Torsdag den 6. Oktober 2016

Besøg hos Kalstrup i Blokhus

Kære dagbog.

I modsætning til Jan, har Svalgaard styr på det der med kalender og klokkeslet. Som det er sædvane i Mumieklubben, inviteres der via mail i løbet af weekenden forud for mødet den efterfølgende torsdag. Svalgaard's invitation lå rettidigt i indbakken hos alle. Heri oplyste han, at aftenens møde var plansat til start kl. 18.30, og at mødestedet var butikken Kalstrup, beliggende på torvet midt i Blokhus. Klokken 18.31 var de fleste ankommet. Men efter et par tællinger nåede Svalgaard frem til at der var 6 mumier, hvilket så åbenbart betød, at der manglede to. Problemet var så blot at finde frem til hvem de to var. Da Svalgaard kunne oplyse, at Henning og Torben havde meldt afbud, kunne vi efterhånden indskrænke feltet, og konstatere, at det så måtte være Jan og Isak, idet Sven, Henrik, Kaae, Trier, Redaktøren og Svalgaard himself var til stede i lokalet. Svalgaard greb straks den uundværlige mobiltelefon, og ringede Jan op, som kunne oplyse, at han befandt sig et sted i omegnen af Pandrup, men at klokken i øvrigt jo kun var et par minutter over 18.30. Han fik at vide, at dørene ville blive låst i løbet af få minutter, så han måtte hellere se at få fart på. Kort tid efter dukkede både Jan og Isak op. Isak påstod, at han havde stået mindst en halv time udenfor døren og ventet. Det fandt vi andre lidt utroværdigt, i betragtning af, at vi jo alle i det tidsrum var kommet ind gennem den dør, uden at bemærke nogen forladt mandsperson i umiddelbar nærhed af døren. Det viste sig så, at den dør Isak havde ventet udenfor slet ikke var den til forretningen Kalstrup. Så egentlig var det jo heldigt, at Jan kom et par minutter senere end os andre, for ellers ved ingen hvor længe Isak var blevet stående udenfor den forkerte dør.

Al den tumult havde i den grad stresset Svalgaard, så han trak Redaktøren til side, og formanede ham til at drage omsorg for at mumierne fremover møder til tiden. Så hermed er formaningen givet videre, så vi kan undgå slig slendrian i fremtiden.

Per, som er indehaver af butikken kunne herefter byde velkommen, kun kortvarigt afbrudt af Svalgaard, der gerne ville takke for at han ville se os. For nemheds skyld havde Per taget en af sine ansatte med, og for at der ikke skulle opstå problemer med at tiltale de herrer med deres rette navn, havde han taget Per med til at hjælpe med det praktiske (drinks og snacks).

Efter en kort rundvisning, begav vi os op på 3. etage i tårnværelset, hvorfra der er en fremragende udsigt over Blokhus. Denne aften var himlen ekstra flot ud over havet, så det var et betagende syn der mødte os. Forinden var alle blevet forsynet med Gintonics - både med og uden Gin. På bordet stod der en skål chips, som Mumierne straks kastede sig over. Knasen af chips er åbenbart én af Advokatens fobier, for med sin faderlige stemme sagde han: "Skal vi så alle sammen være enige om, at vi ikke knaser chips medens Per taler." (Der var vel at mærke ikke spørgsmålstegn efter denne udtalelse). Det tog Mumierne sig nu ikke særligt af, så de gnaskede lystigt videre, medens Per fortalte om sit virke. I øvrigt er Per selv Mumie, så han lader sig vist ikke gå på af lidt gnasken.

