Torsdag den 4. marts 2010

Italiensk aften
 
Kære dagbog

Vinteren har bidt sig fast i år. Gammel sne og isbelagte villaveje præger fortsat store dele af Nordjylland, og således også i kanten af Lundby Krat, hvor Bente og Jan har deres domicil. Det lykkedes dog mumierne at skøjte sig vej ind til det hyggelige hus, hvor vi blev modtaget med hygge og åbne arme. Vi var næsten fuldtallige, idet kun Advokaten havde meldt forfald (med tryk på første stavelse - forstås).

Efter den indledende smalltalk, svinehuden og dåsebajeren blev vi budt til det veldækkede bord, hvor Jan med vanlig entusiasme fortalte om hans planer på det kulinariske område for denne aften. Det lød ganske spændende. Jan er jo inkarneret Italienselsker, så det kunne ikke overraske nogen at inspirationen kom derfra. Dog havde Jan denne gang forsøgt at fravige reglen om at vinen også skulle være italiensk, idet han havde planlagt Sydafrikansk vin. Men da han ikke havde haft tid til at hente den selv dernede i Afrika, var valget faldet på en vin som jeg ikke kan huske navnet på, men det var i hvert fald en Pinot Noire drue, og den var ganske udmærket.

Vi begyndte med en et par fyldte figner, som rigtige Italienere ikke efterlader noget af, og det passede mumierne meget godt da de jo var blevet lidt sultne. Derefter dukkede der en meget lækker pastaret op med ost og det hele. Huen med brød susede også rundt på bordet, så der bredte sig en tilfreds mæthed omkring bordet, og man begyndte at glæde sig til desserten. Men så annoncerede Jan en kyllingefilet med diverse tilbehør, hvilket gav anledning til lidt flakkende blikke omkring bordet, for nu var man egentlig ved at være mæt, men man kunne jo heller ikke tillade sig at sige nej tak, så alle kastede sig over endnu en ret, som i øvrigt smagte ganske fortrinligt. Så ventede mumierne spændt på næste ret, og her dukkede så desserten op i form af en italiensk kage, som jeg ikke kan huske navnet på, men den smagte dejligt, så den gled pænt og nydeligt ned.

Imens gik snakken lystigt. Sjovt nok bliver det oftere børnebørn der udveksles nyheder om, og Trier kunne endog fortælle at han skal være farfar igen. Her er det at Svalgaard falder lidt hen og forsøger at få talt hvor mange børnebørn på hvide og gule plader han egentlig har, men det er vist ikke lykkedes ham at blive enig med sig selv endnu. Det kan jo selvfølgelig skyldes at de løbende sker tilgang på saldoen, så det kan være svært at få regnskabet til at stemme.

Således beriget med endnu en version af det italienske køkken kunne vi vralte over til det veldækkede kaffebord, hvor diskussionen igen gik på om Trier drikker te eller kaffe. Mortensen forbarmede sig over værten og tilbød at indtage en enkelt kop te, så arbejdet med at brygge den ikke skulle være helt spildt. Enkelte mente at hvis man definerede Grappaen som te, kunne flere godt forfalde til denne drik, som jo også er Italiensk.

Snakken faldt nu meget naturligt på BMI (Body Mass Indeks) og fedtprocenter, og Mortensen kunne kategorisk meddele at han ikke har ét gram fedt for meget på kroppen. Det er ren væske der bare ser sådan ud. Det billede kunne adskillige mumier bekræfte for deres eget vedkommende, så resultatet må blive at det bare ser ud som om vi er lidt vel polstrede, men det er snyd, for det er ren væske der buler ud rundt omkring på kroppen.

Inden aftenen helt kunne afsluttes, skulle kalenderen lige på plads, for dels havde Redaktøren lavet rod i den ved at glemme Kaae - hvordan kan det lade sig gøre ?, og dels havde Henrik jo forsøgt at undgå at holde mumiemøde, men han blev fluks tildelt næste møde i april. Redaktøren har nu puslet lidt med hjemmesiden, så det hele burde nu være bragt på plads til alles tilfredshed.

Og således sluttede denne hyggelige Italiensaften hos Bente og Jan med at vi sindigt skøjtede ud ad indkørslen for at begive os hjem til vores piger, som helt sikkert havde savnet os.

Mange hilsener og tak for endnu en god aften. Vi ses snart

Redaktøren