Torsdag den 7. december 2017

Kunst, Minder og Julefrokost

Henning nyder et hvil i en Finn Juhl stol, medens Henrik drømmer om at eje den

Julemødet 2017: Efter at den syvende låge i Julekalenderen var blevet åbnet, var det tid at begive sig til årets Julemøde i vores lille Mumieklub. I år var begivenheden lagt i hænderne på Henrik, eller mere præcist havde han selv tilbudt at holde mødet, eftersom Kaae hellere ville have februarmødet, som han så nok ændrer til et januarmøde, fordi han efterhånden har vundet hævd på at holde sit møde sammen med alle de andre Mumier, når det årlige Fællesmumiemøde holdes i Papegøjehaven.

Henrik's tilbud var faldet under et mumiemøde, hvorfor Redaktøren efterfølgende forsøgte at få bekræftet byttet hos Kaae og Henrik. Da deres bekræftelser langt om længe var blevet indhentet, antog vi, at Henrik samtidig havde sikret sig Grethe's accept. Det viste sig, at det have han lige glemt, og da han nogle dage inden mødet tilfældigvis bemærker overfor Fruen, at han har sagt ja til Julemødet, opstod der en mindre ægteskabelig krise i det lille hjem. Grethe's ønske om at maden bliver købt udefra, fejede Henrik af banen med en bemærkning om, at han selvfølgelig nok skal købe ind og hjælpe med forberedelserne.

Da nu Henrik havde taget værtsskabet syntes han, at dagsordenen skulle udvides lidt. Så da invitationen indløber pr. mail, kan vi se, at han har planlagt at vi først skal på kunstudstilling, og derefter skal der nedlægges en krans på Mathis' og Torben's gravsteder på Almenkirkegården. Ønsker man at deltage i dette forarangement, skal man give møde på privatadressen præcis klokken 16.00. Alternativt kan man springe arrangementet over, og møde til sædvanlig tid - klokken 18.30 præcis, stadig på privatadressen.

Da Redaktøren ankom til privatadressen klokken 15.58, så der ret tomt ud. Det viste sig, at kun Henning var ankommet inden udløbet af tidsfristen. Henrik havde ikke noget klart billede af hvor de andre tilmeldte måtte befinde sig, bortset fra at Isak vist nok var på vej i en bus. Men da klokken nu havde passeret 16.00, beordredes Henning og jeg ud i Henning's bil, som han havde pyntet op til jul med en gennemtrængende lugt af Grønlangkål. Af sted til Kunsten, hvor vi skulle bese en udstilling af Vilhelm Lundstrøm. I forhallen sad Kaae, som havde besluttet sig for at køre direkte dertil, vist nok fordi han har så travlt, at han ikke kan kapere for mange detaljer i en invitation, men han havde da fanget ordet 'Kunsten' og klokkeslettet 16.00. Dermed var vi så 4 Mumier, der forsynet med et fint katalog kunne begive os på en hurtig rundtur, fordi museet skulle lukke klokken 17.00, fordi der samme aften var julefrokost for personalet på Kunsten.

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en af de kendte danske kunstmalere, og hans billeder handles til priser, der ligger udenfor almindelige danskeres muligheder for at erhverve. Men så er det jo dejligt, at skilderierne kan beundres på vort kunstmuseum. Vi kom igennem udstillingen, og kunne opleve Vilhelm Lundstrøm's forskellige stilarter: Papkassebilleder, de 'Krøllede', 'Opstillinger' og de mange svulmende damer. Interessant nok kunne man i kataloget læse, at både P.H. og Fínn Juhl fandt inspiration i Vilhelms Lundstrøm's billeder. På udstillingen kunne man således se en del af de møbler, som Finn Juhl har designet.

Da klokken nærmede sig 17.00, blev vi gelejdet mod udgangen, hvor vi mødte Svalgaard, som også er en af de travle Mumier, der har vanskeligt ved at holde styr på aftalerne. Men da han nu var kommet, blev han indlemmet i truppen, som begav sig over vejen og ind på den kulsorte kirkegård, hvor vi først skulle finde Torben's gravsted. Ledetråden var fjerde stil på venstre hånd, så den begav vi os ind ad med tændte mobiltelefoner. Eventuelle beboere ved kirkegården, som har kigget ud af vinduet, har sikkert fundet det mistænkeligt, at en flok mænd rendte rundt mellem gravstederne med telefonen som lommelygte. Om der er indløbet anmeldelser til Aalborg Politi vides ikke, men vi blev da ikke anholdt. I stedet lykkedes det os at finde en gravsten med navnet 'Torben Kjær Mortensen'. Gravstedet var fint pyntet, og der stod et tændt lys. Vi samledes om gravstedet, tændte et lys og lagde en blomst, medens vi mindedes Torben. Derefter videre til det modsatte hjørne af kirkegården, hvor Mathis ligger. Han var noget nemmere at finde, for urnen er sat ind i kirkegårdsmuren. Også her tændte vi et lys og mindedes Mathis.

