Torsdag den 6. december 2018

Julemøde med Damer

Kære Dagbog

Årets Julemøde skulle vise sig at blive et af de mere mindeværdige. Det var i år blevet Isak's tur til at arrangere årets sidste møde i Mumieklubben, og da vore forventninger med alderen mere retter sig mod hvilke kulinariske nydelser vi kan forvente, tænkte de fleste nok i retning af god dansk julemad, da de modtog invitationen til Julemødet.

De af os, der har piger i Ex-Ladies fandt vel efterhånden ud af, at vores bedre halvdel også skulle holde julemøde denne aften, men det var der jo ikke umiddelbart noget foruroligende i. Men da logistikken så skulle klares, gik det efterhånden op for os at Kirsten og Isak havde arrangeret fælles julemøde denne aften.

Og sådan gik det til at vi igen skulle opleve et julemøde med damer !

Alle sejl var sat til hos Kirsten og Isak. Masser af lyskæder smukt arrangeret i indkørslen og i haven, og indenfor var der julehygget og dækket op på langbordet. Åbenbart var der så mange apparater i gang, at elsystemet blev overbelastet, for pludselig sad vi i stearinlysets skær, medens Isak måtte ud og skifte sikringer.

Medens vi nød snacks'ene og julegløgen, gik snakken livligt. I den ene del af stuen havde pigerne placeret sig i en gruppe, som, foruden værtinden bestod af Dorit, Marianne Joan, Grethe, Jette, Hanne og Inger Marie. Mumierne fandt så plads i den anden del af stuen. Vi kunne denne aften, foruden værten mønstre Sven, Henning, Henrik, Kaae og Redaktøren. Jan havde meldt afbud, fordi han stadig døjer lidt med eftervirkninger fra sit fald, og Svalgaard var angiveligt taget på en rejse - hvorhen vides dog ikke. Mændenes smalltalk kom bl.a. ind på den nye Finanslovsaftale, som Regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. En af detaljerne i aftalen har fået meget stor bevågenhed, nemlig at man nu har besluttet, at omdanne en lille ø, Lindholm som udrejsecenter for (I får lige den officielle udgave): "Udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed mv., fremmedkrigere og afviste asylsøgere, der dømmes efter overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter."

Den historie har gået verden rundt, og endnu en gang fortalt omverdenen, at her i Danmark er udlændinge ikke velkomne, hvilket nogle sikkert vil glæde sig over, og andre græde over.

Nå, det var julehyggen vi kom fra, og nu var maden klar, så vi blev budt til bords. Damerne i den ene ende af bordet, og herrerne i den anden. Aftenens menu bestod af Flæskesteg med sovs og kartofler, og alt det andet gode, selvfølgelig. Dertil serveredes god vin og vand til dem der skulle styre hjem.

Snakken gik livligt, men efter nogle kraftige slag på krystallen lykkedes det Henrik at få ro nok til at introducere et lille indslag, der bestod i Bertel Haarder's sang, som er blevet en tradition i Venstre. Henrik havde tiltusket sig et eksemplar og kopieret den, så vi alle kunne istemme den gode sang. Bertel Haarder's vid og satire lod heller ikke noget tilbage at ønske her i 2018-sangen.

Efter at stegen var budt rundt anden gang, som man jo gør i de pænere hjem, blev der gjort klar til årets Ris Alamande. I år var der styr på god skik; selv ikke Kaae vovede at kaste sig over grøden, før alle havde fået noget på deres tallerken. Ret hurtigt opstod der en vis forvirring i dameenden, for efterhånden sad alle pigerne med en hel mandel i hånden, medens Kirsten smilte skælmsk. Mændede kæmpede videre med at tømme skålen, indtil Henrik triumferede kunne fremvise mandlen. Medens der således ikke var tvivl om hvem af mændende, der havde vundet mandelgaven, var pigerne noget mere tvivlrådige, indtil Kirsten forbarmede sig og fortalte, at de i år alle fik en mandelgave, fordi der ved julemøderne ofte har været en ekstra gave til hende, fordi hun ikke kan tåle Ris Alamande.

