Torsdag den 8. maj 2014

RT5 og Pia Kjærsgaard

Kære dagbog

Dette møde var noget helt specielt.

Det var Svalgaards tur til at arrangere, og tilfældigvis faldt der en appelsin i hans turban. De unge 5'ere havde nemlig henvendt sig og foreslået et fællesmøde. De kunne oven i købet lokke med et godt tilbud. Det var nemlig lykkedes dem at formå Dansk Folkepartis stifter og åndelige leder til at lægge vejen forbi, da hun alligevel skulle et smut til Aalborg og promovere sin seneste bog.

Svalgaard takkede naturligvis straks ja, og sendte en sand byge af mails og påmindelser ud til mumierne, for han skulle jo betale gildet for os mumier, når det nu var ham der var vært for os. Og så ville han jo naturligvis gerne undgå, at der var nogen der sendte afbud efter at han havde afgivet bindende tilsagn om deltagerantal. Vi fik også remindere om, at det, ligesom ved kongelige begivenheder var nødvendigt, at mumierne var på plads inden Dronningen indfandt sig.

Stedet var henlagt til Papegøjehaven, og vi blev instrueret i at vi skulle møde op i Hubertusstuen i god tid inden kl. 18.00.

Det gjorde vi så naturligvis. Underligt nok, var der ikke nogen af de unge tablere, da vi kom halsende. Da klokken nærmede sig 18, dukkede Formanden op med kæde og hele ornatet. Han kunne så oplyse, at hele arrangementet var blevet flyttet ovenpå, da deltagerantallet oversteg pladsen i Hubertusstuen.

Vi skyndte os derfor ovenpå, medens Svalgaard forklarede, at der måtte være et eller andet galt med hans Smartphone.

Efter at have hilst på de meget unge tablere (så unge var vi da ikke den gang ?), og hilst på en del af de andre mumier af yngre årgang end os, blev vi bænket ved smukt dækkede borde. Klokken 18.00 præcist ankom så Pia Kjærsgaard, som de fleste efterhånden havde sjusset sig frem til det måtte være der kom.

En frisk dame, som straks indtog scenen og underholdet en time med anekdoter fra sine 30 år i Folketinget, og beredvilligt svarede på spørgsmål fra salen. Enig eller uenig i hendes og hendes partis politik, så må man tage hatten af for den præstation hun har leveret på den politiske scene. Hun begyndte med at fortælle, at hun faktisk kom i Folketinget i stedet for Mogens Glistrup. Han sad på det tidspunkt i Horserød Statsfængsel, men fik orlov for at føre valgkamp. Han blev også valgt, men Folketinget kendte ham uværdig til at sidde i Tinget, og derfor overtog Pia så hans plads. Senere kom så bruddet med Glistrups Fremskridtsparti, og stiftelsen af Dansk Folkeparti, sammen med dets nuværende Formand, Kristian Thulesen Dahl.

Som hun indskød på et tidspunkt. Ja, når jeg fortæller de her historier, må jeg nogen gange lige stoppe mig selv og tænke efter, om det nu er rigtigt, det jeg står og fortæller, for det lyder godt nok utroligt noget af det. Men det er altså sandt.

I RT har vi jo tradition for, at vi ikke refererer indholdet af vores gæsters indlæg. Derfor får I heller ikke alle de historier, som Pia fortalte. Men sjove og interessante var de.