Derefter begav vi os tilbage ad de mørke og mange steder oversvømmende stier, og kørte hjem til privatadressen, hvor vi blev gelejdet ind ad bagtrappen med strenge ordrer om at afføre os fodtøj og hænge overtøjet i kælderen. De manglende Mumier kom derefter dryssende i en jævn strøm. Jan er jo stadig arbejdsramt, og da det er torsdag, er han tvunget til at opholde sig på sin arbejdsplads til de lukker kl. 17.00. Isak blev leveret af Kirsten, så rygterne om at han havde forsøgt sig med offentlig transport var altså ikke korrekte. Det ville nok også have været forbundet med visse risici at lade ham forsøge sig med offentlig transport for første gang i en relativ høj alder. Men Isak forklarede, at også han er arbejdsramt. Det er stadig noget med de der kartofler, der skal tages op og lægges i kuler, som han pøler med, og nu er arbejdsgiveren åbenbart blevet kørt over af en gaffeltruck, så derfor måtte Isak træde til og få kartoflerne taget op. Sven blev fragtet til stedet af Dorit. Han havde været på job i Brønderslev, men det havde åbenbart været en lidt træg omgang deroppe, for der var ikke blevet solgt nogen OK-kort denne dag. Men så er det jo godt han er ansat på timeløn og får kørselsgodtgørelse. Sidst, men ikke mindst ankom aftenens gæst: 'Julemanden' i skikkelse af Niels Juhl, som i lighed med sidste år beærede os med et besøg til Julemødet.

Som velkomstdrink serveredes en udmærket Champagne, som naturligvis var anskaffet til en favorabel pris, som godt nok forudsatte, at Henrik købte et større parti, men så blev besparelsen jo bare så meget større. Da den var indtaget på behørig vis, blev der budt til bords med 'Free seating', bortset fra at Værten naturligvis indtog bordenden. I køkkenet arbejdede Grethe, assisteret af Jette på at klargøre de mange retter til en klassisk dansk julefrokost, som jo begynder med 2 slags sild, efterfulgt af Rødspættefileter, som Henrik oplyste var indkøbt af ham selv i byens førende fiskeforretning. Desværre havde der ikke været havvejr de seneste dage, så fileterne levede ikke helt op til Henrik's krav, men efter at fiskehandleren havde udvalgt de bedste, affandt Henrik sig med situationen og købte dem. Den obligatoriske Remoulade havde Henrik til gengæld selv rørt, så der var ikke blevet sparet på noget. Kaae mente dog, at han måske skulle have kommet lidt mere remoulade i den, men vi andre roste den naturligvis, for man skal jo altid rose, når nogen har gjort deres bedste. Herefter kom Grønlangkålen på bordet, fulgt af Medister og Hamburgryg og forskellige sennepper. Et ukvalificeret gæt er, at lugten i Henning's bil måske kan henføres til netop denne ret, men vi undlod at komme mere ind på dette emne af hensyn til den gode stemning, der havde bredt sig medens den gode mad blev fortæret. Derefter var det tid til en omgang Sylte med Rødbeder, og til slut kom der Gammel Ole med Sky, som spises på Rugbrød, og der drikkes Rom til. Aprospós drikkes, så blev de forskellige retter indtaget sammen med en lind strøm af øl og forskellige snapsemærker. Kaae havde hurtigt konkluderet, at det nok ville være fornuftigt at lade bilen stå, så han havde indyndet sig hos Svalgaard, som lovede at bringe ham hjem. Tiden løb, og Sven kunne efterhånden regne ud, at det nok ville blive tæt på midnat inden vi sluttede, så han fik lovning på et lift af Redaktøren, og sendte derefter en SMS hjem til Dorit om at hun ikke skulle hente ham. Den første besked lykkedes det dog ikke Dorit at tyde. Sven mente, at det skyldtes stavekontrollen, og efter et par forsøg lykkedes det da også Sven at gøre sig forståelig overfor Dorit.

