Torsdag den 5. marts 2015

Generalforsamling uden dagsorden

Kære dagbog

Så er foråret endelig kommet, ihvertfald ifølge kalenderen, for vi skriver nu marts måned, og så er det forår.

Foråret er jo også tidspunktet for generalforsamlinger i Foreningsdanmark, så Mumieklubben skal selvfølgelig også have sådan en.

Advokaten havde derfor indkaldt til Generalforsamling, og samtidig krævet tilmelding til mødet. Hvorvidt stemmeretten i tilfælde af forfald kunne videregives til et andet medlem af den ærværdige klub, var dog ikke oplyst i indkaldelsen. Ikke at det har nogen praktisk betydning, for klubben har hverken vedtægter eller tradition for at stemme om noget som helst. Opstår der tvister, diskuterer vi dem, og da ingen kan huske om der nogen sinde opstår enighed, gør vi bare som vi plejer. I enkelttilfælde tiltager et Mumie sig retten til at bestemme et eller andet, men så oplyser han bare, at sådan plejer det at være, og så er der ikke nogen der brokker sig over det, for det skal jo så nok passe.

Nå, jeg må hellere fortælle lidt om mødet også. Da Redaktøren ankom, summede det allerede med hyggesnak, og i vores midte sad Lars Krogh, som var blevet inspireret af de mange skriverier Mumierne imellem til at dukke op. Lars havde naturligvis taget sin Bodyguard, Torben med. Han er udover at se efter Lars ind imellem også Fysioterapeut. Det gav jo mødet et ekstra løft, at Lars var kommet, for vi har da godt nok savnet ham. Vi håber, at han vil komme igen til flere af vores møder.

Selv om Sven er gået på efterløn, er han blevet en af de mest arbejdsbelastede Mumier. Denne aften var han igen ude og sælge benzinkort mm., og var åbenbart så langt væk, at han slet ikke kunne nå at stikke hovedet indenom. Henning var blevet hjemme for at fejre Jettes fødselsdag. Trier havde egentlig fortalt Henrik, at han ville komme, men havde været nødt til at melde afbud i løbet af dagen, fordi han ikke havde det så godt. Vi håber at se Trier til Sven's Påskemøde.

En hurtig opgørelse viste derfor, at udover værten var Jan, Mortensen, Svalgaard, Isak, Kaae, Lars og Redaktøren mødt frem. Pludselig sprang bomben ! Medens Svalgaard med vanlig seriøs mine smalltalkede med Mortensen, og forsøgte at få rede på hvem de forskellige egentlig var, og om der var sket noget ude i den store og lille verden udenom ham selv, bekendtgjorde Kaae, at Svalgaard denne aften havde transporteret sig selv til mødet - i egen bil !!! Historien var, at Svalgaard som sædvanlig havde fået Kaae til at agere chauffør, men da Kaae i løbet af eftermiddagen var optaget af møder i Aalborg, havde han sendt en sms til Svalgaard og fortalt, at han kørte direkte fra møderne og ud til Henrik. Samtidig sendte Kaae oplysninger fra Rejseplanen, hvor han havde fundet frem til, at hvis Svalgaard tog bussen kl. 17.27 til Aalborg, ville Kaae hente ham på Vesterbro kl. 18.20. Svalgaard svarede ikke på denne besked, så Kaae skrev til ham igen, og spurgte om han skulle hentes. Kort efter fik Kaae et svar fra Svalgaard, som lakonisk meddelte: "Jeg bliver kørt derud". Det blev han altså ikke. Han kørte selv, på trods af, at han som årsag til, at Kaae har ageret chauffør i månedsvis havde fortalt, at han pga. den medicin han får, ikke måtte køre selv.

Ganske uforvarende var Kaae altså "kommet til" at afsløre Svalgaard's fupnummer. Puh ha, Svalgaard - den var ikke så god. Det bliver spændende at høre hvilke søforklaringer han disker op med på de kommende møder. Med den gratis transport til og fra møderne er nok ophørt.

Advokaten havde ladet champagnepropperne springe, så der var boblevand i flotte champagneglas til velkomst. Snakken gik lystigt. Små og store nyheder blev udvekslet. Bla. kunne det konstateres at den i Hasseriskredse berygtede HK-grund nu var blevet omdannet til en Rockerborg med et højt plankeværk omkring. Om kort tid vil grafitti og anden udsmykning sikkert pryde Hasserisvej i årevis.

Ved 19-tiden blev fløjdørene til spisestuen slået op, og vi blev budt til bords. Det var som sædvanligt smukt dækket med Blå Blomst, og Advokaten oplyste, at han i dagens anledning havde skruet lidt op for varmen i spisestuen, da vi skulle forvente at middagen ville vare nogle timer. Det var så her at Henrik oplyste, at årsagen til, at han havde indkaldt til Generalforsamling ikke var, at der skulle afholdes sådan en; det var såmænd fordi vi skulle have Gule ærter. Det satte jo straks humøret yderligere et par grader op, for ligesom i så mange andre foreninger og virksomheder, er det mest bespisningen der trækker folk til Generalforsamlinger, hvorimod det der med dagsorden og regnskaber osv. bare er noget der skal overstås.

