Tirsdag den 9. juni 2015

På sejltur i EBH-Bank's konkursramte sejlbåd

Kære dagbog

Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket, at der er noget galt, når han læser titlen: Tirsdag...

Ændringen af mødedatoen havde dog været længe undervejs, for allerede i april havde Svalgaard varslet, at sommermødet ville blive flyttet til denne dato. Om han har en speciel kontakt til vejrguderne, eller om det skyldes rene tilfældigheder holder Svalgaard selvfølgelig for sig selv. Men et faktum var det, at netop denne dag kom der lidt dansk sommer. Smukt solskin og kun en let vind, som passede perfekt til en lille sejltur på Fjorden. Og det var netop Svalgaards plan for aftenen.

9 Mumier mødte op på Søspejdernes hus i Vestre Bådhavn. Kun Henning havde meldt forfald. Men i stedet kunne vi glæde os over at Trier med hastige skridt er ved at vende tilbage til sin normale kampvægt og -gejst. Det er nok den bedste gave vi har fået længe.

En frisk søspejder tog imod os. Det viste sig, at han er revisor i sit landkrabbeliv, hedder Ronald, og at han i øvrigt kendte en del af mumierne fra sin revisorgerning. Med lidt besvær lykkedes det at finde nogle redningsveste, som Mumierne kunne passe. Derefter drog vi afsted med sandwiches og drikkevarer. Det viste sig, at vi skulle en tur ud at sejle i en flot sejlbåd, som Søspejderne i øvrigt havde købt af den tidligere formand for EBH-bank. Ronald fortalte, at de godt nok havde været lidt nervøse for, om der kom nogle kreditorer og forlangte båden tilbage. Det gjorde der ikke, så Søspejderne har nu en dejlig sejlbåd, som de dels selv kan bruge, og dels lejer ud for at tjene til bådens drift.

Efter lidt instruktion om sikkerheden og hvordan vi skulle hjælpe Skipper med at få lagt fra, sejlede vi ud på den smukke Fjord, som denne aften var fyldt med masser af sejlere, robåde, speedbåde osv. Vi sejlede op mod Egholm for motor, medens vi nød den medbragte sandwich og en øl eller vand efter behag. Det er altid interessant at se byen fra vandsiden, hvor man også kan iagttage de mange forandringer, der er sket langs Fjorden gennem de seneste år. Selv Fjordbyen er begyndt at ligne en mondæn kolonihave. Imens klarede Svalgaard aftenens næste programpunkt: Bestilling af Stegt rødspætte på Kystens Perle til kl. 21.

Vi var nu nået et godt stykke op mod den vestlige ende af Egholm, og det var nu tid at vende og få sejlene sat. Med lidt yderligere instruktion til os gaster, fandt vi ud af at rykke i de rigtige reb, så sejlene kom op, og vi kunne slukke motoren. Hvorvidt den var vinden, eller at de tungeste mumier var placeret i samme side er lidt usikkert, men ihvertfald krængede båden en del, så man skulle lige vende sig til det for at få justeret horisonten. Men fantastisk var det at sejle af sted uden en lyd, medens der blev smilet og vinket fra de både der passerede. Isak fik roret og tog opgaven som Styrmand meget seriøst, så vi havde de rigtige bøjer på den rigtige side, og undgik grundstødning.

Inden vi gik ind i havnen, skulle sejlene tages ned, og da vi næsten havde fået styr på det der med at rykke i de rigtige reb og slække i den anden side, så det næsten helt prof ud. Da båden skulle lægges til, stod Henrik i stævnen og fangede det reb, som skulle styre os ind. Det gik også fint, men desværre var der lidt for meget fart på, så båden fik en lidt ublid kontakt med kajkanten. Det fik dog ikke Skipper til at blive gal, for det må man jo li'som tage med, når man leger skoleskib.

Efter at have afleveret redningsvestene, drog vi af sted til Kystens Perle, som også hedder Strandpavillionen, og som vist blandt de lokale blot hedder "Kysten". Vi havde ventet at Jens E. tog imod os, men han havde åbenbart fri denne aften. I stedet var der søde og venlige serveringspiger/damer, så klarede os fint uden Jens E.

Medens vi nød den dejlige Rødspætte gik snakken lystigt, som den jo altid gør i gode venners lag. Helt naturligt faldt snakken på den gang i 89, hvor vi havde inviteret Valdemar Bandolowski til et RT møde. Mortensen havde i den anledning fået fremstillet trøjer med Americas Cup logo til alle os Tablere. Det imponerede Bandolowski, som jo var Skipper og leder af Dansk Americas Cup fra 1986 til 91.

Efter Rødspætten var Mortensen blevet lækkersulten, så han ville høre om Æblekagen var hjemmelavet. Svaret var, at den var "Hjemmeblandet". Han behøvede nu ikke spekulere over om han så ville have den, for Svalgaard havde allerede bestilt æblekage til alle - som i øvrigt smagte fortrinligt.

I stedet for mere øl, bestemte vi os til, at vi gerne ville slutte af med en kop kaffe, dog skulle Trier selvfølgelig have the, selv om han hårdnakket påstår, at det ikke er ham, men Lars KT, der drikker the.

Klokken havde nu passeret 22, og det var ved at være tid for mumierne at vende næsen hjemad, hvis de skulle være friske til næste dag, og desuden var det jo tirsdag, så der var en lang uge forude.

Tak til Ronald for styring af tropperne, og godt selskab, og tak til Svalgaard for et godt møde.

I ønskes alle en god sommer - hvis vi får én. Vi ses til september, hvor Henning har inviteret pigerne med en tur til Århus Teater, hvor de spiller John Lennon.

Redaktøren