Torsdag den 13. januar 2005

Åbent hus i Højbjerg

Kære dagbog.

Årets første møde var henlagt til det midtjyske område, nærmere betegnet Højbjerg, som er det Århusianske Rungsted, hvor Bankdirektøren har slået teltet op sammen med Jette. Trier havde atter stillet det røde lyn til rådighed med sig selv som chauffør, medbringende Advokaten, Mortensen, Niels Juel, Isak, medens Jan havde benyttet lejligheden til en familietur, og derfor sørgede for selv at komme frem. Sven er i øjeblikket indlogeret i et sommerhus ude på Djursland, fordi han har solgt sit hus i Aalborg, og jeres webmaster var tilfældigvis taget en tur til Købehavnstrup, og ankom derfor med fly til Tirstrup. Det kan for evt. interesserede oplyses, at man af uransagelige årsager har anbragt lufthavnen ca. 35 km. fra Århus, og at en taxa til Sandmosevej koster godt 600 gode danske kroner, inklusive de 50 øre som bankerne synes de er berettiget til hver gang vi kører deres dankort gennem den kortlæseren. 

Således ankommet fra alle kanter af landet kunne 9 mumier begynde aftenen med en håndbajer og de obligatoriske chips, hvoraf flæskesværene stadig er de mest populære, så for vores skyld behøver Kim's ikke at eksperimentere med nye mærkværdigheder på chipsområdet; ganske almindelige gode gamle svinehudsstrimler er stadig i høj kurs. 

P.g.a. husets ret indviklede indretning, og fordi det faktisk var første gang mumierne havde fået adgang til de private gemakker, blev der gennemført indtil flere rundvisninger, så alle ville kunne finde rundt, selv efter indtagelse af diverse alkoholiske drikke. Rundvisningerne indskrænkede sig dog til det indendørs område, for enhver ved jo, at lukker man først mumierne ud, går de efter deres egne retningsfornemmelse, hvilket ofte leder i den stik modsatte retning af den ønskede. 

Herefter var det tid for Henning at byde til bords, og hvilket bord: Henning havde af sin sekretær fået stukket en seddel i hånden inden han forlod banken. Fra sedlen kunne han nu informere om den omfattende menu, som Jette nu ville servere for mumierne. Til den fantastiske menu, havde Henning valgt at skænke en Chianti årgang 1990, som Advokaten af uransagelige årsager mente at der skulle skænket LIDT af i glassene ? 

Tuncarpacio, Oksecarpacio, Krondyrsfilét, og oste med diverse frugttilbehør. Det hele kunne en madskribent have skrevet flere artikler om; jeg skal blot indskrænke mig til at notere, at det var meget, meget lækkert. Imidlertid opstod der det problem, at Sven og jeg var placeret i den modsatte ende af Henning, og efterhånden hobede der sig en del flasker op i vores bordende, for Henning åbnede flere og flere flasker, og slatterne endte så nede hos os, med det resultat, at der efterhånden opstod ret kaotiske tilstande i vor ende af bordet. Ikke desto mindre var der ikke en plet i vores ende, hvorimod der oppe hos Henning var et syndigt svineri med enorme rødvinspletter. Det forlød at det var Mortensen der ikke helt havde styr på glas og flasker, hvilket Værten jo nok skulle have taget højde for ihukommende Mortensens meritter udi tilsvining af gulvtæpper og lignende. 

Medens maden og vinen blev nydt gik snakken lystigt. Flodbølge i Sydøstasien 2. juledag, dankortgebyrer, Advokatens nye rengøringshjælp, Jan's oplevelser hos den lidt okulte dame, der holder ham fri af allergimedicin. Og så var der jo lige orkanen den 8. januar, som væltede det meste af Danmark, og Operahuset skænket af A.P. Møllers fond til en pris af 2,5 mia. kr., der nu står færdigt og skal indvies den 15. januar. Jo, man må sige at der sker noget i det lille Danmark.

En lille sød historie som webmasteren havde fået af Marie skal lige med: En kollega til Marie, som også er mormor fik en opringning af en lille pige der ville fortælle sin mormor, at hun havde fået nye sko. "Jeg tror du har fået forkert nummer siger kollegaen til pigen". "Nej, nej siger pigen - de passer fint ! " :-)

Efter den dejlige middag, rykkede vi ind i de tilstødende gemakker, medens Jette arbejdede med at få fjernet rødvinspletterne. Der blev serveret kaffe med diverse tilbehør, medens snakken gik lystigt. Da der jo trods alt er et stykke vej hjem fra Århus, sørgede Trier for at vi kom afsted i nogenlunde ordentlig tid, hvilket var en god idé, for Advokaten havde anbragt sig på forsædet, og mente at den hurtigste ruet var tværs gennem Århus, så det tog et par timer at komme hjem til gode gamle Aalborg.

En helt igennem dejlig og hyggelig aften var dermed afsluttet. Vi glæder os til at besøge Henning og Jette igen. 

OG GODT NYTÅR TIL ALLE MUMIER OG JERES KÆRE. 

Redacteuren