Et ganske anderledes år

Da nytårsraketten var sendt til vejrs, og nisserne skålede det nye år velkommen i nisseøl, tegnede alt til at året ville blive som det plejede. I januar mødtes nisserne med alle de andre nissebander til den årlige sammenkomst, hvor de fortalte hinanden lidt om hvad de havde bedrevet i året, der netop var gået, og alle kunne forvisse sig om, at alt var som de var vant til. Nisserne kunne nu se frem til et år hvor de skulle mødes i nissehulerne rundt omkring, akkurat som de havde gjort i mange år.

Men pludselig var alt forandret. Det hele begyndte med nogle historier om, at ovre i et fjernt land var nogle kinesernisser blevet smittet af en flagermus med en mærkelig sygdom. Smitten bredte sig hurtigt til resten af verden, og der fandtes ingen kur, så man måtte bare forsøge at undgå sygdommen, som især for de gamle nisser kunne være farlig, sagde man.

Aldrig havde nisserne forestillet sig at de skulle opleve en sådan uorden. Nu havde de i mange, mange år vænnet sig til at gøre som de plejede, men nu var alt pludselig forandret. Ovre på den Store Nisseborg havde Statsnissen bestemt, at vi ikke måtte mødes som vi plejede, ja og så skulle vi alle sammen også rende rundt med masker og holde afstand. Håndtryk og kram var strengt forbudt, og man måtte ikke rejse hvorhen man havde lyst.

Nisserne måtte derfor aflyse deres månedlige møder, hvor de ellers plejede at hygge sig med risengrød og nisseøl og en god gang bysladder. I stedet hyggede de sig hjemme i deres nissehuler med hvad de nu havde af gøremål. Samtidig fulgte de med i hvad der skete ovre på Nisseborgen, og lyttede interesseret med i hvad Statsnissen sagde. Alle håbede, at det hele ville forsvinde i løbet af sommeren, men smitten fortsatte med at brede sig, og alle måtte finde sig i nye restriktioner. Restauranter og de små værtshuse rundt omkring måtte enten lukke, eller smide kunderne ud kl 22. Og i forretningerne og andre steder skulle alle have masker på så man ikke engang kunne kende sine nissevenner hvis man mødte dem.

Ude i den store verden kæmpede man også for at undgå, at alt for mange blev syge, men nogle steder kom man for sent i gang, og en masse nisser måtte sige farvel og rejse op i nissehimlen.

Ovre i Storbritanien havde man besluttet, at man ikke ville være med i EU, og nu begyndte rebet at strammes, for ved udgangen af året skulle de enten have en aftale på plads, eller også måtte de klare sig selv. Det mente de sagtens de kunne, så det måtte være op til de andre lande at komme med et tilbud, der gav britterne alle fordelene, og ingen ulemper. Men nu her op til Jul var det sidste udkald, så nisserne fulgte spændt med i hvad der mon ville ske.

Ovre i USA varmede de op til præsidentvalget i november. De seneste fire år havde de haft en præsident, der teede sig ganske besynderligt - ihvertfald helt anderledes end man var vant til. Det var der en masse derovre, der elskede, men ligeså mange syntes ikke om hvad de så og hørte. Da valget var overstået, mente præsidenten, at de andre havde snydt, og at han derfor havde vundet, selv om stemmeoptællingen viste, at han havde tabt valget. Det blev der så en farlig ballade over, og selv om nisserne elskede lidt ballade i gaden, så de forundrede til, når den gale mand optrådte i fjernsynet. I begyndelsen af det nye år skulle den ny præsident tages i ed, og det skulle nok blive spændende at følge med i hvordan det ville gå.

Og sådan gik livet trods alt videre, både i nissehulerne og i den store verden.

Alle nisser og deres kære ønskes en god og dejlig jul og et forhåbentligt godt nytår.

Redaktøren