Som 'varslet' er septembermødet skippet p.g.a. den udvidede 'seniorferieperiode'. I stedet er marts lagt ind i kalenderen.

Kategori: Mumieklubben

Der lyttes andægtigt til Signes foredrag om Kunsthal Spritten

Torsdag den 5. september 2024

Besøg i Kunsthal Spritten

Selv om det var blevet officielt efterår, oplevede vi her i starten af september noget der lignede en hedebølge med temperaurer omkring de 28 grader. 

Vi kunne derfor glæde os over det dejlige vejr, da vi - d.v.s. Isak, Sven, Henrik og Redaktøren mødtes nede ved Spritten, som den tidligere spritfabrik kaldes.

Redaktøren havde arrangeret en rundvisning i Kunsthal Spritten, og for at de vi kunne finde mødestedet, havde den ene af de to direktører for Kunsthal Spritten, Signe Jochumsen bedt os møde op på hjørnet at Strandvejen og C.A. Olesens gade, ved den gamle port ind til Spritfabrikken.

Efter en lille introduktion, blev vi ledt udenom Sprittens område til en anden indgang til gården. Kunsthal Spritten ligger i de gamle værkstedsbygninger i midten af området med kig til fjorden - selv om Enggaards lejlighedsbyggeri tager en stor del af kigget mod fjorden.

Signe fortalte, at Kunsthal Spritten er en erhvervsdrivende fond, der har som formål at etablere og drive Kunsthal Spritten. Der arbejdes med at få tegningerne for ombygningen helt på plads, og med at skaffe de nødvendige midler. Da der er offentlige midler fra Aalborg Kommune med i projektet, skal det i et EU-udbud, inden man kan udvælge hvem der skal stå for ombygningen, men planen er at åbne den i 2026.

Vi bliver budt indenfor i den rå industribygning, som bærer præg af, at den er blevet ryddet og forladt, og siden da har stået urørt. Det er vanskeligt at forestille sig et levende kunstcenter i denne bygning, men Signe sprudler af energi og optimisme, og fortæller om alle de forandringer, der skal laves i bygningerne.

Én af udfordringerne er, at alle bygningerne er fredede, og det er derfor en omstændelig proces at få lov til at ændre på bygningerne, men det ser nu ud til at være faldet på plads, så man kan skabe de ønskede rammer i Kunsthallen.

Den største ændring er, at man vil forhøje den ene bygning med to etager, så den kommer op i højde med den bygning, der ligger tættest på havnefronten. Begge bygninger bliver således på fire etager. For enden af bygningen, ned mod havnen er det planen at opstille en kæmpe kunstinstallation på 18 meter, bestående af 64 kuber.

Kunstneren af dette værk er den vedensberømte Argentinske kunstner Tomás Saraceno, bosat i Berlin. Udenfor bygninger ligger der et eksempel på kuben tilsyneladende produceret af A. Enggaard !, men Signe oplyser, at den ikke helt svarer til dem der skal bruges til kunstværket. Det er planen, at der bliver adgang til at gå ind i kunstværket oppe fra toppen en bygningen. Man kan så bevæge sig gennem en del af kuberne, hvor der både bliver plads til at opholde sig, og for børn at lege. Kuberne bliver beklædt med panserglas i forskellige farver, så på flere måder er kunstværket sammenligneligt med 'Skyen' på Aros i Århus. Det skal nok blive flot, når det engang er færdigt, men der skal bruges mange millioner til at lave Kunsthallen og kunstværket.

Efter besøget på Kunsthal Spritten, begiver vi os over til Kystens Perle, hvor der er bestilt Biksemad. Det dejlige vejr har trukket mange kunder til restauranten, som iøvrigt er ejet af vores mumieven Jens Ebert og hans frue.

Vi nyder den gode mad med diverse drikkevarer til, og snakken går lystigt om hvad vi har lavet i løbet af sommeren, som har budt på meget blandet vejr.

Efter en kop kaffe er det tid at tage afsked med hinanden.

