Torsdag den 5. juni 2014

Grundlovsfest i Gistrup

Kære dagbog

På denne Grundlovsdag ankom mumierne i spredt flok til Jan og Bentes domicil i Gistrup. Flok er måske så meget sagt, for vi var kun 4 gæster. Torben, Svalle, Isak og Redaktøren. De andre var efter sigende til Grundlovsfest i Terndrup, eller noget i den stil. Nej, der var lige Advokaten, som egentlig havde truet med at cykle hele vejen fra Hasseris til Gistrup. Der skal jo nok være en små 20 km. Jan kunne dog berette, at Advokaten desværre var blevet arbejdsramt, hvorfor han var taget i sommerhus. Vi lod den bare stå der et øjeblik, inden vi gnaskede videre på chipsene.

I øvrigt stod regnen ned, så de der rent faktisk var til Grundlovsmøde havde forhåbentlig fundet ly under de bøgetræer, der altid ses på reportager fra Grundlovsmøder rundt omkring i landet.

Medens vi drøftede verdenssituationen, som primært drejede sig om Løkkes Fugl Phønix stunt, og The Double, som Aab vandt i maj måned, kunne det konstateres, at lydniveauet gradvist steg under samtalen. For hver gang én sagde noget, svarede den anden med "Hva'", og så måtte man jo gentage det man lige havde sagt, bare lidt højere.

Da Svalle fortsat insisterer på at tale med en lavmælt, fortrolig stemmeføring, var der ingen der kunne høre hvad han sagde, så han kastede sig over sin Smartphone, for den behøver han vist ikke at tale til, i hvert fald så længe der ikke er nogen der ringer, og det var der så heller ikke.

Redaktøren fortalte også, at han nu, efter 16 år havde droppet bestyrelsesposten i grundejerforeningen. Det synes Mortensen lød fornuftigt, for de laver jo heller ikke andet end at brokke sig i den forening, så det kan man jo godt blive træt af i længden. Vi fik dog en snak om den der HK-grund, som der er en masse ballade om for tiden. Faktisk havde der samme dag været protestmarch af agtværdige Hasserisborgere, og ejeren af grunden havde inviteret til at besøge grunden. Ejeren havde dog entreret med nogle rockere, så alt kunne foregå ordentligt. Det er jo også farligt at give sig i kast med at invitere Hasserisborgere indenfor. Man kan jo aldrig vide, om de begynder at smide deres rollator efter ham.

Som vanligt, havde Jan fundet på noget udenlandsk til middagen. Han var blevet inspireret af en ferietur til Tyrkiet, så der blev dækket op med alskens gode Tyrkiske retter, som jeg desværre ikke kan udtale navnene på. Men det smagte dejligt - hvis man altså lige huskede kun at spise spidsen af de der grønne peber, som var en del af retten.

Hertil serverede Jan Tyrkisk vin fra ANKARA. Både flaske og indhold mindede nu en hel del om den Italienske vin, han også serverede sidst vi var på besøg. Men det er lidt vanskeligt at fastslå, for han bruger sådan en flaske med patentprop, uden etikette. Så måske var det rigtig nok. De der drak vin nød den med stort velbehag.

Under middagen, hvor lydniveauet var steget til noget der mindede om Aalborg stadíon, når Aab scorer, kom vi til at tale om den sag, der har kørt et stykke tid på Bornholm. Den drejer sig om Danish Crown, som vil lukke slagteriet, hvis ikke arbejderne går 8 pct. ned i løn. Nu er der så fundet et kompromis, som vist nok går ud på, at de går 4% ned i løn, og så skal de producere 2000 ekstra slagtninger om dagen - eller noget i den stil.

På en eller anden måde drejede snakken så over på de afregningspriser, som landmændene får, og i følge Isak får de næsten ingenting for deres grise. Og så siger Isak, at hvis de der grise i stedte for bliver fragtet med færge og lastvogn over Sverige og Danmark, og så ender i Tyskland, hvor de bliver slagtet, så vil landmændene få 100 tusinde, som de går og mangler.

Det fik så Redaktøren lidt op i stolen, for hvordan kan man lige gå og mangle en indtægtsstigning. Går jeg så også og mangler 100 tusinde, hvis jeg kan få et andet job og tjene 100 tusinde mere. Det fik vi så en længere diskussion om, som vist ikke endte med nogen klar konklusion, bortset fra, at landmændene jo nu er blevet snydt for 100 tusinde.

Vi var nu nået til desserten, som bestod af en lækker marcipankage, eller rettere to. Så der var rigeligt til os fem, og den smagte himmelsk. Medens vi gæster gik i gang med kaffen ved spisebordet, tøffede Jan rundt inde i stuen og dækkede op til kaffebord. Vi tænkte, at han jo nok ventede gæster næste dag. Men pludselig gik det op for Jan, at vi allerede havde fået kaffen, og så ryddede han sofabordet igen og kom ind til os andre.