Et eksempel på hendes sans for timing og styring, skal I dog få. Da hun havde besluttet sig for at gå af som Formand, og overlade roret til Kronprinsen, Kristian, drøftede hun med pressechefen, hvordan det skulle foregå. Det var besluttet, at det skulle ske på det kommende sommermøde i partiet, men det måtte ikke komme ud før hun selv annoncerede det på mødet. Men samtidig var det jo vigtigt, at det kom ud i pressen og rundt i kredsene samtidig. Hun foreslog derfor pressechefen at kontakte en bestemt journalist, og kun ham. Pressechefen synes det lød som en god idé, og sagde, at han ville ringe til ham. Nej, sagde Pia. du tager personligt ud til ham på hans privatadresse, og aftaler det med ham. Pressechefen tropper op hos journalisten, og spørger ham om han kommer til deres sommergruppemøde. Nej, det havde han sådan set ikke lige planer om, det var ikke lige hans felt, så der ville blive sendt en anden. Hvad så, hvis jeg fortæller dig at Pia stopper som Formand ? Så kommer jeg, sagde journalisten. Ok. du får historien eksklusivt, og den må under ingen omstændigheder komme ud inden mødet. På avisen blev der derefter udfoldet store anstrengelser for at sløre begivenheden internt. Der blev lave "falske" lister over historier, der skulle "køres" på dagen, og ingen vidste noget. Dog var der jo naturligvis nogle redaktører og en fotograf, der skulle indvies, men det lykkedes at holde tæt. Da Pia så offentliggør sin afgang, går den ud i nyhederne som planlagt, og samtidig sendes der forberedte mails til alle kredsformænd. Der var naturligvis opsat storskærme på mødet, så deltagere kunne følge TV2 News, da den "breakede" der.

Det er i detaljen Djævlen bor har altid været en rettesnor for mit virke afsluttede hun sit indlæg. Og man må sige at det har hun efterlevet.

Som tak for sit besøg, gav Formanden hende en kunstig hotdog ! Pia så lidt forvirret ud, for hvad mente Formanden egentlig med den gave ? Mange af os ældre tænkte jo naturligvis på Kresten Poulsgaard's pølsevogn, men det var måske ikke det mest nærliggende at kæde Pia's lange og glorværdige politiske karriere sammen med.

Herefter gik vi over til middagen, som var ganske udmærket, og drikkevarene var ad libitum. man kunne næsten fornemme at Svalgaard forsøgte at holde tal på, hvor meget mumierne drak på hans regning. Da han fandt ud af, at der var fast pris pr. kuvert, stoppede han dog tælleriet, og hengav sig i stedet til et forsøg på at drille en af de unge servitricer. Sig mig lille De, den vin vi drikker her, er den den der hedder Pa Lanca, som vi drak da jeg var yngre. Det ved jeg ikke svarede den unge dame, for da var jeg jo ikke født endnu. Herefter hengav Svalgaard sig til sin Smartphone for at se om der skulle være nogen, der havde sendt ham en sms eller en mail.

Efter middagen var der ordinært møde med Formandens bemærkninger, og en eller anden auktion over et charterbrev, som et nyt medlem åbenbart havde fået frastjålet i en brandert. Distriktsformanden var der også og gav en 10-års nål til en af tablerne. Herefter var der Brevgennemgang. Det tog ca. en halv time at gennemgå de 10 breve der var modtaget fra andre klubber. Men så var de også grundigt gennemgået. Derefter var der Branchenyt. Den var noget usædvanlig, for det var faktisk en fortælling om hvordan han og hans firma havde klaret sig igennem krisen de seneste 6 år. En meget personlig og gribende beretning af en ung fyr, som brændte for at skabe sit eget firma, og som gav alt for at det skulle lykkes. Da det så næsten var lykkedes, lukkede banken for kreditten, fordi der mens de holdt møde var indgået så meget på kontoen, at banken kunne lukke den uden tab. De personlige omkostninger havde også været meget stor, ja så store at han faktisk var tæt på at dø af dem.

Flot og fantastisk, at en ung fyr vil stille sig op og fortælle den historie, især på et "åbent" møde, hvor han jo ikke kendte mange af deltagerne.

Så sad man bagefter og tænkte på, at der er et eller andet helt specielt ved Tablere.

Det kunne så den næste taler bekræfte. Det var nemlig vores egen Jan, som Svalgaard havde bedt om at tage 3 minutter. Jan gav på sin sædvanlige sprælske, levende og engagerede måde et tilbageblik på vores tid som tablere. Om det hele var sandt, ved jeg ikke, men morsomt var det. Og det så også ud som om de unge tablere lyttede intenst og tænkte, at så har vi da noget at glæde os til når vi bliver mumier.

Her får I så Jans 3 minutter. Og dermed tak for denne gang og tak til RT 5 for et flot arrangement. De andre fortsatte vist nede på keglebanen, men jeres redaktør valgte at daffe hjem.

