Torsdag den 1. september 2022

Slowfood og sommersang.

Selv om kalenderen var skiftet til september, og det dermed officielt var blevet efterår, blev Mumiemødet hos Sven begunstiget af det smukkeste sommervejr.

Sven og Dorit var netop hjemvendt fra en skøn ferie i Toscana, så han var blevet taget lidt på sengen, da Redaktøren om søndagen havde tilskrevet ham, og gjort opmærksom på, at han stod som vært for septembermødet. Men den udfordring tog Sven naturligvis med åben pande, og inviterede fluks til frokostmøde på privatadressen. Da Dorit jo fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet, og derfor skulle på arbejde, blev Svens gode ven, Bent, som i øvrigt er Ex-tabler i RT 62 indskrevet til at hjælpe til med maden, og deltage som gæst ved taffelet.

Om det var den lidt sene invitation, eller almindelig slendrian fra visse Mumiers side, skal være usagt, men både Isak, Henning og Kaae havde meldt forfald med hver deres arbejdsrelaterede undskyldning. Så det beskedne fremmøde - målt i kvantitet - bestod af Henrik, Jan, Redaktøren, og så naturligvis værten, suppleret med gæsten Bent, kunne vi trods alt nå rundt om bordet.

Forretten var en flot Rejesalat med ristet brød on the side, og derefter var der Tarteletter en masse med lækkert fyld. Hovedretten bestod af stegt Svinemørbrad i sovs.

Henover sommeren er der jo sket mangt og meget på i verden omkring os, og i det lille Danmark. Den altoverskyggende begivenhed i Europa er naturligvis krigen i Ukraine, som nu har varet i mere end 6 måneder, uden at der er udsigt til en afslutning. Russernes fremfærd er blevet standset, blandt andet fordi Ukraine har fået tilført mange nye våben fra vesten, men også fordi de udviser en stålsat vilje til at forsvare deres land. Putin nægter forsat, at der er tale om en krig, og kan derfor ikke mobilisere reserver til sin hær, som har lidt store tab, både materielt og mandskabsmæssigt. Samtidig begynder Vestens sanktioner at presse den russiske økonomi, hvilket dog ikke har forhindret Putin i at lukke for gassen til Europa. Dette, sammen med en række andre forhold har betydet voldsomt stigende energipriser og en meget høj inflation, som presser befolkningerne i de vestlige lande. Heldigvis står vi rimeligt godt rustede til vinterens kulde, men mange må se deres indkomst blive reduceret, hvilket betyder, at man må give afkald på mange ting, og mange må spare på forbruget.

Det er ikke lige et ønskescenarie for Regeringen, som af De Radikale er presset til at udskrive et snarligt folketingsvalg. Statsministeren har dog indtil videre ikke meldt ud hvornår valget skal afholdes, men hun har kun frist til Folketingets åbning den 4. oktober, så alt tyder på et valg i oktober eller november. Imens diskuteres det nye finanslovsforslag, som ikke ligefrem er fyldt med alle de gaver, som en Regering, der skal til valg sikkert gerne havde disket op med. Presset på sundhedsvæsenet, herunder stigende problemer indenfor psykiatrien er ét af de store temaer i tiden, og kombineret med klimaudfordringer og stigende forsvarsudgifter, er der ikke meget at dele ud af, bortset fra nogle forkølede forsøg på at hjælpe trængende borgere med diverse hjælpechecks, som dog viser sig at ramme noget ud over målgruppen, medens andre, der burde have fået, ikke har fået. Nå man kan jo ikke være heldig hver gang, og det er jo andres penge politikerne deler ud af, så det må 'vi leve med' synes at være sloganet.

Midt i snakken om den hjemlige politik, kunne Henrik dele Bertel Haarders sang fra Venstres Sommergruppe møde ud, og bede os afsynge sangen på melodien 'Det er Hammer, Hammer Fedt'. Bertel Haarder har i mange år været leveringsdygtig i satiriske viser til Venstres Sommergruppemøder, og denne udgave var ingen udtagelse, så vi sang den gerne, og selv om det sikkert ikke lød særlig godt, hyggede vi os sammen om den muntre vise. Skønt at der findes sådan nogen som Bertel Haarder, der kan kunsten at drille, uden at være grov.

Al den megen snak og skønsang tog jo sin tid, så da vi skulle til desserten, var klokken nået henad 16, og Redaktøren måtte bryde op for at nå en aftale. Også Advokaten skulle videre, så han hentede sit skiftetøj frem for at klæde om til den næste aftale.

Det var næsten synd for Isak, at han ikke var der, for han ville have nydt at kunne mæske sig i rigelig med lagkage til kaffen. Men så blev der måske alligevel et stykke tilbage til Dorit, når hun vendte hjem fra arbejdet.

En stor tak til Sven for at byde os hjem til en dejlig middag, på trods af det lidt korte varsel han fik.

Redaktøren