"Må jeg lige fortælle Jens den der AGF historie, Jan", spurgte Torben, mens han skubbede en buket blomster til side, som spærrede for øjenkontakt med Jens. "Åh, ja, er der kommet en buket blomster til Bente i dag", spurgte Torben. "Ja, de står lige foran dig", sagde Jan.

"Nå, altså, jo, den der AGF historie er sådan her: Aab skulle spille superligakamp i Århus. På vej i spillerbussen bliver de standset af en kø på motorvejen. De undersøger hvad der er galt, og får at vide, at der er en tankvogn, der er forulykket, og at det vil tage flere timer at få ryddet op. Indtil da må de vente i bussen. Det er ikke godt, det her, siger Kent Nielsen til Allan Kuhn. Så taber vi 0-3, hvis vi ikke kan stille op til kampstart. Hvad gør vi ? Kent Nielsen tænker lidt, og siger så. Hvad med Patrick ? Han bor jo dernede i Århus. Ja, selvfølgelig siger Allan. jeg ringer lige til ham. Hej Patrick, siger Allan. Nå du er på vej. Ok, nu skal du høre. Vi sidder fast i en kø på motorvejen, og vi kan ikke nå frem til kampstart. Så Kent og jeg har talt om, at så stiller du bare op alene. Hvad siger du ? Jo, jo. Du har jo spillet næsten alle pladser på holdet, så det kan du sagtens klare. Hvad så med trøjen, siger du. Prøv at snakke med nogen af supporterne. Der er nok én der har en trøje der passer, og som der står dit navn på. Nu skal du høre. Mht. standardopstillingerne, så skal du bare prøve om du kan ramme en AGF'er, når du sparker hjørne eller frispark. Når den så ryger fra ham, snupper du bolden og kan bare køre solo med den. Må jeg lige snakke med Patrick, siger Kent. Hej Patrick. Jo, nu skal du lige høre mht. taktikken. Du starter lidt defensivt i 1. halvleg, så du har kræfter til hele kampen. Så kan du give den hvad du har til sidst. Ok, så er det en aftale. Vi følger selvfølgelig kampen.

Nå, så er den i vinkel siger Allan til Kent. Ja, det var heldigt, at vi har Patrick dernede. Medens de sidder og venter, er der en af spillerne der foreslår, at de spiller på kampen. God idé siger Allan. Ja, vi spiller på det der med tre rigtige. Én anden af spillerne foreslår, at de spiller på kampens vinder. Den vinder vi, er der enighed om. Ok, hvor meget vinder vi så. Der diskuteres lidt, men man bliver enige om 0-1. Ok, det var kampens resultat. Første målscorer. Den tager vi også, for den er jo sikker. Det er Patrick. Hvad så med halvlegsstillingen ? I betragtning af at Kent har sagt til Patrick, at han skal starte defensivt, bliver man enige om 0-0. Ok, godt, så er der spillet.

Kampen følges intenst. Helt som Kent har sagt, lægger Patrick defensivt ud i 1. halvleg, og der bliver ikke scoret. Fint, 0-0, så er den hjemme. 2. halvleg går i gang, og 25 minutter inde i halvlegen bliver der scoret. Det er Patrick, der har bragt Aab foran 1-0. Super, så er nr. to hjemme. Kampen går ind i overtiden, og pludselig ser de, at der er udlignet til kampens resultat 1-1.

Kort efter ringer Allan igen til Patrick. Hej Patrick. Det gik jo ellers fint. Men hvad skete der lige til sidst i kampen ? Nå, okay, ja så forstår jeg bedre. Ja, ja, men du gjorde det ellers godt. Hej. Vi ses. Hvad skete der, spørger Kent, da Allan har afsluttet opkaldet. Ja, siger Allan. Desværre fik Patrick sit andet gule kort en halv time inde i 2. halvleg".

Jan og Bente har i øvrigt fået nye vinduer i huset, hvilket giver et helt andet lysindfald og udsigt til de smukke omgivelser de bor i. Og da vi jo var i de lyse nætters tid, opdagede vi ikke at tiden gik. Det gør den jo i godt selskab.

Men efterhånden sænkede mørket sig så småt, og til vores overraskelse opdagede vi, at det var blevet langt over vores sædvanlige sengetid. Dvs. kl. 22. Svalle kom i tanker om, at han jo skulle have sagt tak for mad, men da vi synes det var synd at vække Bente, må hun have det til gode til næste gang vi kommer.

Vi håber ikke vi støjede for meget, Bente. Det kan jo være, at vi inden næste gang har fået skiftet batterierne i vores høreapparater, så der bliver knap så meget larm.

Tak for en dejlig Grundlovsaften - og god sommer til alle jer mumier og jeres kære - Pas godt på jer selv og dem i holder af.

Redaktøren