Torsdag den 4. januar 2007

Hjemmemøde
 
Kære dagbog

8 fuldt udvoksede mumier havde sat hinanden stævne i Skovgaards residens på Skolemestervej. Fru Skolemester Inger Marie undlod på ingen måde at gøre opmærksom på vores fylde. Næh - når pigerne var på besøg, kunne de let være omkring bordet. Når vi "mumier" kom, skulle hun døje med udtræksplader. "Vi" mumier var foruden værten Jens og undertegnede, Kaae, Svalgaard, Jan, Isak, Sven, Trier og Niels. Inger Marie havde ret, vi fyldte hele bordet. Var Henrik, Mathis og Henning også kommet, - kunne de vel have siddet i køkkenet.

Nåh - men øllerne og flæskesværene smagte os fortrinligt.

Det gjorde den efterfølgende carpaccio så sandelig også.

For slet ikke at tale om hovedretten, som var indbagt svinemørbrad (mener jeg at vide at hedder). Desserten var Othellolagkager fra Bilka. Områdets bedste blev vi orienteret om. Vi turde næsten kun tage små stykker, idet Inger Marie gjorde opmærksom på, at til "pigerne" slog en lagkage så rigeligt til. Det var ikke helt nok til os.

Snakken gik lystigt. Masser af emner blev berørt, alle blev hørt, og alle gav sit besyv med - sådan skal det være. Ingen tvivl om, at vi følte os rasende godt tilpas, og havde en sjov, rar, hyggelig aften - i et skønt hjem, som diskede op med noget pragtfuldt til ganen.

Flere af os kom også i audiens hos familien Skovgaards overhoved Buster, som på mange områder er et fornuftigt væsen - og på andre områder ikke.

Tusind tak for en dejlig aften.

Reservemortensen.

Kategori: Mumieklubben

Torsdag den 13. januar 2005

Åbent hus i Højbjerg

Kære dagbog.

Årets første møde var henlagt til det midtjyske område, nærmere betegnet Højbjerg, som er det Århusianske Rungsted, hvor Bankdirektøren har slået teltet op sammen med Jette. Trier havde atter stillet det røde lyn til rådighed med sig selv som chauffør, medbringende Advokaten, Mortensen, Niels Juel, Isak, medens Jan havde benyttet lejligheden til en familietur, og derfor sørgede for selv at komme frem. Sven er i øjeblikket indlogeret i et sommerhus ude på Djursland, fordi han har solgt sit hus i Aalborg, og jeres webmaster var tilfældigvis taget en tur til Købehavnstrup, og ankom derfor med fly til Tirstrup. Det kan for evt. interesserede oplyses, at man af uransagelige årsager har anbragt lufthavnen ca. 35 km. fra Århus, og at en taxa til Sandmosevej koster godt 600 gode danske kroner, inklusive de 50 øre som bankerne synes de er berettiget til hver gang vi kører deres dankort gennem den kortlæseren. 

Således ankommet fra alle kanter af landet kunne 9 mumier begynde aftenen med en håndbajer og de obligatoriske chips, hvoraf flæskesværene stadig er de mest populære, så for vores skyld behøver Kim's ikke at eksperimentere med nye mærkværdigheder på chipsområdet; ganske almindelige gode gamle svinehudsstrimler er stadig i høj kurs. 

P.g.a. husets ret indviklede indretning, og fordi det faktisk var første gang mumierne havde fået adgang til de private gemakker, blev der gennemført indtil flere rundvisninger, så alle ville kunne finde rundt, selv efter indtagelse af diverse alkoholiske drikke. Rundvisningerne indskrænkede sig dog til det indendørs område, for enhver ved jo, at lukker man først mumierne ud, går de efter deres egne retningsfornemmelse, hvilket ofte leder i den stik modsatte retning af den ønskede. 