Per har været i tøjbranchen i mange år, og har lært det fra bunden. Det vil sige, at han kan godt finde ud af at åbne kasser og lægge tøj på plads. Per begyndte hos Bestseller, byggede derefter sit eget imperium med Jack & Jones butikker, solgte hele molevitten, og begyndte med Kalstrup butikkerne. Nu har han satset på én stor Kalstrup butik på ca. 2000 m2 midt i badebyen Blokhus med 400 fastboende sjæle. Det kan umiddelbart virke som ret urealistisk at etablere en stor butik i Blokhus, som satser på mærkevaretøj til hele familien, samt et bredt udvalg af fine produkter indenfor "Living", og så lige suppleret med udsøgte delikatesser, Thy Bryghus produkter, vin og spiritus. Men faktisk kommer der rigtig mange mennesker til Blokhus, og dermed også i butikken. En optælling viser, at der det seneste år har været 350.000 mennesker i butikken. Godt nok kommer en del kun for at benytte toiletterne i butikken, men en del køber rent faktisk også noget i butikken. En del udefra bruger efterhånden Kalstrup som deres foretrukne tøjbutik, fordi når de besøger Blokhus, har hele familien tid til at hygge sig sammen og gå på shopping. Så selv om det selvfølgelig er en udfordring at få en så stor butik til at løbe rundt hele året, så tyder noget på, at Per har set rigtigt. Samtidig er Per særdeles aktiv i den lokale handelstandsforening, hvor han bl.a. står for at arrangere sommerkoncerterne på Torvet i Blokhus. "Et kæmpe arbejde", siger Per. "Men heldigvis er der en del lokale pensionister, som hjælper til. Ellers var det helt umuligt". Per så gerne, at udviklingen i Blokhus blev lagt i lidt mere faste rammer, f.eks. gennem en investorgruppe til at få lidt bedre styr på hvilke forretninger, der etablerer sig. "Det dur ikke, at der er for mange Outlets, som lejer sig ind få måneder, Vi skal have nogle flere, forskellige forretninger, så vi kan tilbyde alle former for varer til gæsterne i Blokhus", forklarer Per.

Per betegner sig selv som en iværksætter, som skal se ting gro omkring sig. Gerne med udgangspunkt i en idé som de fleste vil betegne som umulig at realisere. For det tænder Per, og man må virkelig sige, at hans Kalstrup butik i Blokhus vidner om, at han kan det der med at skabe ting. Vi ønsker Per al mulig succes med sit projekt. Måske viser det vejen for mange andre byer i det nogen kalder "udkant".

Svalgaard begyndte nu igen at blive urolig, for han havde bestilt bord til 19.45 på Kunstcaféen lidt længere nede ad vejen. Så vi blev gelejdet af sted, for blot at konstatere, at butiksdøren var låst, så vi måtte vente på, at Per og Per fik lukket og slukket. Der var dog ingen sure miner blandt personalet i restauranten, som havde dækket fint bord til os. Svalgaard havde på forhånd bestilt menuen, så der ikke gik kuk i bestillingerne. Så det eneste vi skulle klare var at bestille drikkevarer, men med et righoldigt udvalg af Fur-øl på kortet, kan det jo godt tage sin tid at finde præcis den specialøl, som man gerne vil nyde til maden.

Maden var Danmarks nationalret, stegt flæsk med persillesovs. Da den jo var forudbestilt, gik der ikke mange minutter inden maden kom på bordet, og det fremskredne tidspunkt taget i betragtning, bekom det Mumierne vel endelig at få noget i maven.

Medens vi nød maden, gik snakken livligt, og da begge Per'ene var inviteret med, var der også tid til lidt mere snak om det at drive forretning i Blokhus.

Henrik havde en hilsen med fra Torben's datter Cecilie, som havde skrevet og fortalt, at Torben var i bedring. Det er en lang historie, som Mumierne på anden vis er blevet holdt orienteret om, men den korte version er, at Torben kort tid efter vort seneste mumiemøde hos Jan, var blevet kaldt til Rigshospitalet, hvor de stod klar med en ny nyre og lever til Torben. Transplantationen var gået godt, men for en uges tid siden opstod der komplikationer i form af en "utæt" arterie til leveren. Torben var derfor blevet genopereret, og overført til intensivafdelingen, hvor han stadig lå denne aften, men altså i god bedring. Det har naturligvis sat processen lidt på stand by, så der går et stykke tid endnu inden Torben og Hanne kan vende næsen hjemad mod Aalborg igen. Vi sender Torben vore varmeste tanker og hilsener til ham og hans familie.

Svalgaard ville nu høre om der var stemning for dessert eller en godnatbajer på en nærliggende Pub. Åbenbart gik der lidt kuk i kommunikationen, for pludselig spørger den flinke servitrice hvor mange der skal have kaffe ! Isak prøvede et par gange at trænge igennem med et ønske om dessert, men det blev enten overhørt, eller også druknede det bare i den almindelige snakken. Vi fik så en hurtig kop kaffe, og blev derefter gelejdet gennem byen til et værtshus, der så meget lukket ud. Men det lykkedes Svalgaard at få genåbnet beværtningen ved at love dem, at dagens omsætning hermed var reddet. Så efter en hurtig godnatøl, tog Mumierne afsked med Svalgaard og takkede for en fremragende aften, hvor vi både så, oplevede og smagte lidt af det som Blokhus også kan byde på.

PS. Redaktøren håber, at Advokaten huskede, at han skulle overnatte i sit sommerhus, og ikke cykle hele vejen til Aalborg.

Redaktøren