Torsdag den 4. maj 2017

Gourmetmiddag hos Advokaten

Kære Dagbog

Denne dag fejres i mange danske hjem ved at man stiller tændte stearinlys i vinduerne. Lysene symboliserer den glædesrus, der ramte danskerne den 4. maj 1945, da de tyske besættelsestropper overgav sig til de allierede. Mørklægningsgardinerne blev revet ned, og i byerne tændtes der bål, og der blev festet i gaderne.

Så voldsomt gik det ikke for sig på denne aften, hvor Mumierne havde sat hinanden stævne hos Henrik. Den stilfulde Hasseris Villaby henlå stille og fredelig, og her ved 18.30 tiden, var der endnu ikke tændt levende lys i vinduerne.

I modsætning til sidst, var der denne gang næsten ‘fuldt hus’, idet kun Trier havde meldt forfald. Dog havde Sven taget en ekstravagt på OK, så han skulle lige have solgt nogle benzinkort ude i Trekanten i Aalborg Øst, inden han kunne slutte sig til selskabet. Svalgaard havde selv transporteret sig i sin flotte Jaguar, som han har anskaffet sig ‘et sted nede ved Aarhus’. Ud over at være flot, har den åbenbart også en meget benzinbesparende 2,4 l motor. Ihvertfald har Svalgaard regnet ud, at den kan køre 17,4 km/l. Men en revisors regnemaskine kan jo næsten lave det resultat man ønsker. Det hører man da ‘rundt omkring’, og læser i aviserne. Årsagen til, at Svalgaard var selvtransporterende var den enkle, at Kaae desværre havde et ærinde i Støvring på vej til mumiemødet, og at det derfor var umuligt at tage Svalgaard med til Aalborg.

Efter den indledende hyggestund, hvor der blev smagt Tapas i form af chips , nødder og pølser med diverse døbbelse, alt imens tidens hotte emner blev berørt, blev vi budt til bords af Grethe, som så lidt varm ud i ansigtet. Bordet var ikke kun smukt dækket. Det var elegant dækket ! Forretten bestod af Hvide Asparges, hvilket fik Henning’s øjne til at skinne, og medens vi beundrede retten, oplyste Henrik, at hvide asparges og grønne asparges egentlig er det samme, men de hvide er dyrket under jorden, og de grønne over. Så blev vi så kloge ! Saucen var helt fantastisk, og hedder åbenbart noget meget fint, når der kommer Piskefløde i. Hovedretten var Kalv, som var så mør, at det kunne skæres over med øjenvipperne. Hertil nye kartofler. Afslutningsvist var der Medailloner. Det viste sig, at menuen var inspireret af et besøg på Restaurant Kähler i Aarhus, hvor Grethe og Henrik havde spist på sammen med Jette og Henning. Henrik var faldet i svime over maden, og med vanlig sans for delegering havde han foreslået Grethe, at det skulle være mumiemenuen. Desværre havde Henrik haft travlt i løbet af dagen, så Grethe havde egenhændigt lavet maden, hvilket forståeligt nok havde været noget af en udfordring. Derfor så Grethe lidt varm ud, medens Henrik i afslappet stil agerede vært og skænkede vin og fortalte vitser.

Midt under middagen ankom Sven med OK logo på trøjen og et frisk pust fra den østlige del af byen, hvor man åbenbart havde haft gang i både gynger og karuseller. Snakken ved bordet strejfede blandt andet det fænomen, at efterhånden som vi overgår til pensionisttilværelsen, får vi næsten mere travlt med forskellige gøremål, end vi havde som ‘almindelig lønslaver’. Kaae bygger løs i vilden sky, Henning styrer bestyrelser rundt omkring, Henrik kører sin egen advokatbiks, Sven farter land og rige rundt som sælger, og Redaktøren er freelance journalist for den lokale sprøjte. Den eneste der ser ud til at tage en slapper er Isak, men det er nok kun til høsten skal i hus.

 
Efter den dejlige mad kom kaffen på bordet, og mere alvorlige emner såsom Aab’s miserable resultater, det franske præsidentvalg og planerne for sommeren blev drøftet.
Dem der skulle nå hjem inden midnat takkede af og vi andre snuppede en ekstra kop espresso. Isak har fået chauffør på, så han skulle lige hidkalde Troels, der snart efter dukkede op i en ældre Mecedes. Og således forløb vores Mumiemøde denne aften i maj. Gourmetmiddag, gode vine og Cider, hyggeligt samvær krydret med lidt gensidigt drilleri. Kort sagt: Lige som vi gerne vil have det.
Tak til Grethe og Henrik for en dejlig aften i hyggelige og smukke omgivelser.

Redaktøren