Torsdag den 3. marts 2005
Fællemumiemøde planlægges
Kære dagbog
Så skulle mumieklubben på landet igen.
8 glade mumier, Mathis, Jan, Sven og Jens manglede, mødte op i den nyrenoverede Bastholmresidens. Efter sidste møde hos Isak, er gulvtæppet naturligvis smidt ud, og faktisk er det hele nyrenoveret. Handymanden Isak har både ordnet lofter, vægge og lagt nyt gulv. Loftet og væggene er blevet malet, og dørene er blevet udskiftet. Jo jo, vi var imponerede. Trier dog lidt skuffet over, at minkhalerne nu ikke er til at se mere, men de er måske blevet solgt, for at finansiere ombygningen. Efter en øls tid, blev vi budt til bords.
Menuen på landet, og om vinteren, er naturligvis suppe, steg og is. Intet andet kunne komme på tale, forklarede Isak.
Vi protesterede hverken før, under eller efter middagen. Det smagte fremragende, hvilket Henning heller ikke undlod at gøre opmærksom på i sin tale for værtinden.
Inden middagen havde undertegnede uddelt det nye hæfte, med navne og adresser på de 86 levende RT5 mumier. Alle oplysninger er indsamlet af Evan Glob Berthelsen 41 - 1. Evan er født i 1914, og lyder i telefon som en på vores alder.
Under middagen blev det så foreslået, at vi vil samle alle mumier - og datoen er foreløbig onsdag den 4. maj.
Ideen er, at vi lejer Rosdahls eller Styggekrumpen. Menuen skal naturligvis være, sild osv.
Der blev også delt opgaver ud.
Svalgaard skaffer mindst 10000 i sponsorater.
Jan skulle jo nok kunne lave en invitation.
Henrik betaler porto og diverse omkostninger.
Niels og Torben kontakter (og prøvespiser) restauranterne - og indhenter tilbud.
Jens sætter det hele i system.
Jørn Kaae laver bordplan.
Torben (det er jo mig) har kontaktet foredragsholderne Lene Espersen og Jakob Axel Nielsen.
Lige så snart vi har endeligt tilsagn mht dato fra Christiansborg - går vi i gang.
Idéerne føg over bordet, og det var faktisk rigtigt sjovt.
Håbet er, at samle ca. 50 mumier.
Efterfølgende indtog vi kaffen med tilbehør i tilbagelænede stole, hvilket også var nødvendigt.
Ingen gik sultne fra bords - tværtimod.
Reservemortensen.