Torsdag den 2. juni 2016

Nostalgisk genhør i 'Huset' med ungdommens bands 

Kære dagbog

Årets sommermøde var blevet lagt i hænderne på Mortensen. På trods af, at han har lidt andet at tumle med i denne tid, indløb der i god tid en invitation til "SommerHuset" i Huset på Hasserisgade". Mortensen oplyste, at han i tilfælde af forfald fra hans side, ville Fru Hanne tage stafetten som værtinde.

I sin indbydelse fortalte Mortensen desuden, at han havde besluttet sig for at stoppe på arbejdsmarkedet, og hengive sig til dobbeltrollen som Morfar og Farfar - en rolle han helt sikkert vil bestride til UG med kryds og slange.

Onde tunger har i øvrigt advaret ham om, at han jo så risikerer at ende på den forkerte side af skrivebordet i Jobcentret. Redaktøren har i årevis forsøgt at overbevise ham om at man kan opleve bizarre ting, når man egentlig bare forsøger at blive rask, og så skal opleve et system, der er helt uinteresseret i personen, men blot skal have skovlet én videre i systemet. Nå, inden vi kommer for langt op i det røde felt, må vi hellere komme tilbage til aftenens forløb.

Vi havde fået en meget præcis køreplan, som gik på, at vi pga. det forventede store rykind skulle ankomme til Huset SENEST klokken 17 og stå kø indtil dørene blev åbnet klokken 17.30. Selv om man kunne købe billetter i forsalg, kunne man nemlig ikke reservere pladser. Derefter skulle vi på bedste udsalgsmanér storme ind og bemægtige os de bedste pladser - dvs. dem der er overdækket og dermed beskytter mod både sol og regn. Vi troppede derfor pligtskyldigt op til tiden, og stod så og svedte i køen, indtil der blev åbnet. Inde i haven sad Lars sammen med hans hjælper, Per for bordenden under et telt, og på stolene ved langbordet var der sat sedler med teksten "Reserveret" ! Så rent faktisk kunne vi bare have kommet daskende ved halvsekstiden og have indtaget de reserverede pladser. Den spøg kostede lige Mortensen en ekstra øl. Den opgave havde Mortensen dog venligt overladt til Hanne, som nu bevægede sig i fast rutefart mellem udskænkningsteltet og vores bord.

Herefter blev der så gjort klar til den næste disciplin: Spisningen. De frivillige hjælpere i Huset svedte bravt for at få det hele på plads, og da der blev ringet til skafning, stormede flere hundrede mennesker hen i køen, som strakte sig tværs gennem haven. Flere af os tænkte, at hvis vi lige ventede, ville køen nok hurtigt blive kortere, men om det var fordi der stadig kom nye til, eller det var de samme, der var vendt tilbage i køen vides ikke; under alle omstændigheder måtte vi bøje os og stille op, hvis vi skulle gøre os forhåbninger om et måltid mad. Det var grillmad med tag-selv salatbord, og med en vis bekymring kunne man iagttage adskillige gæster, som var i stand til at stable enorme mængder mad på en enkelt tallerken. Da vi nåede frem til kødudleveringsskranken, var de midlertidigt udgået for pølser, så vi måtte nøjes med et stykke kød og et løfte om, at der ville blive leveret pølser direkte til vores bord, når de igen var leveringsdygtige.

Maden smagte fortræffeligt, og i det smukke sommervejr steg stemningen efter at mætheden begyndte at indfinde sig hos mumierne. Og ganske rigtigt ankom pølserne - med sennep og ketchup - og det lykkedes os også at klemme den ned, hvorefter vi kunne bidrage til selvafrydningen, og gøre klar til musikken.

Vi ? Det var denne aften næsten hele flokken med Lars og Per som særlige gæster. Det er dejligt at Lars vil deltage, og at Per tilsyneladende har fundet sig til rette i denne underlige flok mænd. Vi håber at se jer ofte i den nye sæson. Lars og Redaktøren havde i øvrigt korresponderet lidt efter maj-mødet, fordi Lars gerne ville have en fil med den mumietegning, som Kaae fik lavet, da vi blev mumier en gang tilbage i det forrige årtusinde. Til gengæld havde jeg så bedt Lars om at få lov til at låne dvd'ene af Bournemouth mødet og Grønlandsturen for at lave nogle kopier til alle mumierne. Lars havde naturligvis husket at medbringe dem til mødet, så Redaktøren nu kan gå i gang med projektet.

Med næsten hele flokken menes alle undtagen Henning, som atter en gang var blevt tvunget til Staden i embeds medfør, og så Svalgaard. Det var lidt uklart hvorfor Svalgaard ikke var der, men flere mumier berettede, at sommerhusbranden i Blokhus forleden var gået ud over Svalgaards sommerhus, og at dette angiveligt skulle være årsagen til at han ikke kunne give møde. På hvilken måde en brand kan forhindre ejeren i at deltage i et aftenarrangement en uge senere, skal være usagt. Ihvertfald kan det betragtes som værende ret sikkert, at han har folk til at rydde tomten og bygge nyt.

Alt var nu gjort klar til at musikken kunne nydes. det viste sig, at der var ikke mindre end 3 bands på programmet. Det første var Pretenders. Til de af mumierne, der hørte forkert, og troede at det var Defenders, kunne den musikkyndige Mortensen fortælle, at medlemmerne af Defenders var lovligt forhindrede, idet de alle var døde.

Det blev et nostalgisk genhør med melodier fra 50'erne og op til 70'erne. Da Redaktøren ikke har det godt med "de lyserøde spørgsmål" i Besserwizzer, eller hvad det nu er brædtspillet hedder, skal jeg ikke kloge mig på hverken titler eller historier om hvem der har komponeret og indspillet melodierne. Men godt spillede Pretenders, og de var ganske underholdende både at høre og se på. Derefter kom Bulls Eye, som også spillede udmærket, men desværre sad vi et sted, hvor al deres lidt indforståede snak og jokes forsvandt op i sommerhimlen. Som afslutning kom McKinleys på scenen, men da Redaktøren fandt ud af, at Ivan Pedersen ikke er forsanger mere, listede han ud i den smukke sommeraften og nød traveturen hjem.

Som et lille PS googlede Redaktøren McKinleys efterfølgende, og fandt ud af at efter at de deltog i Melodi Grand Prix i 1980, 1 år efter at de var blevet opløst i 1979 ! Og de spøger altså stadig, når de kan optræde i Huset i 2016-

Nå, det er der sikkert flere af de musikkyndige mumier, der kan give en god forklaring på.

En stor tak til Hanne og Torben for en oplevelse ud over det sædvanlige.

Både mumier og deres kære ønskes en herlig sommer. Forhåbentlig mødes vi alle til september.

Redaktøren