Onsdag den 2. februar 2005

Besøg på Aros

Kære dagbog

Aftenens møde var på flere måder skelsættende. For det første var det flyttet til en onsdag, og for det andet var det første gang Sven kunne byde velkommen til Århus, hvor han nu har besluttet at bosætte sig. Da han imidlertid først lige skal have bygget sig et hus, og derfor bor i et sommerhus ude på Djursland, var mødet placeret i det centrale Århus. Første stop var Kunstmuseet Aros, hvortil mumierne ankom til fods, efter at have anvendt forskellige kollektive transportmidler og egne biler. Sven bød generøst på et glas hvidvin, og ærgrede sig kun lidt over at han blot kunne have ladet som om vi var gæster ved en anden reception i forhallen. Og hvilken forhal ! Meget stor, meget høj og meget flot, ligesom huset i øvrigt, som ligger mellem Musikhuset og Rådhuset.

Da vi er så heldige at have et kunstinteresseret og veltalende medlem i kredsen, nemlig Jan Nielsen, slap Sven for at betale for en guide. Jan jagede os helt op på toppen, faktisk op på taget, så vi kunne begynde med at nyde udsigten over Århus. Derefter gelejdede han os ned gennem etagerne, hvor de forskellige tidsaldre har fået hver sit afsnit, fra Guldaldertiden til nutiden. Det er en imponerende samling kunst, der her kan ses, og det store antal besøgende denne onsdag aften vidner om en stor interesse for dette flotte kunstmuseum, som borgerne i Århus med rette kan være stolte af.

Herefter vandrede flokken af mumier, som kun manglede Trier og Mathis, langs åen ned til Svens restaurant Gaucho. En hyggelig restaurant med god stemning. Heldigvis havde værten fri denne aften (det var derfor mødet var flyttet), så han kunne for en sjælden gangs skyld få lov til at opleve sin egen restaurant som gæst for en næsten fuldtallig skare mumier. Vi blev beværtet med dejlig mad og gode vine, og bare man sørger for at der ikke er skyggen af hvidløg i maden, viste det sig også muligt at gøre Jørn Kaae (næsten) tilfreds. Hvorvidt det var fordi det jo netop var en onsdag, melder historien dog ikke noget om, men alle ved jo, at det ikke er behageligt at få en ægtefælle hjem fra et "hvidløgsparty".

Snakken gik som altid hyggeligt, og kunne sikkert have fortsat længe endnu, men der er jo trods alt et stykke vej hjem, og togtiderne skal jo også passes, i hvert fald af passagererne ! Jeres redacteur, som på vejen ned var smuttet en lille omvej ad København, tog et lidt tidligere tog, så hvorvidt der er sket sindsoprivende ting på de øvriges hjemrejse, står hen i det uvisse, men mon ikke rejsen mest har været præget af nogle høje snorkelyde ?

Tak til Sven for et flot arrangement. For vor skyld må byggeriet godt trække lidt ud.

Redacteuren