Torsdag den 5. februar 2015

God mad og hyggesnak om løst og fast
 
Kære dagbog

Årets formelt første møde var henlagt til Isaks domicil i Ulsted. Årsagen til, at jeg skriver "formelt" er ikke, at vi er blevet mere formelle, men blot det faktum, at Kaae jo havde flyttet Julemødet til et fællesmøde med de andre Mumieklubber, og at dette møde blev holdt i januar. Nå, jeg kunne selvfølgelig også bare skrive "Første rigtige mumiemøde".

Ihvertfald var vi inviteret op til Isak og Kirsten. "Op, fordi det er nordenfjords". 9000 klanen, Henrik, Torben, Redaktøren - og Sven, selv om han vist ikke hører til i 9000, havde korresponderet flittigt, for at få aftalt transporten. Mortensen har fundet ud af, at Redaktøren jo er i stand til at køre både frem og tilbage, så han begynder med at sende en uskyldig mail, hvor han pænt spørger, om vi skal finde ud af at køre sammen. Det kan så oversættes til, at han lige vil høre, om der er en der tager køretjansen. Så får han nogle svar i retning af: Det kan vi da godt finde ud af, hvilket betyder, at jeg vil gerne med, men gider ikke køre. Til sidst er der som regel én der giver sig, og denne gang var det så Advokaten.

Klokken 18 ankom limousinen og hentede Redaktøren, hvorefter vi hentede Mortensen. Henrik skulle så lige indenom kontoret for at hente sin telefon. Henrik parkerede ulovligt på Budolfi Plads og forsvandt. Lidt efter dukkede der en løbende mand op med noget der lignede en lommelygte i hånden. Det var Advokaten, der vendte tilbage med sin tændte telefon i hånden.

Vi kørte nu af sted mod Ulsted. Henrik ringede lige Sven op for at sikre sig, at han ikke stod og ventede på os ude i Skalborg, selv om han havde meddelt Torben, at han kom senere. Da vi fik kontakt med Sven, viste det sig, at han stod i Hjallerup hallen, hvor der var et arrangement for Dyrenes Beskyttelse. Årsagen til at han stod der var naturligvis, at OK Benzin havde sendt ham derhen for at sælge nogen benzinkort, og hvad man ellers kan finde på at prakke os stakkels borgere på, når vi intetanende dukker op til diverse arrangementer, eller bare skal ud og købe lidt ind.

Da vi ankom viste det sig, at Kaae var ankommet - Alene ! Svalgaard havde, af ukendte årsager meldt afbud, selv om der var kørelejlighed. Der må være gået et elle andet galt i kommunikationen der. Udover Svalgaard havde Jan og Henning meldt afbud, vist nok pga. noget rejse og ferie. Trier havde meldt afbud på en lidt mere trist baggrund. Niels har fået konstateret kræft i maven, og er nu i gang med en kemokur, som han begyndte på mandag. Det er en rimelig hård kur, så Trier havde fortalt Henrik, at han ikke har det så godt lige nu. Vi håber meget, at vi snart ser Trier igen. Vi holder tæt kontakt, og vil naturligvis tilrettelægge møderne sådan, at han kan komme, hvis han har lyst til det.

Medens vi nød en øl eller sodavand og nogle af de gode chips og flæskesvær, som jo er fast tradition, kunne vi beundre Kirsten og Isaks smagfuldt indrettede hjem, som bliver passet og plejet omhyggeligt, og hvor der sniger sig lidt nyt ind mellem vore besøg. Snakken flød som sædvanlig, og emner som spillerkøb i det netop lukkede transfervindue, seneste nyt på Facebook-fronten, hvor Inger Støjberg åbenbart har tilladt sig at have en mening om nogle uvorne unger, som ikke har lært at opføre sig ordentligt i en biograf. Og så har Mortensen endelig fået en hvis der forstår ham, og lader ham gøre som han selv vil, hvilket bekommer ham rigtig godt. Advokaten tumler stadig lidt med hvordan han skal planlægge sit "otium". Tilsyneladende bliver den væsentligste ændring, at han flytter kontor ! Redaktøren har nu snart været i Nykredits sold i 25 år, så mandag den 9.2. holder firmaet en lille reception kl. 15, hvis nogen af mumierne har lyst.

Således beriget med løst og fast om livet i og udenfor Mumieklubben, kunne vi gå til bords og nyde den fantastiske menu, som Kirsten havde forberedt. En lækker Hummersuppe til forret, og "Den Sorte Gryde" (Kød i sovs og kartoffelmos) til hovedret, og som dessert en super lækker kage med revet gulerod på toppen ! Hertil naturligvis dejlig vin og vand i forskellige afskygninger.

Det netop afholdte VM i Herrehåndbold i ørkenstaten Qatar fik naturligvis også et ord med på vejen. Værtslandet nåede jo finalen, medens Danmark måtte se sig henvist til 5. pladsen. Qatar havde til lejligheden købt sig et håndboldhold, hvor spillerne stort set bestod af nationaliserede håndboldstjerner fra andre lande. Nogen af os mente, at det ikke var i sportens ånd at danne et landshold på den måde. Men om Kaae bare ville være på tværs, vides ikke, men han mente at det da var helt i orden, for det kunne de andre da også bare gøre, så hvad klynkede de for ? Ja, vi er jo ikke altid enige, men vi er vist blevet for gamle til at blive rigtig uenige, så vi nøjedes med at konstatere, at det kunne vi så ikke blive enige om. Måske én af de yngre Mumieklubber kunne lære lidt at det ?

Midt under måltidet ankom Sven så. Det havde trukket noget ud, og han skulle hente Dorit i Gandrup lidt senere, så han havde ikke så meget tid. Men Sven fortalte, at han havde besøgt Trier tirsdag, og at han skulle hilse os alle mange gange. Men kemoen havde givet ham nogle grimme eftervirkninger, som bl.a. betød, at han frøs rigtig meget. Derudover har Trier tabt sig næsten 18 kilo. Trier har været meget åben om sin sygdom, og han vil gerne have besøg og kontakt. Bente "pylrer" omkring ham, men er fortsat også i firmaet, når tiden tillader det. Desværre har de skippet planerne om at flytte til Nibe i et Byhus, som de egentlig havde udset sig. Men som situationen er lige nu, er det bedst at blive i Svenstrup i vante omgivelser og tæt på firmaet.

Kaae sagde tak for mad til Kirsten, og spurgte om han kunne få opskriften på Hummersuppen med sig hjem. Det kunne han da godt, sagde Kirsten, men det var nu en opskrift som hun havde fået af Joan ! Så må du have lavet noget om på den, forsøgte Kaae sig med for at redde situationen, medens vi andre morede os.

Tiden var ved at være fremskreden, men vi nåede da lige at hygge os med en kop kaffe, inden vi vendte næsen hjemad. På hjemvejen undrede Advokaten sig over, at der lå en by mellem Ulsted og Halsvejen, for den havde han da aldrig set før. Mortensen og Redaktøren mente, at det nok var fordi Advokaten som regel sad og tog en skraber på bagsædet, når vi kørte gennem Øster Hassing, som byen hedder.

Tak til Kirsten og Isak for en dejlig aften - og noget lækkert mad.

Redaktøren