Efter at denne på sin vis lidt besynderlige tradition med Ris Alamande var gennemført - oprindelig var det vel risengrød, der blev serveret inden julegåsen, for at dæmpe sulten lidt, og så begyndte man at putte en mandel i for at få ungerne til at spise grøden - var det tid for endnu en juletradition - Pakkespillet. Her er kravet, at hver medbringer en gave, som så indgår i en stor bunke midt på bordet, som man så slås om. For at trække spillet lidt ud, er det blevet suppleret med dels et raflebæger med en terning, en ukendt tidsfrist og nogle indviklede regler. Men her blev selskabet atter delt op, idet pigerne blev sat til at spille deres eget pakkespil, og mændene blev jaget ud i garagen. Ude i garagen, som mere minder om et større forsamlingshus, havde Isak lavet en opstilling, dels med diverse drikkevarer, dels med en stor huggeblok, en hammer, en mukkert (det er en stor hammer), og nogle kæmpe søm (som hedder Spiger). Opgaven bestod nu i at vi skulle finde ud af hvem der med færrest slag kunne hamre sømmet i huggeblokken. Til vinderen var der naturligvis en gave, og for at taberen ikke helt skulle tabe ansigt, var der også en gave til ham. Vi begyndte med hammeren, og da det lykkedes at ramme sømmet, blev de fleste overmodige og gik over til mukkerten, hvilket resulterede i at man enten ramte blokken, eller slog sømmet skævt. Til fleres overraskelse ramte Henning sømmet lige på hver gang, og gik af med sejren. Blandt os andre tabere, var Sven den mest snu, for han lod bare som om han slog, og så fik han tabergaven, medens vi andre fik en lang snak om at der var noget galt med hammeren, eller også havde vi ramt en knast i huggeblokken.

Tilbage i stuen var pigerne færdige med deres pakkespil, og tilsyneladende var det foregået uden de store slagsmål, i hvert fald lød det som om de stadig kunne tale normalt sammen. Så skulle vi i gang, og første runde i spillet er ret nemt, for der skal man bare slå en sekser for at få lov til at tage en pakke fra bunken. Der opstod dog en del diskussion om hvorvidt der skulle spilles med én eller to terninger, og hvor mange bægre, der skulle spilles med. Men til sidst skar Kaae igennem og beordrede, at der kun måtte spilles med én terning og ét bæger i denne runde. Da vi havde krattet gaverne til os, startede anden runde, som er noget mere kompliceret, så her er Kaae begyndt at skrive reglerne op, og lægge dem på bordet, så alle kan se dem. Men først udvidede Kaae antallet af bægre til to, men stadig kun én terning i hvert bæger. Når man slog en sekser, måtte man tage en pakke fra en af de andre, slog man en éner, skulle man aflevere en pakke til den til venstre for én, og slog man en to'er, skulle man aflevere en pakke til den til højre for en. Herefter skulle stopuret indstilles af Kaae til et ukendt minutantal, og det skulle bestemmes hvem der begyndte at slå, og hvilket retning bægret skulle gives videre, når man havde slået sit slag. På forunderlig vis lykkedes det at gennemføre denne del af spillet uden at der opstod større slagsmål. Måske skyldtes det, at alle var så koncentrerede om at forsøge at huske reglerne, at der ikke var tid til at brokke sig, eller også var den nyskabelsen med at man skulle aflevere til sidemanden, i stedet for at man måtte tage fra sidemanden, der gjorde, at der ikke opstod tumult. Det viste sig, at der var udvist en del fantasi og kreativitet med indholdet af pakkerne, dog var det lidt svært for Henning at få smilet frem, da han åbnede pakken, som Kaae havde lagt i bunken, for den viste sig at indeholde en spiralkalender for 2018.

Herefter var det tid for en kop kaffe og lidt sødt til ganen. Men pludselig opdagede Advokaten, at klokken var blevet næsten 23, og da den travle mand havde booket sig til ikke mindre end to julefrokoster den næste dag, blev Grethe jaget op af sofahjørnet. Det blev så signalet til almindeligt opbrud, og medens pigerne samlede de forskellige gaver sammen, der var blevet fordelt i løbet af aftenen, kunne vi mænd lige nå at snuppe et ekstra stykke konfekt, inden overtøjet skulle på, og vi kunne ønske hinanden en rigtig god jul og takke værtsparret for en dejlig aften.

Også fra Redaktøren skal der lyde en tak for året, der er ved at rinde ud.

Tak til de der har gidet læse mine små skriblerier, som uanset hvad har været fornøjelige at skrive.

I og jeres kære ønskes en velsignet jul og et godt nytår.

Redaktøren