Herefter var det tid for Henning at byde til bords, og hvilket bord: Henning havde af sin sekretær fået stukket en seddel i hånden inden han forlod banken. Fra sedlen kunne han nu informere om den omfattende menu, som Jette nu ville servere for mumierne. Til den fantastiske menu, havde Henning valgt at skænke en Chianti årgang 1990, som Advokaten af uransagelige årsager mente at der skulle skænket LIDT af i glassene ? 

Tuncarpacio, Oksecarpacio, Krondyrsfilét, og oste med diverse frugttilbehør. Det hele kunne en madskribent have skrevet flere artikler om; jeg skal blot indskrænke mig til at notere, at det var meget, meget lækkert. Imidlertid opstod der det problem, at Sven og jeg var placeret i den modsatte ende af Henning, og efterhånden hobede der sig en del flasker op i vores bordende, for Henning åbnede flere og flere flasker, og slatterne endte så nede hos os, med det resultat, at der efterhånden opstod ret kaotiske tilstande i vor ende af bordet. Ikke desto mindre var der ikke en plet i vores ende, hvorimod der oppe hos Henning var et syndigt svineri med enorme rødvinspletter. Det forlød at det var Mortensen der ikke helt havde styr på glas og flasker, hvilket Værten jo nok skulle have taget højde for ihukommende Mortensens meritter udi tilsvining af gulvtæpper og lignende. 

Medens maden og vinen blev nydt gik snakken lystigt. Flodbølge i Sydøstasien 2. juledag, dankortgebyrer, Advokatens nye rengøringshjælp, Jan's oplevelser hos den lidt okulte dame, der holder ham fri af allergimedicin. Og så var der jo lige orkanen den 8. januar, som væltede det meste af Danmark, og Operahuset skænket af A.P. Møllers fond til en pris af 2,5 mia. kr., der nu står færdigt og skal indvies den 15. januar. Jo, man må sige at der sker noget i det lille Danmark.

En lille sød historie som webmasteren havde fået af Marie skal lige med: En kollega til Marie, som også er mormor fik en opringning af en lille pige der ville fortælle sin mormor, at hun havde fået nye sko. "Jeg tror du har fået forkert nummer siger kollegaen til pigen". "Nej, nej siger pigen - de passer fint ! " :-)

Efter den dejlige middag, rykkede vi ind i de tilstødende gemakker, medens Jette arbejdede med at få fjernet rødvinspletterne. Der blev serveret kaffe med diverse tilbehør, medens snakken gik lystigt. Da der jo trods alt er et stykke vej hjem fra Århus, sørgede Trier for at vi kom afsted i nogenlunde ordentlig tid, hvilket var en god idé, for Advokaten havde anbragt sig på forsædet, og mente at den hurtigste ruet var tværs gennem Århus, så det tog et par timer at komme hjem til gode gamle Aalborg.

En helt igennem dejlig og hyggelig aften var dermed afsluttet. Vi glæder os til at besøge Henning og Jette igen. 

OG GODT NYTÅR TIL ALLE MUMIER OG JERES KÆRE. 

Redacteuren

Kategori: Mumieklubben

Torsdag den 5. januar 2006.

Ego-branche om Kaae-gruppen

Kære dagbog.

Så har vi igen skullet vende kalenderen og kan nu skrive 2006. Det er fantastisk så hurtigt tiden iler af sted. Efter at både Dronningen og Statsministeren har underholdt os med at vi skal tale pænt til hinanden, for vi skulle jo nødig komme til at støde nogen på manchetterne, er det befriende at holde mumiemøde, for der har det aldrig været god tone at tale pænt til hinanden. Det ville s'gu da også blive lidt kedeligt og enormt besværligt hvis man hele tiden skulle sidde og passe på ikke at genere nogen. Nå inden det bliver til en hel nytårstale, må jeg hellere komme i gang med dagbogen.

Årets første møde var henlagt til Jørn Kaaes nye hybel i det ydre Blokhus, nærmere betegnet Klitheden, hvor han sammen med sin bror har opført et ikke nærmere specificeret antal kombinerede helårs- og sommerhuse. Meget smart for så behøver man jo ikke have besværet med at skulle flytte sig når man vil i sommerhus.

