Dagbog december 2024
Torsdag den 5. december 2024
Fra venstre: Edb-nissen, Snenissen, Reklamenissen, Hotelnissen, Hønissen, Kreditnissen og Banknissen
Julemøde - trods Putin sabotage
Én af de mange uskrevne regler i Mumieklubben er, at værten udsender invitationen til det kommende mumiemøde i god tid, normalt i weekenden, der ligger forud for Mumiemødet.
Nevøsiteten begyndte derfor at snige sig ind blandt Mumierne, da weekenden forløb, uden at der var kommet en invitation fra Sven, som var vores vært ved det kommende Julemøde.
Da Sven troede han havde sendt sin invitation i rette tid, troede han naturligvis, at alt var i den skønneste orden, indtil der begyndte at indløbe forespørgsler om, hvornår vi skulle dukke op.
Redaktøren ringede til Sven, som kiggede efter i sin mailboks, hvor invitationen lå og gemte sig i udbakken. Efter lidt bøvl, fik han den sendt af sted med en bemærkning om, at han sikkert var blevet ramt af et af de mange kabelbrud på undersøiske internetkabler i Østersøen, som vi har oplevet i den seneste tid, hvor mistanken har samlet sig om at der er tale om russisk sabotage som et led i Ruslands krig mod Ukraine. Om det var årsagen er uvist, men under alle omstændigheder blev problemet løst, så vi kunne glæde os til et Julemøde hos Sven.
Ved 12.30 tiden dukkede vi op i næsten samlet flok - kun Kaae havde lige en telefonsamtale med Anders Blichfeldt, som han skulle se om han kunne narres til Blokhus i 2026 eller 2027 med sin Tik Tok Tour.
Denne eftermiddag kunne vi mønstre 7 af de 9 Mumier, kun Henrik og Niels havde meldt afbud, som en anden uskreven regel påbyder. Henrik og Grethe var i Hovedstaden på et besøg, medens Niels ikke havde oplyst hvad han havde prioriteret over et Julemøde, men det må have været meget vigtigt mente vi.
Dorit havde forbarmet sig over Sven, og var blevet hjemme for at servicere os Mumier, hvilket hun gjorde på bedste vis.
Knas i forskellige afskygninger, sammen med dåser og flasker med alskens forskellige spændende indhold var stillet frem og blev nydt, medens de seneste nyheder blev udvekslet. Da Joan havde været under robotten på sygehuset for at få fjernet en gevækst, og alt var gået efter planen, havde Redaktøren, udover værtindebuketten medbragt en ekstra buket, som Jørn fik med hjem til Joan med ønsket om en God Jul og alle gode ønsker for fremtiden.
Dorit bød nu til bords, medens Carlo glad legede rundt om benene på os. For at advare os, fortalte hun hvad der ventede i løbet af de næste timer: Til Starters var der Marineret sild og Karrysild, som også kunne bruges som Karrysalat til den Marinerede, hvis man havde samme trang som Trier, der ikke kunne undvære Karrysalat til silden. Ovenpå silden var der Stegt fiskefilet, og derefter ville der blive serveret Tarteletter med Hønsekød, og bagefter var der Ribbensteg og Medisterpølse, og som dessert forskellige oste. Til kaffen havde Dorit bagt en Appelsinkage med Sirup til. Godt nok noget af en menu, så vi nøjedes med et enkelt stykke med sild til at begynde med.
Til maden serverede Sven forskellige snapse, som havde stået i skabet og lagret i adskillige år, blandt andet en Julesnaps fra 2006 og en Jubilæumsnaps, som vistnok ikke produceres længere. De blev nydt i både hele og halve udgaver - altså glassene.
Det hele kom rundt to gange, men vi må nok indrømme, at med alderen bliver sulten stillet lidt hurtigere end i vore unge dage. Der blev dog taget godt fra, for det var svært at lade den gode mad gå videre, og så kunne vi jo også springe over aftensmaden derhjemme, og i stedet se Danmarks kvindelandshold spille den første mellemrundekamp mod Norge.
Som det efterhånden er blevet en kedelig vane, tabte vi også denne kamp 24-27, hvilket dog var et hæderligt resultat, som lover godt for den videre færd i turneringen.
Nå, tilbage til frokosten, som forløb med masser af snak om stort og småt. Julen nærmer sig, så vi skulle også lige have styr på hvor de forskellige Mumier og deres fruer skulle holde Juleaften, og hvad man ellers skulle foretage sig. Henning kunne fortælle, at Jette og han har booket en lejlighed på Gran Canaria hele januar, så de slipper for det mørke vejr herhjemme.
I skal næsten have Kaae's uforlignelige vits om Krestens tur til London, som han fortalte under frokosten (frit fortalt efter Redaktørens hukommelse):
Kresten oppe fra Jerslev var efterhånden kommet lidt op i årene. Da han aldrig havde været i udlandet, forærede hans børn ham en tur til London for at se byen og juleudsmykningen. "Jow manne tak, men a ka jo int snak det der engelsk, som de snakker derøver", sagde Kresten. "Det skal du ikke tænke på", svarede den ældste søn, Johannes. "Du skal bare snaaaakke meeeget laaangsomt", så forstår de hvad du siger. "For engelsk er jo ikke så forskelligt fra vendelbomål. Tag for eksempel når du siger 'den føøøste', så siger de 'the first'". "Nåååååh", svarede Kresten. Op mod Jul drog han afsted, og ankom til det hotel, han skulle bo på. "Gooooddaav", siger Kresten. "Jaaa, a heeedder så Kresten", siger han til den unge receptionist. "Jamen goddag Kresten, og velkommen" svarer receptionisten på klingende dansk. "Ja, jeg kommer jo også fra Danmark". "Jow", siger Kresten. "Men såååå vil aaaa daaa gææærn liv spøøøør diiig ooom en ting. Nær vi nu bege to ær daaanskere, hvorfor stååår wi så hær og snakker engelsk te hiiinaaanden ?"
Ude i den store verden venter Trump på at bleve indsat som USA's præsident, og imens samler han sit hold, som ser noget usædvanligt ud, så det bliver spændende at se hvad de kan bedrive. Desuden skal vi jo have fundet ud af hvordan han har tænkt sig at stoppe krigen i Ukraine og i Gaza 'på 24 timer', og så er der jo lige nogle millioner immigranter, der skal smides ud, og en 'Deep State', der skal udrenses. Joe Biden har skyndt sig at benåde sin søn, Hunter Biden på forkant, og mon ikke der kommer et par benådninger mere, inden han overdrager embedet den 20. januar 2025.
Herhjemme fandt Finansministeren lige 32 mia. i skuffen, så han kunne købe Københavns Lufthavne tilbage, og så diskuterer man om der skal bruges penge på Ukraine eller et stop for den automatiske stigning i pensionsalderen. Tja... sådan er der så meget underligt, som kan være svært at forstå for os almindelige mennesker.
Medens vi nød kagen og kaffen, begyndte mørket at trænge sig på, og eftermiddagen gik på hæld. Som sædvanlig smuttede Kaae som den første, men Redaktøren sørgede dog for at han huskede buketten til Joan. Så må vi bare håbe han huskede at aflevere den.
Vi andre nød den sidste kop kaffe, og sagde tak for i dag, dog skulle Isak lige have tilkaldt sin chauffør, inden han kunne begive sig hjemover.
Og således fik vi holdt vores tradition i hævd med et Julemøde som optakt til Julen.
I ønskes alle en dejlig Jul sammen med jeres kære.
Vi ses i 2025.
Redaktøren