Torsdag den 4. november 2010

Et ganske almindeligt hjemmemøde på Elme Alle

Kære dagbog.

Denne novemberaften overraskede Niels Juul alle ved at arrangere et ganske almindeligt møde, uden kendisser fra nær og fjern eller foredrag med projektorer og andet isenkram. Vi manglede kun Sven, Advokaten og Trier. Sven var draget til New York for at løbe et maratonløb. Han er blevet lidt underlig på sine gamle dage, men vi bærer over med ham og siger bare: "Godt gået Sven", når han en gang imellem kan få presset et mumiemøde ind i sin lidt pressede løbskalender. Advokaten var igen draget udenlands i embeds medfør. Redaktøren havde fornøjelsen af at møde Grethe i bussen på vej ind til Niels Juul, og hun kunne oplyse at Advokaten havde husket golfudstyret til rejsen, som denne gang vist havde som officielt formål at klare nogle retssager i det sydlige Spanien.

Trier derimod vidste ingen hvor var, så Svalgaard greb straks sin iPhone, som han altid sidder og piller ved, uden at der dog er nogen der ringer til ham. Svalgaard fik kontakt til Trier, som kunne oplyse at det jo var højst overraskende at Mumieklubben havde valgt den første torsdag i måneden til at afholde møde. Svalgaard forsøgte at forklare Trier at det jo sådan set var sædvane i klubben, men det syntes ikke at fald i god jord hos Trier, som nu påstod at han slet ikke var blevet inviteret. Straks fik flere fat i deres iPhones og meddelte at Trier skam stod på modtagerlisten. Trier måtte nu opgive yderligere samtale p.g.a. den kraftige baggrundsstøj i det lokale han befandt sig i. Den dækkede kuvert til Trier blev herefter straks fjernet og han blev tildelt en næse af Lene Espersen størrelse (næse står der !), samt en advarsel, som kan konverteres til en karantæne hvis en lignende hændelse skulle forekomme.

Mortensen fór lidt forvildet rundt i det store hus for at aflevere den vanlig buket til værtinden. Det lykkedes ham til sidst at finde Inge og overrække buketten til hende.

Efter den obligatoriske håndbajer og tilhørende svinehud med døbbelse, blev vi budt ind til det veldækkede bord, hvor vi blev beværtet med Tapas i alskens afskygninger. Den gode vin blev også smagt med en sådan nydelse og velbehag, at Niels' opfordringer til at smage på de toldfri bajere blev ganske overhørt.

Jan kunne fortælle at han efter mange overvejelser havde besluttet at lukke sit firma. Det har dog ikke medført de store overskrifter om massefyringer såsom Vestas og andre virksomhedsreduktioner, for Jan har jo i en årrække drevet sit eget enmandsfirma på privatadressen. Ikke desto mindre er det jo en stor beslutning, ikke mindst i en alder som vores, hvor nye jobs ikke lige kan findes om det næste gadehjørne. Jan er dog fortrøstningsfuld, for som han siger: "så har jeg betalt enhver sit - og der skal jo nok vise sig noget". Ukuelig optimist har Jan altid været. Mortensen åbnede straks sit jobkontor og tilbød Jan indtil flere jobs, som Mortensen lige havde fået på sin liste. Hvorvidt der er løn eller andre goder forbundet med beskæftigelsen forlød der dog intet om. Nu må vi se hvordan det går, for Jan kan jo få et mindre forklaringsproblem ved en ansættelsessamtale, når han skal forklare hvordan det kan være at hans seneste ansættelse som lønslave kun varede to timer.

Ellers gik snakken lystigt, og de gamle travere fik endnu en tur i kredsen, hvilket de jo ikke bliver ringere af.

Ved 23 tiden var det tid at vende næsen hjemad. Redaktøren havde aftalt at mødes med lillemor som kom med bussen fra pigemøde hos Lotte. Grethe var også med bussen, så hende fik vi også godt hjem. De er jo ikke så vant til at benytte offentlige transportmidler i det indre Hasseris :-)

Tak for en hyggelig aften til Niels.

Redaktøren