Henrik mente nu, at det var tid for en pause. Han omdelte derfor en tegning, hvor der var tegnet nogle bananer, nogle ure og andre ting. Vi skulle nu regne ud hvad det samlede resultat var - eller noget i den retning. Der kom mange bud, men ingen af dem var det rigtige. Hvad spøgen helt præcist gik ud på, var der vist ingen der helt forstod, så i stedet fremdrog Henrik en side fyldt med tekst, som viste sig at være Bertel Haarder's sang for året 2017. Desværre var den forfattet til en melodi, som ingen kendte, og selv med pigernes hjælp lykkedes det ikke helt at finde melodien.

Som afslutning på det overdådige måltid, blev der nu båret en stor skål Ris Alá Mande med tilhørende lun Kirsebærsovs ind. Henrik havde igen egenhændigt indkøbt mandelgaven, som blev stillet til skue. Alle kastede sig over Ris Alá Manden, men pludselig afbrød Henrik seancen, fordi han var kommet i tanke om at han havde en sjælden Kirsebærlikør et eller andet sted, som absolut skulle nydes som dessertvin. Efter at have skrabet tallerkenerne, måtte alle konstatere, at ingen havde fået mandlen. Så gik skålen en tur på besøg hos pigerne i køkkenet - stadig uden resultat. Til slut forbarmede Henning sig over os, og spiste resten, hvorefter han glædestrålende kunne fremvise en mandel, og derfor kunne gøre krav på den dejlige chokolade.

Efter lidt konfereren blev Jan og Svalgaard enige om at lade Svalgaard sige tak for mad. Da det jo ikke er sædvane, at man får alles ørenlyd, inklusive værtindens, kom Svalgaard også lidt ind på den historiske nyskabelse som Henrik havde introduceret med mindeturen på kirkegården. I den forbindelse havde Svalgaard fået lidt betænkeligheder, fordi han forventer at blive den længstlevende, hvilket jo så vil betyde, at han skal bekoste blomster og lys til alle gravstederne af egen lomme. Han foreslog derfor, at der bliver taget initiativ til en begravelsesfond for Mumieklubben 41.8, og bad Henrik om at at udfærdige statutterne for fonden samt indkalde til stiftende generalforsamling.

Det var nu blevet tid til det traditionsrige gavespil, som lige så traditionelt blev styret myndigt af Kaae. Det viste sig, at han i modsætning til de foregående år havde forberedt sig på opgaven, formentlig efter detaljerede instrukser fra Henrik. Så han lagde ud med at oplyse reglerne for første halvleg, hvor man blot skal have de medbragte gaver fordelt. Ganske simpelt gik reglen ud på, at man måtte tage en pakke hvis man slog en sekser. 2. halvleg var mere indviklet, for nu skulle man se om man kunne hugge nogle pakker fra de andre. Da det var umuligt at huske Kaae's indviklede regler, havde han fået fremstillet nogle kort, hvor reglerne stod på. Det var noget med at hvis man slog en seks'er, var der frit valg, en en'er, så skulle man aflevere en pakke til den der sad til venstre for en, og en to'er, så måtte man tage en pakke fra ham der sad til højre for en. Eller også var det omvendt ? Hele seancen kørte på tid, hvilket betød et mærkbart forhøjet stressniveau, som bl.a. udmyntede sig i verbale overfald, når et bæger gik i stå, fordi vedkommende havde slået et eller andet, der betød, at han enten måtte tage en pakke eller skulle aflevere en. Men til sidst ringede der en telefon, hvilket var signal til, at nu var legen slut. 3. halvleg styrede Kaae også. Den bestod i udpakning af evt. erhvervede pakker, hvilket skulle gå efter tur, så alle kunne se hvad den enkelte fik og kommentere på det.

Klokken nærmede sig nu hastigt 24, og vi havde fortsat kaffen m.m. til gode. Så vi blev hastigt gelejdet ind i de tilstødende gemakker, hvor kaffen blev serveret. Den nød vi så kortvarigt, hvorefter vi trimlede ned ad kældertrappen for at finde vores tøj og sko - og de heldige skulle så også lige huske deres gaver, inden de kunne takke værtsparret og Jette for et flot julemøde, og vi alle kunne ønske hinanden God Jul og Godt Nytår.

Vi ses engang i 2018

Redaktøren