Torsdag den 16. januar 2020

Kære Dagbog

Den årlige Nytårskur for Mumierne blev traditionen tro afholdt i Papegøjehaven.

Torben Steffensen har den store fornøjelse at arrangere mødet, herunder at sende invitationerne ud. Meget praktisk har han fundet frem til kontaktpersoner i de enkelte 41-klubber, hvilket sparer ham for en del af besværet, men alligevel er der en del arbejde med at få styr på tropperne.

Det lykkedes ham dog også i år at få det hele ordnet, og til aftenens sammenkomst var der mødt ca. 30 Tablere op, her i blandt 3 af de unge fra RT5.

I 41.8 er det blevet traditionen, at Kaae står som vært for dette møde. Det med vært er måske lidt overdrevent, for dels er det Redaktøren, der står for tilmeldinger og kontakt til Steff, og dels meldte han selv afbud til mødet, fordi han skulle til et vigtigere møde om musiklivet i Blokhus. Han skulle dog nok sørge for at få lavet en aftale om at han fik tilsendt regningen for 41.8 deltagernes spisning og øvrige forbrug. Mere herom senere.

Ved tilmeldingsfristens udløb, viste det sig, at vi kunne mønstre to deltagere i skikkelse af Sven og Redaktøren. Henning og Henrik havde taget fruerne med på en Indiensrejse. Isak skulle til bestyrelsesmøde i Garderforeningen, og Svalgaard og Jan var forhindret af private årsager. Men repræsenteret var vi da, og i betragtning af, at der nu findes 14 41-klubber, svarede vores deltagelse vel meget godt til gennemsnittet.

Efter den indledende hilsen og small talk, kunne Steff byde os velkommen, og samtidig opfordre os til at blande os når vi satte os ved bordene, så man fik chancen for at snakke lidt sammen med dem man ikke kender så godt. Der var som sædvanligt dækket flot op med en forret bestående af sild i danske farver (rød og hvid). Hertil en snaps og diverse øl eller vand mod behørig afkrydsning på de små sedler ved kuverterne. Da bunden var lagt, blev der åbnet op for den helt store buffet med både varmt og koldt. Sven og jeg havde fornøjelsen at sidde sammen med nogle af de nye mumier, og det var spændende at høre om deres RT-tid, og at de glædede sig til at få gang i deres 41.14-klub.

Efter desserten var det tid til det årlige indslag med en lille beretning fra de enkelte mumieklubber og fra RT5. Som sædvanlig fik den ældste klub først ordet. Det var P.E. Jensen fra 41.4, der benyttede lejligheden til at agitere lidt for Rotary, som godt kan bruge nogle ‘unge’ medlemmer. Om han lige ramte den rigtige målgruppe skal være usagt, men umiddelbart synes der ike at være den store interesse blandt deltagerne.

Derefter var det Peter Mouritzen, der insisterer på at repræsentere TBO-1 (Too Bloody Old), da hans 41-6 klub efter sigende aldrig er blevet chartret. Redaktøren bekendt er vi heller aldrig blevet ‘chartret’, men det kan da være, at det også var en fejl, og at vi derfor hedder TBO-2 ? Peter var mødt velforberedt frem som altid, og denne gang var hans budskab, at det er en fin tradition med det årlige mumiefællesmøde, men han savner at de i højere grad bliver gjort til et forum, hvor de gamle videregiver deres historie og erfaringer til de unge. Så i hans optik burde der være mødepligt for de unge til disse møder. Nu er Peter jo ikke typen, man siger imod, så hans udsagn fik lov til at blive hængende i luften. Men måske skal de unge bare have lov til at være unge og nøjes med at bringe deres egne erfaringer med videre. For når man lytter til både de mange mumieklubber og også de nuværende medlemmer synes kontinuiteten og den røde tråd at være tydelig. Alle, der har været medlemmer af RT5 bærer på mange gode, sjove og interessante oplevelser om deres RT-tid, og det er tydeligt, at de både værdsætter og er stolte af at have været med i klubben. Så jeg tror ærlig talt ikke Peter skal bekymre sig om RT5’s fremtid. Klubben lever i bedste velgående, og har endda altid været i stand til at tiltrække de helt rigtige unge mennesker, og dermed også tilpasse sig til udviklingen.

Herefter var det Redaktørens tur til at fortælle lidt om 41-8. Jeg kunne bl.a. fortælle, at vi i 2019 havde valgt at åbne op for frokostmøder, og at det indtil videre havde været en succes. Desuden kunne jeg fortælle lidt om vores hjemmeside, som nu også er blevet et arkiv over vores RT-tid, idet vi har fået lagt en stor del af medlemsbrevene fra vores RT-tid ind, og at jubilæer og internationale møder nu også er omtalt.

Bortset fra 41-9, der slet ikke holder møder, kunne de øvrige mumieklubber berette om at de på forskellig vis mødes jævnligt, og flere af klubberne har endog indlagt faste rejser i deres årsprogram.

Den eneste, vist nok demokratisk valgte formand, nemlig Jens Bach kunne herefter berette, at RT5 lever i bedste velgående med 23 aktive medlemmer. Traditionerne holdes i hævd, både de formelle med 3-minutter og medlemsbreve, men også de mere uformelle - om man så må sige om de mere kulørte indslag i mødeprogrammerne.

Efter disse små fortællinger fra de tilstedeværende mumieklubber og RT5, kan det opsummeres, at traditionerne i den grad lever, samt at de unge er stolte over at kunne videreføre dem.

Herefter var det tid at runde middagen af og få betalt regningen, for selv om Kaae havde bedyret, at han sørgede for ordne den sag, havde han samme dag skrevet en besked om jeg ville betale, og så sende regningen til ham, hvorefter han så ville godtgøre beløbet. Da Redaktøren var væk fra sin plads da tjeneren gik rundt og krævede beløbene op, havde Sven sørget for betalingen for os begge, og havde også sendt besked til Kaae, som forhåbentlig straks har godtgjort beløbet.

Anden halvleg var henlagt til Keglebanen, men Redaktøren og Sven valgte at springe denne sportsdyst over, og i god ro og orden begive os hjemover.

Det blev således endnu en hyggelig sammenkomst med både nuværende og tidligere medlemmer af RT5, og dermed fik vi skudt det nye år godt i gang.