.

Denne lille historie er egentlig et godt eksempel på Henriks oratoriske evner, som kan føre os langt væk fra selve emnet, men vi lytter altid interesseret til Henrik, for det er (ofte) spændende historier, han fortæller.

Men egentlig var det jo Henriks 40 års fødselsdag det drejede sig om. Og den historie får du et indtryk af ved at læse min tale til Henrik, som blev holdt for ham efter at vi kl. 07.00 var troppet op med plakater og højt humør. Du kan læse talen HER.

Således erindret af Redaktøren om Henriks 40 års fødselsdag den 8. december 1990 i det Herrens år 2019.

Kategori: Mumieklubben

En lidt træt 40 årig efter nattens sommerhusraid

Sommerhusraid

Da Redaktøren selv nærmede sig de 40, havde han udtænkt en snedig plan for at snyde 5'erne for et 'raid'.

Planen var, at vi lejede et sommerhus oppe ved Tversted, og at det skulle holdes hemmeligt for alle andre end vores vennepar, Kim og Birthe, som vi skulle være sammen med deroppe. Kim og Birthe samt deres to døtre boede i et andet sommerhus i nærheden, og aftenen inden min fødselsdag hyggede vi os sammen i vores sommerhus. Lidt tidligt, synes jeg valgte de at trække sig tilbage, men jeg tænkte ikke nærmere over det og gik i seng ved 23-tiden. Klokken 24 banker det på døren, og en fremmed mand fortæller, at han var punkteret i nærheden, og ville høre om han kunne låne en telefon. Da jeg lige havde fået sundet mig, og var begyndt at undre mig lidt over hvad en mand lavede på de kanter på den tid af døgnet, begyndte raketter af fare til himmels, medens romerlys blev brændt af rundt omkring huset. Frem dukkede nu en flok 5'ere, som morede sig kosteligt over at det var lykkedes dem at overraske familien. Alle blev naturligvis inviteret indenfor, hvor de straks kastede sig over de drikkevarer, der var at finde i hytten. I baggrunden dukkede Kim op, og en prås begyndte at gå op for mig, for selvfølgelig var det ham, der havde røbet vores opholdssted, og havde ledt flokken til huset, Og selvfølgelig var det derfor de skulle så tidligt tilbage til deres sommerhus.

Det viste sig, at de snu drenge ganske rigtigt havde fået opsnuset, at vi skulle rejse et sted hen sammen med Birthe og Kim, og efter lidt overtalelse var Kim gået med på planen om at overraske mig. Tablerne havde så aftalt at mødes med Kim et sted i Tversted, hvorfra han havde ledt dem det sidste stykke. Nogle af gutterne var blevet hentet i Sæby, fordi de var på sejltur, og så vidt vides var den herre, der bankede på døren én af sejlerne.

Det blev et par festlige og fornøjelige timer i gode venners lag, som blev ivrigt foreviget af vores datter Marianne, der med datidens VHS-kamera filmende begivenheden, så mindet har kunnet genopfriskes gennem årene. 

I øvrigt var gaven fra Tablerne en kasse med Grantræer og Taks, som skulle udgøre starten på den skov, jeg ofte havde fortalt at jeg ville have, når jeg en gang blev gammel. Det er nu ikke blevet til nogen skov (endnu), men taksen udgør i dag en hækbeplantning på min grund, og efter mange års pleje er den faktisk blevet til en ganske flot hæk.