Trier havde atter en gang stillet den røde bus til rådighed. Tilbudet benyttede Juul, Mortensen, Mathis, Henrik og redaktøren sig af, idet Juul traditionen tro medbragte forsyninger, så vi ikke skulle risikere at tørste på vejen. Der var sneøl til passagerene og cola til chaufføren. Advokaten forespurgte høfligt om det var Påskeøl ! Man må da ikke håbe for familien at han i distraktion helt har undgået at bemærke at det lige har været jul.

Bankdirektøren havde atter taget den lange vej for at være med, og Jan og Svalgaard ankom ligeledes af egen drift, så når det hele blev talt op, manglede vi vist kun Isak og Sven.

Og hvorfor var det så lige at Jørn Kaae skulle holde dette møde ? Jo, det var jo fordi han i august sprang over, da han netop var blevet Morfar, og efter visse diskussioner var Jørn blevet dømt til at holde januarmødet, hvorefter den normale rækkefølge kan genoptages. Der skal jo være orden i tingene !

Vel ankommet kunne vi tage det flotte nye hus i øjesyn. På trods af Jørns løbende rædselsberetninger om byggeriet så det nu ud til at det alligevel var lykkedes at få et ganske pænt resultat ud af anstrengelserne. Lyse rum og lækkert interiør, herunder den efterhånden obligatoriske hjemmebiograf med kæmpe fladskærm. Jørn har også fået sig et lækkert kontor, hvor vi blev underholdt om hvordan man ringer GRATIS til Kina. Se det var jo noget der kunne få mumierne til at slå ørene ud.

Efter at have nydt Jørns berømte Gintonic (udtales som det skrives), kunne vi bænke os ved bordet. Mortensen stod stadig lidt betuttet med dusken, for han synes li'som der manglede nogen at aflevere den til, og nu havde han endda oven i købet husket den. Mysteriet blev dog hurtigt opklaret, for Joan havde såmænd blot overarbejde. Det er hun nødt til fordi hun er kommet på deltid. Ja, det lyder da meget logisk - ikke ?

Men Jørn er jo mand for også at klare de huslige pligter, så vi bemærkede (næsten) ikke Joans fravær. Det skulle vise sig at Jørn havde sørget for rigtig mandemad. Sild - med karrysalat til forret, og hertil øl og snaps. Herefter blev der serveret Skipper labskovs med masser af rødbeder, hvilket også er nødvendigt, når man ser hvad mumierne kan sætte til livs af denne rodfrugt. Øl og snaps fulgte naturlig med hele vejen, for afslutningsvis kom der et stykke med Gammel Ole - med Rom forstås.

Alt imens vi hyggede os med den gode mad gik snakken lystigt om alt hvad der nu kan interessere en flok halvgamle mumier med fingrene i mange hjørner af erhvervslivet.

Endelig dukkede husets frue op og fik sat lidt skik på køkkenet, så Jørn kunne få lejlighed til at berette lidt fra sin og familiens dagligdag. Anja er lige rejst til Kina med sin mand og barn. Det er jo lidt træls for Joan, men da hun fik en tandbørste i julegave er hun blevet glad igen. Nåh ja, til og fra kortet var en billet til Kina - efter hvad redaktøren erfarer, er der tale om en returbillet. Thomas slår sine folder i København, hvor han er med til at sælge skatertøj og andre gevanter. Joan arbejder som bekendt fortsat som sekretær ved en læge, og så er der jo Jørn. Her fik vi en længere beretning, som kort kan opsummeres med at Kaae gruppen nu ejer ca. 90 % af det område Jørn skal udvikle. Det er området nord for Silkeborgvej, hvor så end den ligger. I dette område er der enten allerede bygget, eller der ligger projekter for bebyggelser. Da der jo en del steder er tale om ret tyndt befolkede områder, har Jørn udviklet et koncept, hvor der bygges en kombination af forretninger og boliger, så der også er nogen til at handle i alle de Aldier og lignende butikker, som Nordjylland snart vil være fuld af. Se det er jo kreativ tænkning. Nu mangler vi så bare at Jørn får fjernet Planloven, så han undgår besværet med politikere og andre, som mener at der måske også bør være plads til en lille grøn plet ind imellem butikkerne.