Redaktøren håber at mødet var både inspirerende, lærerigt og hyggeligt.

Eksempel på de kuber, der skal sættes sammen og danne kunstværket

Værkstedsbygningen, hvor Kunsthallen skal indrettes. 

Kategori: Mumieklubben

Smuk bisættelse på Galleri Munken

Torsdag den 19. august 2021

Familie og venner tog afsked med Lars ved en stemningsfuld bisættelse på Galleri Munken ved Løkken.

Da alle 111 gæster var bænket, bød Bente velkommen og fortalte, at begivenheden var blevet planlagt sammen med Lars, som i den lukkede kiste lå i midten af lokalet.

Stemningen blev allerede fra starten sat med visen Så tag mit Hjerte skrevet af Tove Ditlevsen og sunget på smukkeste vis af operasangerinde Helene Hvass Hansen. På bordene var der lagt flag og et fint lille hæfte med forskellige sange, som Lars havde ønsket skulle afspilles på dagen. Det var Always af Paul McCartney, Vårvise skrevet af Sebastian og sunget af Lis Sørensen, GOD af John Lennon, We'll Meet Agin af Johnny Cash og When Winter Comes af Chris de Burg.

I hæftet skrev Lars om Chris de Burgs sang: "Melodien har for mig ofte vakt til eftertænksomhed, og er lidt symbolsk for mig, da titlen passer til min nuværende situation og den er fra albummet 'The Road to Freedom' - hvilket døden er for mig".

Ind imellem melodierne blev der holdt taler af familie og venner, og i Lars' ånd blev der smilet og leet over mange af de pudsige og sjove situationer, som man mindedes af have haft sammen med Lars.

Anja og Janne holdt sammen en tale, der var afstemt og godkendt af Lars. Hans nogle gange morbide humor fornægtede sig ikke på en dag som denne. Janne fortalte, at de havde spurgt Lars, om han havde nogle specielle ønsker til kisten, hvortil Lars havde svaret: "Nej, I skal bare sørge for, at den er sat ordentligt sammen, så den ikke falder fra hinanden, hvis jeg vender mig".

Efter at Lars' båre var båret ud, tog venner og familie afsked med ham med viftende flag, da han blev kørt bort i rustvognen på sin sidste rejse.

Herefter blev der serveret dejligt smørrebrød. Anja og Janne tog igen ordet. Først overrakte de Bente en buket med 25 røde roser, som var en hilsen til hende og en tak for hendes kærlighed om omsorg for Lars. Til oktober kunne Bente og Lars have holdt sølvbryllup, og buketten var derfor også en sidste hilsen fra Lars, som ikke fik mulighed for at forære hende en buket på dagen.

En del af Lars' mange hjælpere var også til stede, og Anja og Janne takkede dem for deres indsats, og den omsorg de havde udvist samt ikke mindst for deres væremåde overfor både Lars og Bente. De fik alle en fin kurv med lækkerier, som de skulle hygge sig med derhjemme.

En speciel hilsen og tak fik Anders, der gennem mange år var Lars' fysioterapeut, og som næsten var blevet en del af familien. Også på denne dag hjalp Anders til, og sørgede for at teknikken fungerede.

Inden vi tog afsked med Bente, Anja og Janne bad de os synge med på den sidste sang i hæftet, som var Halfdan Rasmussens "Noget om Kraft".

To af versene lyder:

Hvad er det dog for en slags reflekser
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.

Men ingen svarer fra skjulte egne
og gi'r os grundig og god besked,
så jeg må svare på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:
Jeg tror, der ligger et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror,
et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evigt stor.

Redaktøren

Kategori: Mumieklubben

Torsdag den 7. september 2023

Klubmesterskab i bøsseskydning

På denne smukke sensommerdag tog Mumieklubben fat på en ny sæson. Sæsonåbningen var henlagt til Redaktørens domicil. Medens fruens havde arbejdet intensivt med at gøre huset klar til gæster, og kokkereret i dagevis i køkkenet, havde Redaktøren puslet med at indrette en skydebane i gården.