Et lille PS kan tilføjes, for da jeg den næste morgen vågnede, tænkte jeg, at det havde været hyggeligt med besøget, og glædede mig over at jeg bare kunne slappe af og nyde min fødselsdag under helt private former. Jeg gik en lang tur på stranden alene med min hund, Tulle og nød det fantastiske efterårsvejr med helt usædvanlige varmegrader. Da jeg kom tilbage, blev jeg nærmest overfaldet af Inger Marie og ungerne, og fik bundet et tørklæde om hovedet, og sat ind i bilen. Derefter kørte de afsted med mig. Da de standsede og tog tørklædet af mig, kunne jeg se at vi var stoppet ved Tversted Kro. Intetanende gik vi ind på kroen, hvor det viste sig at hele familien var samlet til Surpriceparty. Min første tanke var, at 'det her bli'r dyrt', men det viste sig dog, at det kun var for en kort bemærkning at kroen var okkuperet. Marie havde nemlig planlagt at gildet skulle holdes i vores sommerhus, og havde flere dage forinden bagt, kokkereret og leveret madvarene ud til de forskellige familiemedlemmer. Så da vi kom tilbage til sommerhuset, blev der hurtigt dækket op til fødselsdagsfest. Da vejret i den grad var med os, blev en stor del af festen faktisk holdt i det fri - den 13. oktober ! Og på den måde blev min 40 års fødselsdag helt anderledes end jeg havde forestillet mig - men festligt var det, og dejligt er det jo altid at blive fejret.

Således erindret om Redaktørens egen 40 års dag den 13. oktober 1991 her i det Herrens år 2019.

Kategori: Mumieklubben

Sparegrisen

Kælenavnet 'Varnæs' fik Henning, fordi han var ansat i Danske Bank i Aalborg, da han blev medlem af RT5. Som bekendt var Varnæs Bankdirektør i Korsbæk - i serien Matador, der er vist adskillige gange i DR, og som er blevet folkeeje. Henning var vist ikke begejstret over at få dette navn, men det måtte han sådan set blot finde sig i, og når det nu skulle være, er det vel ikke det værste 'øgenavn' at få hæftet på sig. I øvrigt blev en anden Danske Bank-mand, Poul Wiis senere medlem af RT5, og meget naturligt fik han straks kælenavnet 'Stein', opkaldt efter Varnæs' førstemand 'Hr. Stein'.

Den 10. september 1989 fyldte Henning 40 år. På det tidspunkt boede de i Vodskov, og Henning var stadig bankmand. Det var derfor nærliggende at give ham en sparegris i fødselsdagsgave, men det skulle naturligvis ikke være en af de almindelige, så vi allierede os med Isak Bastholm, som på det tidspunkt drev en grisefarm hjemme på fødegården. Han fandt en gris frem i slagtestørrelse, og på ryggen blev der malet en sort streg, så den lignede en rigtig sparegris. Den og vi andre ankom så til Henning og Jettes privatadresse tidligt om morgenen for at ønske tillykke, og aflevere gaven. Desværre var grisen ikke meget for at komme ind i huset, så den stak af og løb ned ad villavejen. Mumierne løb efter for at fange svinet. Da det endelig lykkedes, blev den selvfølgelig lukket ind i huset, hvilket ikke just vakte glæde hos parret, for på sin tur rundt i kvarteret, var den blevet noget 'griset' til, så tæpperne fik hurtigt mærker efter grisen. Med lidt besvær lykkedes det værtsparret at få den lukket ud i udhuset, medens vi andre nød en kop kaffe og en basse.

Nu havde Isak jo regnet med, at han skulle have grisen med hjem igen, men Varnæs mente bestemt, at den var hans ejendom, så den forblev i udhuset, indtil den efter sigende endte sine dage med hjælp fra en af Hennings brødre, og derefter sikkert er blevet fortæret ved middagsbordet hos 'Bankdirektøren'.

I øvrigt blev Varnæs senere sådan rigtig Bankdirektør, idet han først kom til Middelfart, hvor han bestyrede Danske Banks filialer i det Vestfynske. Efter nogle år i Middelfart, flyttede han til Århus, hvor han var den Århusianske udgave af Varnæs i en årrække, inden han på skrømt gik på pension, for kort tid derefter at genoptage sin erhvervsmæssige karriere som Direktør på Århus Teater. Dette job skiftede han så ud med Formandsstolen i bestyrelsen for Århus Teater.

Som Redaktøren erindrer begivenheden her i 2019.

Kategori: Mumieklubben