Traditionen tro, var forretten en gang marineret sild - med Karrysalat, Trier !! Allerede der blev man i tvivl om man skulle nappe en ekstra omgang, men udover de Gule Ærter, havde Advokaten oplyst, at der var Pandekager til dessert, så man gjorde klogt i at disponere lidt. Silden blev naturligvis skyllet ned med diverse snapse, som værten gavmildt skænkede rundt.

Så blev fadene med flæsk og pølse båret ind. Kaae arrangerede kødet på sin tallerken, så der kunne blive plads til de Gule ærter, men han så lidt tvivlrådig ud, for han forudså visse problemer med at få styr på suppen i den flade tallerken. Kaaes bekymringer forsvandt dog, da han opdagede, at suppen blev serveret i en dyb tallerken ved siden af. Isak havde pludselig fået lyst til at være Inspektør igen, så han fór ud og ind af køkkenet og serverede både halve og hele portioner alt efter hvad den enkelte bestilte. Snapsen gik stadig rundt, men i stedet for at istemme den vanlige "Helan går.." og andre snapsesange, lagde Henrik Medleys med 60'er musik på anlægget, og fortalte, at det faktisk var Lars der havde produceret skiverne. Kaae ville gerne have oplyst hvad det var for nogle skiver, da han åbenbart for længe siden er gået over til at streame sin musik. Ja, udviklingen går hurtigt, og hvad bliver mon det næste ? Kaae begyndte nu også at brokke sig over lydkvaliteten. Der var ikke nogen ordentlig bas på ! Advokaten kunne så oplyse, at han faktisk lige havde bestilt noget nyt gear - trådløst selvfølgelig - bortset fra, at der jo stadig skal bruges en masse ledninger til strøm til sådan noget udstyr. Og et nyt fjernsyn var også med i bestillingen - med soundbar og hele molevitten. Mortensen havde så selvfølgelig en lille historie om, da Henrik købte det B&O fjernsyn som nu skulle udskiftes. Henrik syntes at det var lidt dyrt med de der B&O fjernsyn, men det skulle altså være sådan et, så en dag hvor der var så spejlblankt i hele byen, at ingen turde vove sig ud, gik Henrik hen til Dragsbæk og købte et fjernsyn. Han ville selvfølgelig have rabat - og 20 % måtte være rimeligt, da han jo godt vidste hvor meget de tjente på sådan et apparat. Det gik de med til, og glad var Henrik, indtil han dagen efter så, at alle B&O fjernsyn var blevet sat 25 % ned, fordi der var nye modeller på vej. Det viste sig også, at de nye modeller var nødvendige, hvis man ville se digitale kanaler. Så nu efter en del år, hvor der efterhånden kun er DR1 på det analoge signal, har Henrik følt sig tvunget til at opgradere sit udstyr.

Imens var Kaae og Redaktøren gerådet ud i en diskussion om forskellen imellem humor, og satire, og om man kan leve uden en iPhone 6, og om PC'ere og Tablets overhovedet har en fremtid. Enige blev vi naturligvis ikke, men det var jo heller ikke meningen med diskussionen.

Anden - eller tredje omgang Gule ærter var nu blevet fortæret, og som prikken over I'et var der Pandekager med Blåbærsyltetøj og Blåbærlikør, som Henrik havde fartet byen rundt for at støve op. Tag bare to, sagde Advokaten, da Isak begyndte. Her måtte Grethe bryde ind og sikre, at fadet nåede rundt, inden det var tømt. Der var naturligvis flere Pandekager i køkkenet, så Isak fik det han kunne spise.

På et tidspunkt rejste Mortensen sig i sin fulde højde, og tog ordet. Anledningen var at han på klubbens vegne gerne ville lykønske Redaktøren med hans 25 års jubilæum i Nykredits IT afdeling. Derudover blev Kaae begavet for sit initiativ til at flytte julemødet til fællesmødet med de andre 5'ere i januar. Vi fik begge bogen om Zobel slægten. Nu kan vi så hver især læse den og diskutere hvad vi mener. Der skal nok være stof til en god diskussion der.

Som afslutning fik Isak gennet Grethe ind fra køkkenregionerne for at takke hende for det fantastiske måltid. Grethe kunne i øvrigt fortælle, at de Gule ærter var lavet på sprængt and. Vist nok et par uheldige ænder, der var kommet for tæt på en Chrysantiumbombe.

Klokken havde efterhånden rundet de 22, så vi kastede os over kaffen med tilbehør bestående af småkager og lakridspiber. Snart efter begyndte mumierne at drysse hjemad. Lars måtte tage bagvejen, men nåede efter sigende velbeholden hjem til Grønhøj, hvor han kan nyde den kommende weekend med tocifrede varmegrader. Jo, foråret er her skam.

Tusind tak til Henrik og til Grethe for en fantastisk aften - og tak for efterleveringen af gaven, som jeg selvfølgelig havde glemt at tage med mig.

Undskyld at dette afsnit af dagbogen blev lidt langt, men der er jo meget at fortælle om mumiernes gøren og laden.

Redaktøren