Så alt var klart, da mumierne rykkede ind ved middagstid, netop som solen var brændt igennem skydækket. Vi kunne denne gang mønstre 5 mumier, da Henning og Niels var bortrejst, og Jan havde måttet melde afbud, fordi han netop havde fået opereret øjnene, og derfor skulle holde sig i ro.

Vi indledte med de obligatoriske snacks i form af chips og svinehud skyllet ned med en vand eller øl, og garneret med en lille snak om løst og fast. Til 'det faste' hørte Isaks beretning om hvordan han havde det efter sin operation. Heldigvis kunne Isak fortælle, at det går rimelig godt, og at hans største udfordring er at komme tilbage i kampvægt. Men han så godt ud, og hans optimisme fejler heldigvis stadig ikke noget, og det er jo en vigtig evne at have, når man skal overvinde sygdom.

Dagens udfordring var en konkurrence i skydning med luftgevær. Historien om hvorfor Redaktøren er i besiddelse af et luftgevær er, at han på et tidspunkt var plaget af en rotte, der sneg sig rundt på grunden. Da rottefængerens fælder ikke virkede, besluttede Redaktøren at køre i Harald Nyborg og anskaffe sig et luftgevær. For at kunne øve sig lidt inden jagten, var der også indkøbt skiver og skiveholder. Det lykkedes at opøve tilstrækkelig præcision til at nedlægge byttet, og rotten blev nedlagt med et enkelt, velrettet skud, hvorefter geværet blev lagt til side. Men da sådan nogle drengerøve som os jo godt kan lide at skyde til måls, og konkurrere lidt, var det oplagt at finde bøssen frem, og afholde en lille konkurrence i bøsseskydning.

Efter er par prøveskud, var vi klar til at konkurrere. Der skulle skydes fem skud fritstående, men det viste sig hurtigt, at haglene fløj langt ved siden af skiven. Reglen blev derfor ændret til stående skud med anlæg, hvilket forbedrede træffeevnen betydeligt.

Da Redaktøren havde stillet en præmie i udsigt til vinderen, blev der gået seriøst til opgaven, og resultaterne blev kontrolleret indgående. Bedste skytte blev Kaae med 40 point af 50 mulige, og Redaktøren kunne derfor overdrage præmien, i form af 2 specialøl til Årets Bøsseskydningskonge.

Herefter gik vi til det veldækkede frokostbord, som passede fint til det sommerlige vejr. Til forret en gang Melon med Skinke, og som hovedret var der kold Kartoffelsalat med Frikadeller og Roastbeef efter behag. Som afslutning diverse oste, og drikkevarer var øl, vand eller hvidvin ad libitum.

Imens gik snakken lystigt. Vi fik den seneste opdatering på Kaaes byggesag i Hune, og hvad der eller rør sig i Blokhusområdet. Ude i verden er der stadig ufred og splid, medens vi herhjemme nøjes med at diskutere koranafbrændinger og kommunale besparelser, som vist nok mere er noget med at man lægger nogle budgetter, som er for store, og så er man nødt til 'at spare' for at få dem til at passe med de stigende indtægter. Og i den statslige andedam smider de om sig med milliarder, samtidig med at man snakker om skattelettelser 'i bunden', hvad det så end betyder.

Mætte og veltilpasse satte vi os derefter ud på terrassen for at nyde en kop kaffe og den hjemmelavede Æblekage, som hurtigt fik ben at gå på.

Herefter begyndte de første at liste hjemad. Henrik skulle hente August i Vuggestuen, og Kaae skulle også et eller andet vigtigt. Isak skulle hente Kirsten, medens Sven lige skulle have rekvireret Dorit til at hente ham.

Og således fik vi holdt vores sæsonåbning med god mad og hygge - og lidt sjov, sådan som vi Mumier jo elsker det.

Redaktøren

Kategori: Mumieklubben