Torsdag den 6. november 2014 

Kunsten at finde Højbjerg uden GPS

Kære dagbog

Advokaten havde i god tid bestilt Antabussen til særtransport til Århus, hvor Henning havde indbudt til Mumietræf i privaten. Ved 17-tiden svingende den så indenom Villabyen og samlede ham op ved nærmeste busstoppested. Advokaten er jo en betænksom mand, så han havde sørget for at reservere plads i bussen til Mortensen, som blev samlet op ved bustoppestedet på Annebergvej. En rigtig bus skal jo ind omkring Aalborg Busterminal, så ruten fortsatte derind, hvor Isak stod og ventede, lettere forkommen efter en bustur fra Ulsted. Således fyldt til bristepunktet, kunne bussen endelig sætte kursen sydover.

Da Advokaten gav udtryk for, dels at han formentlig kunne holde sig vågen hele vejen, dels at han kender Århus som sin egen bukselomme (og den kender advokater jo ret godt), var der ingen grund til at kode adressen ind på GPS'en. For en sikkerheds skyld valgte redaktøren dog at sigte imod Ikea, som vi Aalborgensere jo kender godt fra den tid, hvor vi ikke havde en sådan butik i det Nordjyske. Den fandt vi også nemt, og derfra dirigerede Advokaten blot "ligeud hele vejen". Så vi endte i Århus centrum, som er om muligt gravet endnu mere op end Aalborg. Men med snilde og tålmodighed kom vi gennem byen og ud på Strandvejen. Herfra er det nemt, sagde Advokaten. "Er der nogen der har Hennings nummer, så ringer jeg lige og siger vi er på vej." Efter nogle forsøg fik vi Jette med på en telefon, som kunne fortælle, at den normale sidevej var lukket pga. vejarbejde, så vi skulle tage den næste sidevej. "Nåh", sagde Advokaten, "så er det derfor vi ikke kunne finde det". Vi var overhovedet ikke i nærheden af den blokerede sidevej endnu, men den dukkede op noget længere fremme, hvorefter vi rodede lidt rundt i villakvarteret, hvor man tilsyneladende var blevet lidt trætte af alle de biler, så man havde smidt nogle tons sand midt på vejen. Bussen kom dog igennem, og nåede frem til Sandmosevej, som de så lige har valgt at have flere af ! Men kender man husnummeret er det slet ikke svært.

Endelig fremme, kunne vi entre den hyggelige bolig, hvor Trier var ankommet lidt før os. Han havde været på Sjælland, og havde egentlig planlagt at dreje indenom Henning på vej hjem. Men han var blevet tidligere færdig, så allerede kl. 14 nåede han Århus. Det var jo lidt for tidligt, så han kørte hjem til Svenstrup og skiftede lastbilen ud med personbilen. Vist nok også et eller andet med køre hviletidsbestemmelserne !

Henning har fået skiftet en hel del af indboet, og har bl.a. anskaffet sig et kæmpe B&O fjernsyn, der åbenbart kan køre selv.

Medens Trier skovlede flæskesvær indenbords, og vi andre beundrede hans hurtighed, kunne vi gøre mandtal. Henning kunne fortælle, at Jan var blevet stressramt, Svalle havde fået hundehvalpe, Sven var ude og sælge benzinkort, og Kaae var til begravelse. Mortensen kunne supplere med, at Jan's stress bestod i, at han om morgenen skulle aflevere sin bil i Hjørring til reparation, at Svalle's hundehvalpe vist nok var salgsklare, at Kaae's svoger's bortgang vist ikke havde taget særlig hårdt på Kaae, og at Sven havde fyraften kl. 18.30. Isak er jo jagtkammerat med Svalle, så han kunne oplyse, at Svalle nu har fået attest på, at han ikke må køre bil, så nu har Svalle alle kort på hånden overfor Kaae, når de skal afgøre hvem der skal køre.

Men altså 6 mumier i alt kunne sætte sig til et smukt dækket bord. Jette er jo en ørn i køkkenet, så der var forberedt en dejlig middag med Suppe, Boef Stroganof og hjemmelavet jordbærtærte til kaffen. Snakken gik omkring bordet, og mange historier dukkede frem af glemslen. Der blev også tid til lidt seriøs snak om hvordan og hvornår den enkelte vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi har jo passeret de 60 for et stykke tid siden, så emnet har jo en vis aktualitet i kredsen. Alle synes dog at have tænkt over det og har planlagt deres retræte bedst muligt.

Henning er dog startet på en ny karriere på Århus Teater, så der går jo nok en del år, inden han stopper. For det første er Henning jo meget engageret i opgaven med at gøre teatret til en sund forretning, og faktisk er Henning også godt inde i det kulturelle og kunstneriske. Og så står manden op klokken 5.45 to dage om ugen for at køre ind i Fitnesscentret, inden han møder på arbejdet kl. 7 ! Det er da utroligt.

Advokaten var fortsat vågen og ved godt mod, så da talen faldt på hans tid som studerende i Århus, fik vi nogle anekdoter om hans jurastudium, Gretes ligeså. Gedved Seminarium, Juller og Elimar og mange flere. De skal ikke gengives her i det offentlige rum, men sjove, det var de. Der er helt sikkert nogle kandidater til de faste gengangere i årene fremover.

Det havde i et stykke tid rykket lidt i Mortensen, så man blev helt nervøs for om der var noget galt med motorikken. Det viste sig, at Aab skulle spille returkamp kl. 21 mod Dynamo Kiev, så han sneg sig ind til det store fjernsyn, og fik lov til at se kampen. Der skete ikke en skid de første 70 minutter, men da vi så var ved at sige farvel, fordi Advokaten skulle hjem og sove, så han kunne møde tidligt næste dag, scorede Dynamo til 1-0. Vi fik sagt pænt farvel til værtsparret, men knapt havde vi påbegyndt turen hjem, før Mortensen ville vide om sådan en slæde havde P3 på radioen. Den fandt vi så, selv om det ikke ligefrem er Redaktørens yndlingskanal. Årsagen var naturligvis, at man der kunne følge resten af fodboldkampen. Der opstod dog en vis forvirring, da speakeren pludselig råbte i højttaleren, at Bendtner havde scoret. Men det var åbenbart fordi radioen dækkede flere fodboldkampe samtidigt. Lidt forvirrende for en flok trætte Mumier. Da vi havde fundet ud af det, kunne vi med fælles hjælp udlede, at det pludselig stod 2-0 til Dynamo, og så var den kamp slut. Men Aab havde vist spillet en ganske god kamp det meste af tiden, så Mortensen var rimelig tilfreds. Ihvertfald kunne der ikke konstateres større skader på bilens inventar dagen efter !

Isak havde beordret Kirsten til at møde os, så ved pendlerpladsen på Th. Sauersvej skiftede Isak vogn, og Redaktøren kunne derefter sætte Advokaten og Mortensen af samme sted, som de var blevet hentet 7 timer tidligere.

Og således sluttede endnu en hyggelig aften i Mumieklubben.

Tak til Jette og Henning for en dejlig aften, og hyggeligt også at få snakket lidt med dig, Jette.

Redaktøren

Og så er det snart Jul.