Rigtige Tablere – et tilbageblik på tiden i RT5 i 80’erne

De mange gode oplevelser som sider fast naglet i bevidstheden…

Møderne med datidens kendisser:
Sømandsbossen
Mogens Glistrup
Pedal Ove
Jydekompagniet
Siriuspatruljen
og ikke mindst Escortpigen, som var lokket til fra det store København under påskud af at vi var en fattig klub. En Sød og rar pige, der ærligt fortalte om livet som escortpige og bijobbet som billedhugger. Uheldigvis fortalte formanden stolt under middagen om alle de penge vi havde stående på kontoen, og som vi ikke vidste hvad skulle bruges til. Den søde pige blev kørt til lufthavnen og tog fusen på alt og alle ved pludselig at føle sig berettiget til et mindre honorar.Nu vidste hun, at vi nok ikke var så fattige endda, og synes det ville være rimeligt med alle udgifter betalt, samt et beløb der svarede til tabt arbejdsfortjeneste for en hel dag. Og eftersom hun kunne betjene mange kunder sådan en dag var det jo et ikke helt lille beløb. 

Og så er der hænderne op af lommen.. Her lærte man, at ingen – ingen tabler står med hænderne i lommen, når de holder en tale eller har et indlæg. 

Og så var der rejserne. Skiferierne til Hemsedal og Geilo, og ikke mindst Grønland, hvor minderne har nået at være på både på Beta, VHS og DVD. 

Der var også Gocart turene i Mou – ikke noget specielt særligt, måske , MEN… det er det, når en moden kvindelig tjener på Mou Hotel kan snakkes til et stripnummer på bordet ! 

Jule- og sommermøder med sommer- og nissestrip. Pakkespil med en svensk træjulelysestage der blev vundet og endte med at blive placeret på et fint bankkontor i Århus. 

Ååååhhh disse minder. 

Pludselig er man 40 år og så kommer det, som det hele i virkeligheden handler om: MUMIELIVET, hvilket det må siges vi har en del erfaring i.
Livet bliver pludseligt vendt op og ned. Fra dag ét er der ingen strip mere…. Nu skal der kun holdes møder 1 gang om måneden. – i starten hver måned  - i dag skal der holdes 4 måneder fri fordi vi ikke kan holde til det….

Møderne SKAL slutte senest kl. 24.00 for vi skal jo op i morgen. I dag er festen slut kl. 22.00 – og for nogle er det endda accepteret, at der soves fra kl. 20.30 – 22.00.

De gode historier bliver bedre og bedre som årene går. Hvis man ikke kendte historien i forvejen ville alle tro det var noget helt nyt vi lige havde oplevet. Vore rejser går nu til Blokhus eller Århus. Og kun fordi en mumieven tilfældigvis bor der, og gerne vil  holde  vores mumiemøde.

Mumier har også stærke fælles interesser som kan siges med 3 ord: MAD…MAD…MAD - Det medfører altid store diskussioner om, hvad vi lige har spist.  

Mumier synes også de er evigt unge… Fotos fra før og nu fortæller nu noget andet….. Det gør snakken ved bordet også….Hvilket høreapparat bruger du…. Har du også problemer med vandladningen…..Nu er jeg også begyndt at få vanddrivende medicin…. 

Personligt har jeg oplevet det på mit arbejde, hvor en sød ung kvindelig kollega let forførende spurgte, om vi ikke havde noget vi kunne snakke om, når jeg var færdig med mødet. Efter mødet spørger jeg hende henkastet… Har du fundet på noget vi kan snakke om, hvortil hun svarer. Du må gerne være min STAND IND FAR. ……SÅ ER DET MAN FINDER UD AF, AT MAN ER BLEVET ÆLDRE……… 

Og når man så efter ca. 25 år med forloren skildpadde, diverse mange gryderetter, grillmad og historier som man kender udenad, stadig glæder sig til vi skal mødes igen. Ja… så er det… man er glad for, at man engang var – og stadig er… EN RIGTIG TABLER…. 

Så kære unge tabler .. glæd jeg til tiden efter de 40… 

PS.. EN ting har dog ikke ændret sig….     Hænderne op af lommen….