Men da de politiske vinde og kommunalreformen blæser i den rigtige retning, skal det ønske såmænd snart gå i opfyldelse for Jørn. Så vi ønsker Jørn held og lykke med planerne.

Herefter kunne vi mætte og oplyste bevæge os over i sofaen, hvor kaffen blev serveret. Da Henrik fandt et stykke glemt slig på gulvet var Jørn røbet, for så måtte der jo være slik i huset, og efter lidt nølen hostede han da også op med lidt sødt til tanden.

Den megen spisen og snakken begyndte efterhånden at kunne ses på flere af deltagerne, så ved 23-tiden brød vi op og begav os hjemad, så vi kunne være klar til en ny dags udfordringer.

Tak til Joan og Jørgen for en hyggelig aften. Vi glæder os til at vi allerede skal mødes igen til augustmødet, naturligvis forudsat at Jørn ikke igen skal være morfar !

Redaktøren

Kategori: Mumieklubben

Torsdag den 8. januar 2004.

Gourmetmiddag med Fois Gras

Kære dagbog.

Årets første møde var faldet i Svens lod at afholde. Til stor tilfredshed for mumierne havde Sven allerede i sin invitation forsikret, at Dorit denne aften havde fået køkkentjansen. Dermed risikerede vi jo ikke at skulle sidde den halve aften og vente på at kartoflerne blev kogt. Den slags tager jo sin tid, når man har glemt at tænde for komfuret !

Denne aften havde Mortensen, Jan, Henning, Niels, Trier, Kaae og undertegnede fundet vejen til Oxholmvej. De øvrige (på nær en enkelt, som I selv kan gætte på) havde på behørig vis meddelt forfald. Sven lod propperne springe på dejlig mousserende vin til velkomst, kombineret med de uundværlige snacks med døbbelse, således at vi kunne ønske hinanden godt nytår.

Herefter kunne vi så gå til et smukt dækket bord, hvor Dorit gav mumierne et kort indblik i aftenens menu: Fois Gras (hedder det vistnok - det er sådan en slags fin leverpostej), dernæst som hovedret Argentinsk mørbrad med diverse lækkerier, og som dessert en lækker Gorgonzola. Drikkevarerne kunne der heller ikke indvendes noget imod. Sven havde været i vinskabet og finde en lækker Argentinsk Norton frem, som Henning straks bestilte et par kasser af.

Snakken gik lystigt hele bordet rundt. Én af fordelene ved den lettere reducerede skare er jo, at alle kan deltage i den samme samtale, og som så ofte før er det jo de gamle travere der bliver hevet frem - de bliver ikke kedeligere med årene. De mange skiture i både syd og nord har jo givet anledning til mange morsomme episoder, som kan fremkalde både smil og gode minder. F.eks. da Kaae narrede de uerfarne Østrigsfarere til afterskiing, og fyldte Jægerte på dem, så de blev helt rundtossede. Eller da Jens røg ud over skrænten i Hemsedal og tabte Birgers bilnøgle. Og så er der jo Grønlandsturen, som også giver stof til mange anekdoter her i en kold vintertid.

Efter middagen kunne Henning takke for et lækkert måltid, og udtrykke ønsket om, at Sven snart flytter ned og holder ham lidt ved selskab i Århus.

Under kaffen og cognac'en fortsatte den hyggelige snak, indtil vi måtte bryde op sige tak for en rigtig hyggelig aften, hvor der ikke manglede noget, hverken i det kulinariske hjørne eller i gæstfrihed.

Redacteuren

Kategori: Mumieklubben